1772 blev sognepræsten hr. Christian
Schmidt, der var tiltrådt embedet som præst for Asminderød
og Grønholt sogne samt Fredensborg slotssogn i 1769 på enkedronning
Sophie Amalies foranledning, af denne belønnet for sin støtte
til hende og arveprinsen under Struense-regimet, idet han blev udnævnt
til hofpræst og året efter til biskop i Kristiania. Chancen
opstod nu for anden gang for den residerende kapellan hr. Frederik Jørgensen
Abelschou og denne gang lykkedes det ham at opnå præsteembedet.
1772 Præstegården: hr. Christian
Schmidt nu Frederik Jørgensen Abelschou |
1779 døde sognedegnen Nissenius Wedel,
efterladende sig en ubetalt gæld på 177 rdl. Han blev
efterfulgt i embedet af Otto Pedersen Mallie, forhen skoleholder
i Uggeløse.
1779 degneboligen: sieur Nissenius Wedel nu
sieur Otto Pedersen Mallie |
Samme år lod sognepræsten hr. Abelschou sin
kapellan hr. Ussing stævne for Cronborg Rytterdistrikts birketing.
Kapellanen havde angiveligt sapredt det rygte blandt sognets beboere, at
hr. Abelschou skulle have haft en utilladelig omgang med Peder Ingmersens
hustru Inger i Langstrup, som på den tid fandtes frugtsommelig.
Hr. Ussing blev frikendt, men efterfølgende suspenderet fra embedet.
1782 døde skoleholderen i Veksebo Svend
Schoulund. Hans skifte udviste kun et fattigt bo: et sengested
med cattunomhæng blev vurderet til 4 rdl., en sølvkande til
6 rdl., 8 bøger, heriblandt en grammaire, en regnebog og 2 katekismer
på henh. latin og tysk, alt i alt aktiver for 44 rdl., 4 mk og 9
sk. Som ny skoleholder i Veksebo blev udpeget Niels Lottrup
, gift med Anne Sophie Rasmusdatter. Efter FKT 1787 havde han og
hustruen taget sidstnævntes søster til sig, ligesom der var
en ugift kvindelig logerende samt 2 tjenestefolk.
1782 Veksebo skole: Svend Schoulund nu Niels
Lottrup |
1783 klagede to degneenker deres nød for
biskoppen. Caroline Mathilde sal. Wedels enke "sad med 4 uopdragne
børn med en liden pension og levede meget kummerligt, efter sin
faders død havde hun derhos taget en blind søster til sig,
så mange munde kunne ikke mættes" og Anne Sophie Charlotte
Schoulund sal. Brabrand degns enke skrev, at "jeg arme og bedrøvede
menneske er i den ynkværdigste tilstand. Jeg har i 2 år
været husvild og jeg er så svag med hullr i mine ben.
Jeg står venneløs og må vente mig rent at omkomme i
den tilstundende vinter. At opsøge hos Jeppe i Skipperhuset".
Hun søgte biskoppen om en ledig plads i Helsingør Kloster.
1784 Det blev ikke forundt degnen Mallie at blive
ret længe i embedet, han døde allerede i 1784, kun 33 år
gl. Hans 1. hustru var afgået ved døden i 1782, hvor
han da skiftede med sine børn, boet udviste et overskud på
250 rdl. Ved skiftet efter ham små 2 år senere udviste
boet kun et overskud på 36 rdl. Degneembedet blev nu overtaget
af Hans Adolf Ager
1784 degneboligen: sieur Otto Pedersen Mallie
nu sieur Hans Adolf Ager |
1792 afgik præsten hr. Abelschou "en stille
og rolig død efter 18 dages udstandne lidelser" og samme år
degnen Hans Adolf Ager, der blev den sidste degn i embedet, idet dette
blev nedlagt efter kongelig resolution i 1793. Degnens hidtidige
pligter blev herefter fordelt på 2 af sognets skoleholdere n. Hersleb
i Fredensborg og Bjørn i Grønholt.
1792 degneboligen: sieur Hans Adolf Ager, degneembedet
nedlægges 1793 |
Hr. Abelschou var ved sin død en velhavende
mand, idet boet efter ham udviste aktiver for 2.231 rdl., der alle gik
til de fattige, da hans hustru var død kort forinden og der ikke
var efterlevende arvinger iøvrigt.
Efter hans død bad mange i sognet, heriblandt Jørgen
Nielsen i Langstrup, Niels Nielsen i Dageløkke og Søren
Larsen i Langerød, biskoppen om at få den residerende
kapellan hr. Dorph, "der ved sin opbyggelige, kristelige og skikkelige
opførsel har gjort sig værdig til de ganske menigheders yndest,
kærlighed, fortrolighed og hengivenhed" som ny sognepræst,
men alt forgæves. Den velærværdige biskop hr. Balle
havde imidlertid selv en kandidat og ordinerede doctor og professor
hr. Lars Hansen Smith som ny sogne- og slotspræst.
1792 Præstegården: hr. Frederik
Jørgensen Abelschou nu professor, dr. theol. Lars Smith |
Samme år (1792) nedbrændte Asminderød
Præstegård, præsten hr. Obel i nabosognet Tikøb
beskrev branden således: "Anno 1792 den 15. november om aftenen henimod
9 opkom ulykkeligvis i Asminderød Præstegård en ildebrand,
som i et øjeblik omspændte den hele præstegård
og i få timer ganske lagde den i aske. Så snart den gejstlige
skifteret i herredet derom fik underretning, forsamlede den sig straks
den påfølgende fredag morgen for at efterse og erkyndige sig
om tingenes sande forfatning. Imod al forventning ved en så
hastig påkommende ildebrand fandt man ved købmand hr. Egedes
og nogle få andre ivriges bestræbelser for at redde mere frelst
fra luen, end man havde kunnet vente, det meste tøj af hvad som
var i den nederste etage af stuehuset blev bjerget, hvorimod alt hvad som
fandtes i udhusene blev et offer for ilden. Det bjergede var for
det meste sat ind udi kirken og meget af det sværeste sat uden for.
I henseende til det bjergede af boets effekter, da så retten ingen
anden udvej end at dette, som nu således var kommen i den største
uorden igen måtte ordnes og påny registreres og vurderes,
Under rettens opsyn blev da i dag alt tøjet bragt ind i den nederste
ende af kirken". Ruinerne af præstegården bestod af "8
fag bindingsværks stuehus med qvist og derudi var 2de bilægger
jernkakkelovne og 1 jern vindovn, der var kun 9 fag udhus levnet".
Præstegården blev genopført for boets regning, men præsten
hr. Lars Smith fik ikke megen glæde af sin nye præstegård.
1794 døde hr. Lars Smith, kun 40 år
gl. Sognebørnene prøvede påny af få deres
residerende kapellan hr. Dorph som ny sognepræst, men ejheller denne
gang gik deres ønske i opfyldelse, som ny sognepræst blev
ordineret hr. Peder Hansen Paludan. Det trak imidlertid ud
med genopførelsen af præstegården, så hr.Paludan
måtte leje sig en bolig på det nærliggende Fredensborg.
1794 Præstegården: professor, dr.
theol. Lars Smith nu hr. Peder Hansen Paludan |
1799 stod den nye præstegård færdig,
men hr. Paludan nåede ikke at nyde frugterne heraf, han døde
samme år. Hans residerende kapellan hr. Bang ansøgte
selvsagt om den ledige stilling og skrev i sin ansøgning bl.a.,
at: "de som mener, at Asminderød kald er så overdrevent
stort, tager mærkelig fejl. Kaldets indtægter var i 1796
kun 1472 rdl. mod udgifter på 480 rdl., hvortil kom byggegæld
for præstegården 1300 rdl". Hr. Bang blev vejet og fundet
for let: sognepræsten i Korsør hr. Frederik Carl
Gutfeldt blev ordineret året efter.
1800 Præstegården: hr. Peder Hansen
Paludan nu hr. Frederik Carl Gutfeldt |
Dette år (1800) opgøres Asminderød
kalds indtægter til 837 rdl. 14 sk. mod udgifter 835 rdl. 1 mk. og
4 sk. |