1779 døde sognedegnen Nissenius Wedel, efterladende sig en ubetalt gæld på 177 rdl.  Han blev efterfulgt i embedet af Otto Pedersen Mallie, forhen skoleholder i Uggeløse. 

1779 degneboligen:  sieur Nissenius Wedel nu sieur Otto Pedersen Mallie

Samme år lod sognepræsten hr. Abelschou sin kapellan hr. Ussing stævne for Cronborg Rytterdistrikts birketing.  Kapellanen havde angiveligt sapredt det rygte blandt sognets beboere, at hr. Abelschou skulle have haft en utilladelig omgang med Peder Ingmersens hustru Inger i Langstrup, som på den tid fandtes frugtsommelig.  Hr. Ussing blev frikendt, men efterfølgende suspenderet fra embedet.

1782 døde skoleholderen i Veksebo Svend Schoulund.  Hans skifte udviste kun et fattigt bo:  et sengested med cattunomhæng blev vurderet til 4 rdl., en sølvkande til 6 rdl., 8 bøger, heriblandt en grammaire, en regnebog og 2 katekismer på henh. latin og tysk, alt i alt aktiver for 44 rdl., 4 mk og 9 sk.  Som ny skoleholder i Veksebo blev udpeget Niels Lottrup , gift med Anne Sophie Rasmusdatter.  Efter FKT 1787 havde han og hustruen taget sidstnævntes søster til sig, ligesom der var en ugift kvindelig logerende samt 2 tjenestefolk.

1782 Veksebo skole:  Svend Schoulund nu Niels Lottrup

1783 klagede to degneenker deres nød for biskoppen.  Caroline Mathilde sal. Wedels enke "sad med 4 uopdragne børn med en liden pension og levede meget kummerligt, efter sin faders død havde hun derhos taget en blind søster til sig, så mange munde kunne ikke mættes" og Anne Sophie Charlotte Schoulund sal. Brabrand degns enke skrev, at "jeg arme og bedrøvede menneske er i den ynkværdigste tilstand.  Jeg har i 2 år været husvild og jeg er så svag med hullr i mine ben.  Jeg står venneløs og må vente mig rent at omkomme i den tilstundende vinter.  At opsøge hos Jeppe i Skipperhuset".  Hun søgte biskoppen om en ledig plads i Helsingør Kloster.

1784 Det blev ikke forundt degnen Mallie at blive ret længe i embedet, han døde allerede i 1784, kun 33 år gl.  Hans 1. hustru var afgået ved døden i 1782, hvor han da skiftede med sine børn, boet udviste et overskud på 250 rdl.  Ved skiftet efter ham små 2 år senere udviste boet kun et overskud på 36 rdl.  Degneembedet blev nu overtaget af Hans Adolf Ager

1784 degneboligen:  sieur Otto Pedersen Mallie nu sieur Hans Adolf Ager

1792 afgik præsten hr. Abelschou "en stille og rolig død efter 18 dages udstandne lidelser" og samme år degnen Hans Adolf Ager, der blev den sidste degn i embedet, idet dette blev nedlagt efter kongelig resolution i 1793.  Degnens hidtidige pligter blev herefter fordelt på 2 af sognets skoleholdere n. Hersleb i Fredensborg og Bjørn i Grønholt. 

1792 degneboligen:  sieur Hans Adolf Ager, degneembedet nedlægges 1793

Hr. Abelschou var ved sin død en velhavende mand, idet boet efter ham udviste aktiver for 2.231 rdl., der alle gik til de fattige, da hans hustru var død kort forinden og der ikke var efterlevende arvinger iøvrigt. 

Efter hans død bad mange i sognet, heriblandt Jørgen Nielsen i Langstrup, Niels Nielsen i Dageløkke og Søren Larsen i Langerød, biskoppen om at få den residerende kapellan hr. Dorph, "der ved sin opbyggelige, kristelige og skikkelige opførsel har gjort sig værdig til de ganske menigheders yndest, kærlighed, fortrolighed og hengivenhed" som ny sognepræst, men alt forgæves.  Den velærværdige biskop hr. Balle havde imidlertid selv en kandidat og ordinerede doctor og professor hr. Lars Hansen Smith som ny sogne- og slotspræst. 

1792 Præstegården:  hr. Frederik Jørgensen Abelschou nu professor, dr. theol. Lars Smith

Samme år (1792) nedbrændte Asminderød Præstegård, præsten hr. Obel i nabosognet Tikøb beskrev branden således: "Anno 1792 den 15. november om aftenen henimod 9 opkom ulykkeligvis i Asminderød Præstegård en ildebrand, som i et øjeblik omspændte den hele præstegård og i få timer ganske lagde den i aske.  Så snart den gejstlige skifteret i herredet derom fik underretning, forsamlede den sig straks den påfølgende fredag morgen for at efterse og erkyndige sig om tingenes sande forfatning.  Imod al forventning ved en så hastig påkommende ildebrand fandt man ved købmand hr. Egedes og nogle få andre ivriges bestræbelser for at redde mere frelst fra luen, end man havde kunnet vente, det meste tøj af hvad som var i den nederste etage af stuehuset blev bjerget, hvorimod alt hvad som fandtes i udhusene blev et offer for ilden.  Det bjergede var for det meste sat ind udi kirken og meget af det sværeste sat uden for.  I henseende til det bjergede af boets effekter, da så retten ingen anden udvej end at dette, som nu således var kommen i den største uorden igen måtte ordnes og påny registreres og vurderes,  Under rettens opsyn blev da i dag alt tøjet bragt ind i den nederste ende af kirken".  Ruinerne af præstegården bestod af "8 fag bindingsværks stuehus med qvist og derudi var 2de bilægger jernkakkelovne og 1 jern vindovn, der var kun 9 fag udhus levnet".  Præstegården blev genopført for boets regning, men præsten hr. Lars Smith fik ikke megen glæde af sin nye præstegård. 

1794 døde hr. Lars Smith, kun 40 år gl.  Sognebørnene prøvede påny af få deres residerende kapellan hr. Dorph som ny sognepræst, men ejheller denne gang gik deres ønske i opfyldelse, som ny sognepræst blev ordineret hr. Peder Hansen Paludan.  Det trak imidlertid ud med genopførelsen af præstegården, så hr.Paludan måtte leje sig en bolig på det nærliggende Fredensborg. 

1794 Præstegården:  professor, dr. theol. Lars Smith nu hr. Peder Hansen Paludan

1799 stod den nye præstegård færdig, men hr. Paludan nåede ikke at nyde frugterne heraf, han døde samme år.  Hans residerende kapellan hr. Bang ansøgte selvsagt om den ledige stilling og skrev i sin ansøgning bl.a., at:  "de som mener, at Asminderød kald er så overdrevent stort, tager mærkelig fejl.  Kaldets indtægter var i 1796 kun 1472 rdl. mod udgifter på 480 rdl., hvortil kom byggegæld for præstegården 1300 rdl".  Hr. Bang blev vejet og fundet for let:  sognepræsten i Korsør hr. Frederik Carl Gutfeldt blev ordineret året efter.

1800 Præstegården:  hr. Peder Hansen Paludan nu hr. Frederik Carl Gutfeldt

Dette år (1800) opgøres Asminderød kalds indtægter til 837 rdl. 14 sk. mod udgifter 835 rdl. 1 mk. og 4 sk.