1734 Den nye værtshusholder på det kgl. priv. værtshus Christian Manniche havde store planer for sin nye bedrift og et klart øje for stedets mangler, der ikke umiddelbart tillod ham nogen form for udbygninger/udvidelser.  Men for at kunne forbedre stedets økonomi havde han et stort og udækket behov for mere udenomsplads, bla. sædeland og plads til bryggerhus og bageovn.  Med betydningsfulde venners hjælp og egne gode talegaver fik han overbevist amtmanden for Frederiksborg og Kronborg amter Fiderich von Gram om sine udækkede behov.  Han fik snart bevilget 666 rdl. til bygning af sit nye bryghus, derimod kneb det mere med sædejorden, som de Asminderød bønder ikke var til sinds at afstå.  Nødtvungent måtte amtmanden derfor i 1734 tilskrive kongen og indstille, at de Rogaards mænd nødvendigvis måtte fraflytte deres huse og jorder, der så kunne tillægges det kgl. værtshus.  Som skrevet så gjort, de tilbageblevne 2 husmænd på Rogaard (u. Søren Sørensen og Peder Andersen væver) måtte flytte og deres jord blev tillagt det kgl. priv. værthus, medens den af slotsforvalter Hertz tidligere fæstede Rogaardsjord forblev på slotsforvalterembedets hænder.  Christian Manniche tilbød generøst ud af sine bevilgede 666 rdl. bygningssum at afstå erstatning med 200 rdl. til Søren Sørensen og 150 rdl. til Peder Andersen.  Til gengæld overtog han såvel Rogaardshusenes bygninger som sædejord, Søren Sørensen flyttede til Nyrup, hvor han fik sig en fæstegård, medens Peder Andersen væver forblev i byen, hvor han byggede sig et fæstehus på skrænten, se nedenfor. 

Lokalhistorikeren Kaj Strandbergs kort over Fredensborgs bebyggelse 1746

Fredensborgs første større byggeperiode strækker sig fra 1736 til 1748 (klik på kortet).
 
 
 

1736 Fra dette år foreligger en jordebog med angivelse af fæsteafgifter for de i Fredensborg daværende huse, nærmere således:

1737 Christian Manniche, der i 1734 havde fået opfyldt sine hedeste drømme om mere sædejord til værtshusets drift, nåede næppe at høste frugterne heraf, han døde i 1738 (1738 begravet kromanden Chr. Gottlieb Manniche på Fredensborg, 53 år gl. ) og hans efterlevende enke giftede sig med Manniches efterfølger Jacob Friedhoff.
 

1740
 

1750
Lokalhistorikeren Kaj Strandbergs kort over Fredensborgs bebyggelse 1766

Fredensborgs anden større byggeperiode strækker sig fra 1750 til 1766 (klik på kortet).
 
 
 
 
 

1760
 
 
 

Lokalhistorikeren Kaj Strandbergs kort over Fredensborgs første bebyggelser
 
 
 
 

Marmillods skitseprojekt af 24/5 1764, der viser linieføringen af Fredensborgvejen fra Hørsholm over Kongevejen Frederiksborg-Helsingør til Fredensborg Slot

1764 I forbindelse med Hørsholm Kongevejs forlængelse fra Hesselrød til Fredensborg Slot via en nyanlagt rundkørsel på det sted, hvor vejforlængelsen ville krydse Kongevejen mellem Frederiksborg og Kronborg, udarbejdede den fra Frankrig indforskrevne vejingeniør Marmillod nærværende skitse.  Skitsen viser beliggenhed og udstrækning ikke blot af Fredensborg Slot og den nu opståede flække Ved Fredensborg, men også det med tæt skov bevoksede Asminderød overdrev, hvorpå såvel slot som by blev anlagt, samt områdets vejføring.
 

1771 udkom De Oederske Efterretninger om Ægtepar på Sjælland.  Det fremgår heraf, at der i Fredensborg nu boede 70 ægtepar, 7 enkemænd og 15 enker, ialt 92 familier/husstande.  Hvis du vil vide mere om disse kan du klikke her for Oeders Efterretninger 1771.  Den første egentlige folketælling i Danmark fremkom i 1787.  Hvad den oplyser om de Fredensborg borgere kan du læse i FKT 1787 Fredensborgher.  Om Fredensborg slotog Fredensborg slots- og stationsby kan du læse her. 

1770