 Asminderød
sogn udgør sammen med kystsognet Humlebæk (udskilt af gl.
Asminderød sogn i 1933) og annekssognet Grønholt den nuværende
Fredensborg-Humlebæk kommune (før kommunalreformen i 1972
Asminderød-Grønholt kommune) og hører administrativt
under Lynge-Kronborg herred i Frederiksborg amt.
Kommunen ligger i hjertet af Kongernes
Nordsjælland mellem Esrum Sø i vest og Øresund i øst,
Tikøb sogn (Helsingør kommune) i nord og Karlebo sogn (Karlebo
kommune) i syd.
De
største byer i kommunen er henholdsvis stations- og slotsbyen Fredensborg
med Fredensborg Slot ved Esrum sø og stationsbyen Humlebæk
med det ikke mindre kendte Louisiana-museum beliggende ud mod Øresund.
Kommunen har 3 sognekirker henholdsvis Asminderød, Humlebæk
og Grønholt, hvorimod Fredensborg Slotskirke tjener både som
slotskirke og sognekirke.
Asminderød kirke
opført i begyndelsen af 1100-tallet |
Humlebæk kirke
bygget af arkitekt Frederik Vilhelm Tvede i 1868, sognekirke
fra 1933 |
Grønholt kirke
opført af kampesten i slutningen af 1100-tallet |
Fredensborg Slotskirke
bygget af Johan Cornelius Krieger i 1724-1726 |
|