I tiden før tilblivelsen af Fredensborg Slot (opført 1720-1722) og etableringen af Fredensborg by (fra 1730) forblev antallet af gårde og huse i Asminderød næsten uændrede.  Men de store byggearbejder i forbindelse med slottets opførelse skabte et stort indkvarteringsbehov, det være sig soldater, håndværkere og andre personer med større eller mindre tilknytning til slotsbyggeriet, derom vidner bla. kirkebogens dåbs- og begravelsesregistre.  Med Frederik IV.s død i 1730 blev der åbnet op for opførelsen af huse i det, der i samtiden omtaltes som "Ved Fredensborg" og byggeaktiviteten der smittede også af på Asminderød by, hvor flere og flere, især håndværkere, tog ophold.  Asminderød by fik i lighed med Fredensborg vokseværk.

1733 udviser Landgildejordebogen, at de 6 gårde nu er beboet af:

1738 blev hr. Johannes Christophersen Friedenreich, forhen sognepræst i Sorø, ordineret som ny sognepræst for Asminderød og Grønholt sogne efter sal. Hans Just Sevel (se præste- og degnefortegnelsen her)

Hr. Hans Just Sevel nu hr. Johannes Friedenreich

1740

1743 blev hr. Friedenreich provst på Møn og i hans sted som sognepræst for Asminderød og Grønholt sogne med Fredensborg blev ordineret den stærkt pietistiske hr. Christian Jensen (se præste- og degnefortegnelsen her).

Hr. Johannes Friedenreich nu hr. Christian Jensen

Straks efter sin ankomst blev hr. Christian Jensen opfordret til - i lighed med landets øvrige præster - at indgive indberetning om sognets mærkværdigheder (se sogneindberetningen i sin helhed her).  Heri hedder det bla.:  Asminderød sogn har 424 tdr. land 7 sk., 3 fdk. hartkorns ager og eng og 84 gårdmænd, herforuden husene Knurenborg og Kirkeleedshus.  I dette sogn ligger også Fredensborg Slot og Krogerups Hovedgård, så og Skære Mølle.  Grønholt sogn er et anneks til Asminderød, ligger i Lynge-Frederiksborg herred og har før 1719, da rytterdistrikterne blev indrettede, ligger under Frederiksborg amt, har 121 tdr. 5 sk. 2 fdk. hartkorn og 51 gårdmænd i følgende byer:  Grønholt, Lønholt og Sørup, foruden husene Steendahl, Thulstrup og Lærefadershus.
 
 

1747 nedbrændte såvel fogeden Jeppe Pedersens helgård no. 4 som Lars Andersens og Svend Pedersens tvende halvgårde no. 7.  Kilderne beretter nærmre herom således:

Den 5. juni 1747 fremstod for herredstinget nogle mænd, sognefoged Jeppe Pedersen på gården no. 3 i Asminderød by og Lars Andersen og Svend Pedersen på gården no. 6 ibidem, hvis fæstegårde ved ulykkelig ildsvåde afvigte søndag den 28. maj er i aske blevet opbrændt og i aske lagt, hvorved beboerne på gårdene er kommen i yderlig armod, da de have mistet aldeles sæd og bohave.  Som vidner var indkaldt Povel Jakobsen og Bendt Jørgensen, begge gårdmænd i Asminderød, der aflagde ed og forklarede, at sidste 28. maj om aftenen ungefær ved klokken 5 slet opkom en hastig og stor ild i rytterbonden Svend Pedersens påboende halvpart af gården no. 6, der bestod af 27 fag hus, hvilken ild formedels langvarig tørke og stærk blæst tog således overhånd, at den ej alene opbrændte Svend Pedersens gårdpart, men endog Lars Andersens halve gård, der bestod af af 23 fag hus og desforuden gik ilden til sognefoged Jeppe Pedersens hus på hans gård og grund, som bestod af 4 fag, og videre i hans påboende gård, som bestod af 37 fag, der var på 4 længer, hvilke 2de gårde og ene huus ganske blev opbrændt og i aske lagt, uden noget af gårdenes bygning blev reddet, men ilden var endog så grum og hæftig, at deres bohave tilligemed blev opbrændt, som og ungefær 16 tdr. sæd af rug og malt af Jeppe Pedersens, tilligemed hans 2de vogne, en beslagen og en trævogn, item 2de kalve og 1 lam, så han aldeles intet ejer til livets ophold, mindre at sætte gården istand med.  Fremdeles forklarede de tvende vidner, at Svend Pedersens og Lars Andersens sædevarer og viktualier, som de havde til sommerføde, ved den hastige ild ligeledes blev opbrændt, så de heller ej noget var ejende til ophold, men de alle 3 havde mistet alt hvad de ejede og nu var hver af de brandlidte begærende, at retten ville meddele dem et tingsvidne for at søge medlidende Guds børn om hjælp og undsætning i denne deres store nød og tilstand.  Som blev bevilget på condition, at de først lod det påtegne af hans excellence, geheimeråd og amtmand von Gram.

De to nedbrændte gårde var gård no. 3, den senere ”Toftegård”, beliggende over for gård no. 6, den senere udflyttede ”Wilhelmsro”. 

Kilde:  Niels Stenfeldts manuskript: ”Asminderød sogn i gamle dage”

1749 på 2 års-dagen for den forrige brand fandt en endnu større brand sted, hvorved såvel Thomits Hansens helgård no. 3 som Henrich Seyers krohus, smedien og yderligere 12 huse nedbrændte.  Herom hedder det:

Branden i Asminderød den 28/5 1749.
For retten indfandt sig kromanden Henrich Seyer af Asminderød by og vemodeligen beklagede sig, hvorledes han sidste 28. maj om formiddagen ved ulykkelig og påkommende ildsvåde havde mistet såvel hans iboende, hans kgl. majestæt tilhørende fæstekroholdssted, bestående i alt med stue og staldlænge af 38 fag, som endog hans indehavende bohave i hans gård samt senge og gangklæder, uldens og linnet, penge og sølv, vogne og vognredskab tilligemed en del rugkorn, malet, og viktualier, som var ham ikke muligt at opregne.  I lige måde havde han liggende 193 rdl. indehavende børnepenge, hvoraf han aldeles intet fik reddet formedels den hos hans nabo hastig opkomne ild, der den dag optændtes og af den daværende stærke stormvind hastig blev bespændt, så han aldeles intet fik reddet og i stedet han var en formuende mand og sad i god tilstand nu er gerådet i yderste armod og fattigdom. Dernæst fremstod de tvende vidner, gårdmændene Povel Jacobsen på gården no. 4 og Niels Thorbensen på gården no. 1, der vidnede ved ed og oprakte fingre efter loven og forklarede, at de om formiddagen ved kl. 9 slet var i marken ved deres byg, da de så, at i smedens hus i Asminderød by, som var næst nabo til kromanden, optændtes en hastig ild, hvorpå de straks red til byen på heste, men da de kom til bys, havde ilden formedels den daværende stærke storm og tørke således grebet om sig, at kromanden Henrick Sejers gård og øvrige huse tilligemed et ham tilhørende hus på præstens grund, der var stuehus og bestod af 17 fag, alt sammen af ildens grumhed således bespændt, at det stod i fuld brand og al menneskelig hjælp var forgæves.

Ved branden nedbrændte foruden krohus, smedie og Thomits Hansens gård no. 3 på 42 fag, den senere Ravnsbjerggård, 12 huse (10 ud af 12 huse på præstens grund, 1 hus på Thomits Hansens grund samt yderligere 1 hus). 

Efter ovenstående havde Asminderød i 1749 efternævnte beboere:
Gårdmænd:

Husmænd:

hvortil kommer husmændene i de brandskadede huse:

1750 
1750 var der i Asminderød også en gammel substitut Elias Hansen Stockholm, der på sine gamle dage tilskrev biskoppen i anledning af, at han efter 35 års tjeneste som substitut nu er blevet afskediget af provsten "for at studenten Kai Antonn Topp kunne blive substitut med en løn af 20 dalere om året, 16 af Asminderød og 4 af Grønholt.   Men da jeg nu er i min yderste armod og høje alderdom er mit eneste smule levebrød af Asminderød sogn aldeeles forgangen.".  Han beder bispen om hjælp, "at han ikke på sin skrøbelige alderdom maa lide smertelig nød, om ikke ynkeligen crepere eller sukkende gaa til skamme, thi jeg har som enkemand ingensteds tilhold uden hos min svigersøn, som har mange smaa børn og maa slå sig selv med megen møjeog kummer igennem verden" (se om Elias Hansen substitut og hans svigersøn skrædderen Niels Thorsen i Asminderød her).  Samme Niels Thorsen skrædder var tilsyneladende husmand i et af præstens lejehuse, idet hr. Jensen i 1748 havde indstævnet smeden i Asminderød Anders Ambjørnsen for birketinget i Esrum, idet smeden angiveligt "havde aflukket og forhindret husmanden hans sædvanlige og rette udgang til sin haveplads, ligesom han (smeden) havde bemægtiget sig et stykker jordsmon, præstens lejehus tilhørende".  
1759 døde fogeden Jeppe Pedersen, 91 år gammel.  Hans skifte viser en formue på 170 daler og en gæld på 146 daler.  Gården havde en besætning på 10 heste, 2 føl, 6 køer, 3 kvier, 1 studling og 6 kalve, desforuden 14 får, 1 so, 2 ungsvin og 4 fødninger.

1770