1. udskiftningsforretning for Dageløkke
den 18/9 1786
Anno 1786 den 18. september vare forsamlede udi Daugløkke
bye paa Cronborg amt geheimeraad og amtmand Levetzow, amtets landvæsenskommissærer:
regimentsskriver Rosenqvist og holtzførster Salicath, saavelsom
landinspektør Schyth, der var beordret til byens udskiftning, og
regimentsskriver Badstüber paa districtets vegne tilligemed byens
samtlige 10 bønder, nemlig:
1. Søren Mickelsen
2. u. Niels Nielsen
3. gl. Niels Nielsen
4. Hans Jørgensen
5. gl. Jens Nielsen |
6. Børge Olsen
7. Hans Olsen
8. Niels Larsen
9. u. Jens Nielsen og
10. Jens Svendsen, |
hver skyldende af ager og engs hartkorn 4 tønder
og 5 skæpper og skovskyld 1 fjerdingkar og ½ album alt i hensigt
til en plans læggelse for byens bedste og mest fordelagtigste udskiftning.
Førend videre passerede fandt commissionen det
nødvendigt at tilspørge samtlige bønderne, om de med
den under 12. september 1786 passerede taxationsforretning over Daugløkke
Byes jorder og enge med videre vare fornøjede eller ikke, hvortil
de samtligen svarede, at de ikke havde noget imod den at erindre. Denne
taxationsforretning er i acten saa lydende:
Taxationsforretning
over Dauglykke By på Cronborg amt
Efter landinspekteur Schyths reqvisition har vi underskrevne
faste beskikkede og udmeldte taxationsmænd fra Kiøbenhavns
amt indfundet os i Dauglykke Bye paa Cronborg amt for at foretage en syns-
og taxationsforretning over denne byes jorder til fællesskabets ophævelse,
hvor landinspecteur Schyth i overværelse af de vedkommende bønder
forestillede:
1. at jordene ifølge det kongelige rentekammers
ordre skulle ansættes efter deres indvortes bonitet, det er efter
den forbedrede tilstand de sættes udi, naar de ere gjorte ryddelige
for træer, tuer, stubbe, krat og steene og befriede for skadeligt
vand, hvorved dog landinspecteuren formente det burde tages i agt, at en
moese, som bestod af steenig eller anden uduelig grund og som ville koste
meget at afgrave eller afskære, eller en og anden strækning
med krat bevokset, befandtes udygtig i henseende til grunden, at erstatte
af gravnings eller rydnings bekostningerne, at alt saadant burde at ansættes
efter sin nærværende forfatning uden hensigt til nogen rydningshjælp.
2. begærede landinspecteuren, at bønderne
ville anviise det bedste agerskifte til byen, som han forlangede, at vi
ville ansætte i sit rette forhold efter den vedtagne prøve
af taxten no. 24. Bønderne blev alle enige i at anviise et
ved byen beliggende agerskifte Store Ager kaldet, hvilket vi i hensigt
til dets sande beskaffenhed og leie fandt passende de 2/3 dele af samme
i øster til 18, den 1/3 deel i vester til taxten no. 17.
3. fremstillede landinspecteuren, hvor vigtigt det var
at udfinde en rigtig taxt på jordene, og han tilkendegav, at bønderne
selv ifølge det kongelige rentekammers pro memoria af 25.de februari
forrige aar maatte selv indbyedes, for saavidt de derom kunne forenes,
angive den taxt, hvorefter de formente at udskiftning kunne foretages uden
nogens fornærmelse, hvorved han advarede dem fornemmelig at have
hensigt til jordens forbedrede tilstand og den ommeldte taxt, som af os
var anført, at de øvrige jorde derefter blew ansatte i det
rette forhold, da landinspecteuren for saa vidt de alle fandtes eenige
ville rette sig derefter, men om een eller flere ikke skulle finde sig
tilfreds med den af nogle foreslaaede taxt paa eet eller andet agerskifte,
da ville landinspecteruren med os undersøge sagen og adskille trætten.
4. for at betage bønderne den formening, at een
eller anden skulle faa sin jord paa noget vist sted, hvorved redeligheden
under taxationsforretningen kunne fristes, tilkendegav landinspecteuren,
at ingen kunne gøre regning paa at blive boende i byen, da enhver
lod saaledes skulle blive indrettet, at i det mindste 2de gaarde skulle
ligge bekvem for samme, og at enhver kunne vente at trække lod.
5. at de vel måtte lægge mærke
til, at gødske er ingen væsentlig egenskab ved jorden, og
altsaa vogte dem i betragtning af gødsken alene at sætte jorden
højt eller lavt.
6. at et helt agerskifte kunne ad gangen tages under betragtning,
dog at de tage i agt at ansætte 1/4, 1/3, 1/2 og saa videre deraf
på siden eller i midten til sin forskellige taxt, eftersom de vidste,
at der virkelig befandtes forskel.
7. naar lodderne efter saadan en af alle vedtaget taxt
var afsat ville landinspecteuren tillige med os til sin tiid igennemgaa
de afdelte lodder for at undersøge, hvad understøttelse enhver
lod især kunne tilstaaes til rydning og vands afgravning.
Bønderne, som endnu ikke vidste, enten hvorledes
udskiftningsplanen skulle blive, eller hvor nogen fik sin lod, blev alle
indbyrdes enige om at ansætte jordene saaledes:
Rennebierg Wangs Ager- og engskifters navne |
Taxt
|
Jordart |
Høystens Agre 15
Rennebiergs Agre 14
Ledstolpe Agre 12
Holte Dams Agre 9
Pylse Agre 8
Søeholms Agre og Eng 6
Doekasse Agre 9
Jyde Agre 12
Torpagre 16
Sortemoese Agre 10
Jong Agre 12
Anneholms Agre 11
Farums Moese 8
Klætte Engen 1/3 deel i øster
do 1/3 deel i midten
do 1/3 deel i vester 181210 |
|
|
Aale Wang
Agerens og engskifternes navne Takst Jordart
2de skifter Aaleagre det østre skifte
det vestre skifte 1816
Den fra Langstrup indtagne Slaade 1/3 deel i øster
2/3 deel i vester 146
Skollerne 16
Nybelsbro Agre 8
Forskiær Agre 14
Lille Jongs Moese 12
Lanagre 16
Store og Smaa Selle Agre 16
Stiesagre 15
Tommelides agre 16
Graver Agre 17
Fuglehøys Agre 12
Kongler 6
Blødehøys Agre 6
Sandagre 4
Niwerstette Agre 8
Damsagre 9
Myrmoesen 6
Engen i vester ved giærdet 12
Det fra Langstrup indtagne 12
Hesleagre 2de skifter 8
Lange Hesleagre 10
Stettehøys Agre 13
Store Onde Agre 12
Smaa Onde Agre 6
Ørnekulds Agre 4
Døemoese Engen 10
Store Tørvemoese 6
Torper Wang
Agerens og engskifternes navne Takst Jordart
Wangeleds Agre 16
Sandagre 14
Hylle Agre 15
Kroglands Agre 17
Buskebiergs Agre 8
Gummers Hule 10
Ollerens Agre 9
Store Skouagre 6
Klebye Agre 12
Skoemager Agre 9
Smaa Skouagre 6
Rønner Agre 10
Boune Agre 14
Makrel Agre 15
Sties Agre 17
Dals Agre 18
Krugmoese 4
Overdrevet
Angaaende da tilkiendegav landinspecteuren for os en
ham tilstillet ordre af 6te maj forrige aar fra hans excellence
hr. geheimeraad Levetzow og hr. justiieraad og committeret Hansen,
hvorefter den strækning af Daugløkke Overdrev,
som til den seperate kongelige skov er indtaget, tillige
med den i samme værende forstplantage skulle taxeres
saaledes, som samme nu for tiden befindes, og det
af Daugløkke Overdrev tilbageblevne, ligeledes som det
nu befindes, samt til hvor meget større godhed dette
tilbageblevne forbedres derved, at den derpaa værende
skov afdrives, og jorden derved giøres beqwem til at
dyrkes.
Ifølge heraf og efter at vi haver taget ovenbemeldte
strækninger i øjensyn skiønner vi derom saaledes:
Det af Dauløkke Overdrev, som er indtaget til den
kgl. skov tilligemed den i samme værende forstplantage, hvilke strækninger
befindes overalt bevokset med skov, kan vi i henseende til græsningen
ikke ansætte højere end til taxten 4.
Det af Overdrevet tilbageblevne uden for den kongeligeskov,
som hist og her er temmelig med skov bevokset, ansætte vi til taxten
5.
Derimod når samme er gjort ryddelig for den derpaa
værende skov kan denne ansættes til taxt 6.
Dauglykke Bye paa Cronborg Amt, den 12te september 1786
Heile Pedersen
Haagen Torbensen
Som overværende forordnings instrux
landinspecteur Johannes Schyth
Landinspecteur Schyth fremlagde dernæst for commissionen
det over byen optagne karte , der viste gaardenes og jordenes beliggenhed,
hvorefter markskellet blev befundet at skulle lignes og rettes nordvest
for byen saaledes, at en der beliggende kirckejord, omtrent paa 2 tønder
land, der tilhører en mand udi samme district paa Langstrup Bye,
som har mere kirckejord i fæste, blev udlagt til Søeholms
mark for med denne byes udskiftning at kunne blive samlet under eet.
Endvidere blev ved markskellet sammesteds at indtage fra
Søeholms mark saa meget jord, som denne bye efter sit hartkorn kan
tilkomme at afgive til Dageløkke skole.
Fremdeles bliver og markskellet til Langstrups mark at
rette, fra hjørnet af kirckejorden med en liige linie over Holtedams
Agre, indtil det støder på Kongevejen 810 alen i sønder
fra byens nordre skel, hvilken Kongevej siden vil gøre skel, over
Nyebelsbro Agrene til midt for Store Tørvemoese, hvorfra skellet
igen vil gaa med en lige linie over Dams Agre til Niewerød Overdrev,
196 alen øster for Dageløkke Byes gamle skel, med hvilken
skels rettelse på Holte Dams og Ler Agre imellem kirckejorden og
Kongevejen vil blive at iagttage, at Langstrup Bye afgiver forholdsmæssig
skolejord til Dageløkke. Videre rettelse med markskellene
befindes ikke at være fornøden.
Til Dageløkke Bye er beliggende et overdrev, Lave
Skov kaldet, østen for byen, hvorpaa ingen udflytning ved denne
udskiftning kunne finde sted efter landinspecteurens og byens bønders
samtlige erklæring, formedels at denne jord, som befindes udi overdrevet,
skulle for det meste være udygtig og bestaa af en særlig haard,
mager og død ler, der næsten ikke vil lade sig opløse,
hvorfor overdrevet ved denne udskiftning vil blive at deele iblandt
bønderne til græsning.
Tørvemoser, enge, veje mm.
Til Dageløkke Bye er ogsaa beliggende 2de større
tørvemoeser, øster og vester for byen. Disse vil blive
at deele, nemlig hver tørvemoese i 10 parter, og derefter at parres
saaledes tilsammen, at en god og en slet lod kunne blive sammenlagt, og
hvorefter bønderne kunne gøre lodtrækning.
Fremdeles er og beliggende vesten for byen en stor samlet
eng. Denne kunne deles til 7 gaarde, som ikke i deres agerlod kunne
faa den fornødne eng nemlig lodderne no. 1, 2, 5, 7, 8, 9 og 10.
Til den udi byen værende skole kunne udlægges
sønden for byen tæt ved skolen, stødende til den store
tørvemoese, fornøden jord til 2 køer og 6 faar, nemlig
5 tønder land nogenledes god jord, som synes at være passende
efter omstændighederne.
Og som ikke forhen ved Øverste og Nederste Torps,
Toelts og Nybo byers udskiftninger er bleven udlagt forholdsmæssig
skolejord til Dageløkke skole, som nu udlægger skolejorden,
penge til vederlag derfor efter de fastsatte regler.
Med vejene vil blive at iagttage, at de 2de veje vesten
for byen i udlodden no. 5, som kaldes Langstrups Helsingørsvej og
den gamle Kongevej, kunne afskaffes. Men til byens nytte vil derimod
forblive den gamle vej til Humlebæk og byens kirkevej foruden en
vej sønden for byen, som udkørsel til Kongevejen og endelig
vil være at anlægge de fornødne kommunikationsveje for
udlodderne.
Den ved byen værende gyde til overdrevet vedbliver
som før.
Gårdlodder
Af byen vil være at udflytte 5 gaarde og 5 at blive
liggende, blandt hvilke sidste efter de lokale omstændigheder og
de fastsatte regler det vil tilfalde følgende 3de mænd at
blive boende uden lodtrækning, nemlig:
1. Søren Mickelsen, boende sønden
i byen, en gammel vanfør mand, hvis gaard ligger bekvem for
en indlod - Fuglehøjs Lodden kaldet og paa kortet betegnet med no.
1 - sønden for byen, grænsende med den østre side til
gyden og overdrevet og strækker sig til markskellet, og med den vestre
side efter en lige linie fra byen over Fuglehøjs Agre til markskellet,
saavidt den efter maal og taksation kan tilkomme,
2. unge Niels Nielsen, beliggende vesten i byen,
som har en meget god gaard og ligger bekvem for en indlod - Stettehøjs
Lodden kaldet og paa kortet betegnet med no. 2 - sønden for byen.
Denne lods østre side vil begrænse benævnte Søren
Mickelsens lod no. 1 og i længden strække sig til byens søndre
markskel. Denne lods vestre skellinie vil blive skoleloddens og paastøde
tørvemoesen, hvorfra den igen vil komme til at gaa skraae over i
sønder, og fra tørvemoesens vestre side, 940 alen fra skelpunktet
paa Kongevejen, derefter vil skellene løbe fra tørvemoesen
over Stettehøjs Agre, Vejle Agre, i en lige linie ud til markskellet,
257 alen fra benævnte lod no. 1 i bredden. Men som denne Niels
Nielsen da vil bekomme udi denne sin lod Jens Svendsens gaard og haveplads,
som er beliggende sønden i byen og nabo til bemeldte Søren
Mickelsen, og i haven befindes forsynet med en del gode frugttræer,
saa blev det vedtaget, at benævnte Niels Nielsen skulle betale til
Jens Svendsen 40 rdl. for at beholde træerne efter 2 aars forløb,
hvortil Niels Nielsen erklærede sig villig.
3. Hans Olsen beliggende norden i byen og haver
en god gaard samt ligger bekvem for en indlod - Store Lodden kaldet, paa
kortet betegnet med no. 7 - norden for byen og kan strække sig til
byens nordre markskel og med den vestre skellinie til udlodden no. 6 og
med den østre skellinie saa vidt maal og taksation bestemmer.
De øvrige 7 bønder ansaa commissionen efter
omstændighederne at være lige berettigede til at blive liggende
og at lodtrække om udflytningen. Disse 7 lodder vil ellers
blive saaledes at afsætte:
1. En indlod, Vangeleds Lodden kaldet, nord for byen,
på kortet betegnet med no. 8, strækkende sig i længden
til byens nordre markskel med lige linier, i bredde ved byen 220 alen og
med en linie derfra til byens gyde for tørvemosen, og ved markskellet
297 alen bred. Dens vestre skellinie vil støde til indlodden
no. 7.
2. En indlod, Aalelodden kaldet, vest for byen, på
kortet betegnet med no. 4, stødende i længden til på
Kongevejen og i bredden på skolejorden samt tørvemosen og
enghaven.
3. En udlod vil blive at afsætte nordøst
for byen, på kortet betegnet med no. 10, Makrel lodden kaldet, og
vil støde til markskellet i øst såvel som også
grænse på byens østre tørvemose. Denne
udlods vestre skellinie eller bredde, hvorudi de påstøder
indloddens skellinie no. 8, vil blive 531 alen.
4. En udlod, nordvest for byen, på kortet betegnet
med no. 6, Højsteens lodden kaldet, vil blive at afsætte.
Den sydlige skellinie vil støde på enghaven ind til Kongevejen,
med en bredde af 450 alen, dens østlige skellinie vil støde
på indlodden no. 7 og strække sig til byens nordlige markskel,
hvor den bekommer en bredde af 420 alen, den vestlige skellinie bliver
derfra en lige linie i syd af 760 alen, hvor den påstøder
vejen, og derfra løber i vest 174 alen på Kongevejn.
5. En udlod, nordøst for byen, Klebye lodden kaldet,
på kortet betegnet med no. 9, denne lod indesluttes af byens nordre
og østre markskel samt indloddens skellinie no. 8 og udloddens no.
10.
6. En udlod, syd for byen, Hesle lodden kaldet, på
kortet betegnet med no. 3, denne lods østlige skellinie påstøder
indloddens no. 2 og dens øvrige skellinier bliver markskellene ved
Niverød og Langstrups marker samt Kongevejen, en del af indloddens
skel no. 4 og endelig den aflagte tørvemose.
7. En udlod, nordvest for byen, Holme lodden kaldet, på
kortet betegnet med no. 5, dens østre skellinie påstøder
udlodden no. 6 og dens nordre, vestre og søndre bliver markskellene
for byen,
og som de udflyttede bønders gårde og havepladser
skulle inddeles de gårde, som forbliver liggende i byen, så
blev ved dette møde lodtrækning foretaget mellem de sidstnævnte
7 mænd om, hvem der skulle flytte og tilfaldt det da Hans Jørgensen
og Niels Larsen at blive boende og i så henseende blev Hans Jørgensen
tilsagt indlodden no. 4 vest for byen, Aale lodden kaldet, og Niels Larsen
indlodden no. 8 nord for byen, Vangeleds lodden kaldet.
Derefter vil udflytternes gårde og havepladser således
blive at omdele:
1. Jens Svendsens gård og haveplads henlægges
til u. Niels Nielsens indlod no. 2,
2. Børge Olsens gård og haveplads henlægges
til Hans Jørgensens indlod no. 4,
3. gl. Jens Nielsens gård og haveplads , gl. Niels
Nielsenss samt u. Jens Nielsens gård og haveplads henlægges
alle 3 til Niels Larsens indlod no. 8, men de udflyttende bønder
nyder i marken vederlag udi deres lodder for deres gårde og havepladser,
som de forlader udi byen.
Huuslodder
Udi Dageløkke by befindes ikkun 4 husmænd,
men fra hver såvel ind- som udlod bør efter de fastsatte regler
at afgives til husmændslodder 2 tønder land til den takst
no. 18, men som Dageløkke bønders hartkorn ikkun er lidet
og haver ikke mere end 4 rtønder land af taksten no. 24 pr. tønde
hartkorn, ligesom og hovedlodderne i sig selv ikkun er små, så
var alle bønderne af kommissionen begærende, at deres afgivende
huslodder måtte bestå af 3 tønder land til takst no.
10 og på et samlet sted afsættes, yderst i overdrevet mod Sletten,
så meget mere da husloddernes afsætning der desuden vil gøre
overdrevets deling mere bekvem for bønderne.
Kommissionen - efter at have taget dette i nøje
betragtning - måtte give bønderne bifald herudi, i hvilken
henseende landinspektøren ville afsætte 10 husmandslodder
efter den begærede takst på forbemeldte sted, og som fiskerne
i Sletten har ansøgt det kgl. rentekammer at måtte bekomme
et stykke land, hvorpå de kan tørre deres fiskegarn, da sådant
var dem højst nødvendigt og aldeles umistelig, så ville
landinspektøren til disse fiskere og til deres garns tørrelse
afsætte yderst mod Sletten og uden for husmandslodderne 1 tønde
6 skæpper land af takst no. 6, som formenes at kunne være tilstrækkelig,
for hvilken jord fiskerne bør at svare afgift i lige forhold med
husmænd.
På samtlige bøndernes forlangende og efter
landinspektørens gjorte forklaring for kommissionen blev det vedtaget,
at udlodden no. 5, nordvest for byen, såvelsom udlodden no. 6, formedels
deres lange vej og deres fraliggenhed fra overdrevet, tillægges udi
godtgørelse 4 tønder land a takst no. 10 mere end de ellers
kunne tilkomme, dog eragtede kommissionen at sidstbenævnte udlod
no. 6 bør for sin del afkorte denne godtgørelse, som bekommes
udi hovedlodden, udi sin overdrevspart.
Udlodden no. 9, nordøst for byen, tillægges
vej over udlodden no. 10, nordøst for byen, til overdrevet og tørvemosen
samt byen.
Over indlodden no. 8, nord for byen, aflægges vej
fra byen til tørvemosen, ligeså over indlodderne no. 1 og
2. Syd for byen aflægges vej for udlodden no. 3, som er beliggende
sydvest for byen, for at få adgang til overdrevet. Og som bemeldte
udlod no. 3 er nær beliggende ved den almindelige landevej således,
at et lidet smalt stykke af Langstrups mark i vest er imellem beliggende,
og det ville være meget fornødent, at denne udlod nyder udkørsel
til bemeldte lande- eller Kongevej, så vil samme vej være at
afsætte ved Langstrup bys udskiftning.
Siden kommissionen og landinspektøren befinder,
at 5 af de afsættende huslodder ved den nordre skellinie for det
stykke, som til kongens sluttede skov er indtaget, i særdeleshed
behøver at frigøres for de derpå stående træer,
så ville kommissionen have denne sag rekommanderet og indstillet
til det kgl. rentekammers forventede høje foranstaltning.
I henseende til overdrevets deling mellem bønderne,
da var kommissionen og landinspektøren såvelsom bønderne
af den formening, at det ville være nyttigt og bedst, at delingslinierne
gik fra mark og markskel i øster og vester formedels jordens beskaffenhed
og den inddeling, som bønderne agter at gøre på samme,
når først enhver er blevne tildelte sin lod herudi.
Efter skrivelse fra skovkommissionen den 6. maj 1786 sålydende:
Pro Memoria
Da det ved forening af 26. juni 1783 er bestemt, at fru
kammerherreinde von der Maase for adskillige til Hs. Maj. afståede
fiskedamme skal nyde vederlag i Lave skovs overdrev 6 tønder land
ved hvilket vederlag hende tillige skal udlægges, hvad hende for
2de gårde i Øverste Torp af Øverste og Nederste Torp
byers overdrev kan tilkomme, alt som medfølgende ekstrakt af bemeldte
forening nærmere udviser, så ville hr. landinspektør
Schyth denne udskiftning så snart muligt foretage.
Ved samme lejlighed vil han behage i marken at afsætte,
hvad som fra Dageløkke bys overdrev til en seperat kgl. skov er
udset efter de på kortet betegnede linier, hvorefter denne strækning
tillige med deri værende forstplantage bliver at taksere således,
som den nu for tiden befindes samt til hvor meget større godhed
dette tilbageblivende forbedres ved det skoven afdrives og jorden derved
gøres bekvem at dyrke.
Endelig, da man med Niverød bys bønder på
Hørsholm amt er forenet om, at disse til den forbeholdne skov afgiver
14 tønder land, som udlægges imellem vejen, som går
fra Dageløkke til Niverød og Helsingørs gamle landevej
langs med renden, som er skellet imellem Dageløkke og Niverød
byers overdrev, dog således, at begge berørte veje bliver
uden for forstindhegningen, så ville hr. landinspektørenm
disse 14 tønder land ligeledes på kortet og i marken på
anførte måde afsætte.
Taksationen over Dageløkke overdrev tilligemed
kortet over Niverød bys marker ville hr. landinspektøren
sende til mig/Levetzow, geheimeråd og amtmand
vil ved denne udskiftning være at afsætte
fra Niverød bys overdrev et stykke jord på 14 tønder
land syd for forstplantagen og nu videre af Dageløkke overdrev den
strækning jord til den kgl. sluttede skov eller forstplantage, syd
for de afsættende husmænds lodder, som bemeldte brev indeholder,
alt således som kortet over Niverød vil udvise.
Imellem benævnte forstplantage og stranden ved Dageløkke
overdrev befindes beliggende en mose, Strandmosen kaldet, hvilken ikke
er blevet indtaget til den kgl. sluttede skov. Som nu denne mose
ikke bekvemmeligen kunne inddeles til nogen mand i særdeleshed, så
vil den være at udlægge efter bøndernes forlangende
til samtlig fælles græsning, så meget mere som hegnet
for samme er meget bekvemt, såsom det vestre skel hegnes med forstplantagens
stengærde og det østre skel af standen.
Formedels at landinspektør Goos tilforn har begyndt
en delingsplan over Dageløkke bys jorder meldte landinspektør
Schyth at ville for tydeligheds skyld omstryge sine delingslinier med grønt
og med enhver bugt sætte et o.o.
De udflyttendes gård og haveplads måtte ryddeliggøres
efter 2de års forløb fra den tid at regne, at udflytterne
er anviste deres hovedlodder til udflytning, da ellers hvad som på
pladserne findes tilhører den mand, som gård og haveplads
er tildelt.
Imod denne delingsplan havde bønderne ikke noget
at erindre, men derimod erklærede sig fornøjede undtagen for
så vidt, at Jens Svendsen, som ligger syd i byen og er nabo til den
vanføre Søren Mickelsen, ikke vel vil udflytte uden først
ved lodtrækning med benævnte Søren Mickelsen og Niels
Nielsen. Men som Søren Mickelsen ingenlunde kan udflytte efter
de fastsatte regler, så forstår det sig selv, at Jens Svendsen,
der ligger ganske opbygt udi Søren Mickelsens gård, bør
endog i henseende til ildebrand at udflytte.
Og som ikke videre ved dette møde befandtes at
skulle iagttages, da ved næste møde vil være at lodtrække
om udlodderne, om tørvelodderne, engparterne, overdrevslodderne
samt husmandslodderne, så blev forretningens videre fremme udsat,
indtil lodderne var afsatte i marken og afstukne på kortet, da kommissionen
med vedkommende igen ville indfinde sig til forretningens endelige slutning.
Datum ut supra
Levetzow Rosenqvist
Salicath
Schyth
Badstüber
2. udskiftningsforretning for Dageløkke
den 2/10 1786
Anno 1786 den 2. oktober var atter forsamlede geheimeråd
og amtmand Levetzow, amtets landvæsenskommissærer: regimentsskriver
Rosenqvist og holtzførster Salicath, tilligemed landinspektør
Schyth såvelsom regimentsskriver Badstüber og byens samtlige
10 bønder i anledning af Dageløkke bys udskiftnings tilendebringelse,
hvor da kommissionen erfarede, at udskiftningsplanen var i et og alt fulgt
og udført af landinspektøren på kortet og i marken,
undtagen for så vidt overdrevslodderne, huslodderne og tørvelodderne
angår, hvilke landinspektøren meldte ikke endnu at have fået
afsat af mangel på tid og lejlighed.
Kommissionen erkyndigede sig dernæst for bønderne,
om de var lodderne bekendte eller om de havde noget derimod at erindre,
hvorpå bønderne erklærede, at de vidste de afsatte lodder
og havde ikke noget imod samme at erindre.
Lodtrækning om udlodder
Derefter skete lodtrækning om udlodderne imellem
de forhen 5 benævnte til udflytning udsete bønder, hvor da
1. Jens Svendsen tilfaldt udlodden no. 10, nordøst
for byen, Makrel lodden kaldet,
2. Børge Olsen tilfaldt udlodden no. 6, nordvest
for byen, Højsteens lodden kaldet,
3. u. Jens Nielsen tilfaldt udlodden no. 9, nordøst
for byen, Kleebye lodden kaldet,
4. gl. Niels Nielsen tilfaldt udlodden no. 3, syd for
byen, Hesle lodden kaldet,
5. gl. Jens Nielsen tilfaldt udlodden no. 5, nordvest
for byen, Holme lodden kaldet.
Denne gl. Jens Nielsen var det da, som bekommer den ekstra
godtgørelse af 4 tønder land a takst no. 10 udi overdrevet
formedels sin lange beliggenhed derfra.
I henseende til engparterne, da bekom de forhen benævnte
7 gårdes beboere
Søren Mickelsen på indlodden no. 1,
u. Niels Nielsen på indlodden no. 2,
gl. Jens Nielsen på udlodden no. 5,
Hans Olsen på indlodden no. 7,
Niels Larsen på indlodden no. 8,
u. Jens Nielsen på udlodden no. 9 og
Jens Svendsen på udlodden no. 10
efter lodtrækning englodder, således som på
kortet findes betegnet med enhvers navn og nummer.
Alle disse ager- og englodder blev herefter enhver vedkommende
tilsagt til nytte og brug fra dato af, hvilke bønderne imodtog og
dermed erklærede sig fornøjede.
Og som ikke videre for dem kunne være at iagttage,
så blev forretningen udsat, indtil overdrevslodderne, huslodderne
og tørvelodderne var af landinspektøren blevet afsatte, hvor
da kommissionen ville forsamle sig til forretningens endelige afslutning.
Datum ut supra
Levetzow Rosenqvist
Salicath
Schyth Badstüber
3. udskiftningsforretning for Dageløkke
den 26/4 1787
Anno 1787 den 26. april var atter forsamlede geheimeråd
og amtmand Levetzow, amtets landvæsenskommissærer: regimentsskriver
Rosenqvist og holtzførster Salicath, tilligemed landinspektør
Schyth såvelsom Dageløkke bys bønder og husmænd,
alt i anledning af denne byens udskiftnings tilendebringelse, hvor da kommissionen,
efter at udskiftningskortene såvel over byens jorder som overdrevet
var foreviste, erfarede, at den lagte plan var blevet fuldført af
landinspektøren i henseende til husmandslodderne og overdrevslodderne,
hvorfor
Lodtrækning om overdrevslodder
blev foretaget imellem bønderne og tilfaldt da
1. u. Jens Nielsen på udlodden no. 9 den nordre
og første overdrevspart af 19 tønder og 7 skæpper betegnet
med no. 9,
2. Jens Svendsen på udlodden no. 10 den anden overdrevspart
fra norden på 19 tønder og 7 skæpper, på kortet
betegnet med no. 10,
3. gl. Jens Nielsen på udlodden no. 5 den tredie
overdrevspart fra norden på 14 tønder og 7 skæpper,
betegnet med no. 5,
4. Hans Olsen på indlodden no. 7 den fjerde overdrevspart
fra norden på 20 tønder, betegnet på kortet med no.
7,
5. Søren Mickelsen på indlodden no. 1 den
femte overdrevspart fra norden på 16 tønder og 4 skæpper,
på kortet betegnet med no. 1,
6. u. Niels Nielsen på indlodden no. 2 den sjette
overdrevspart fra norden på 16 tønder og 4 skæpper,
på kortet betegnet med no. 2,
7. Niels Larsen på indlodden no. 8 den syvende
overdrevspart fra norden på 19 tønder og 7 skæpper,
betegnet på kortet med no. 8,
8. Børge OLsen på udlodden no. 6 den ottende
overdrevspart fra norden på 9 tøner og 1 skæppe, betegnet
med no. 6,
9. Hans Jørgensen på indlodden no. 4 den
niende overdrevspart fra norden på 12 tønder og 3 skæpper,
betegnet med no. 4,
10. gl. Niels Nielsen på udlodden no. 3 den tiende
overdrevspart fra norden på 18 tønder, betegnet på kortet
med no. 3.
Disse overdrevslodder blev derefter tilsagt vedkommende
og imodtaget til nytte og brug fra dato af.
Af byens indbestilte husmænd mødte de 3de
ved kommissionen for selv personligt at lodde om huslodderne på overdrevet,
samt havde i kommission for den 4de n. Ole Jensen at lodde for ham.
Lodtrækning om huuslodder
Derefter skete lodtrækning og tilfaldt da
1. husmand Jens Larsen den huslod, som på kortet
er betegnet med no. 4,
2. husmand Rasmus Hansen tilfaldt den huslod, som på
kortet er betegnet med no. 3,
3. husmand Lars Nielsen tilfaldt den huslod, som på
kortet er betegnet med no. 2,
4. for husmand Ole Jensen blev udtrukket den huslod,
som på kortet er betegnet no. 1.
5. Skovrider Stockmar, som har et hus i Dageløkke
Slette, blev på sin begæring, siden alle 4 husmænd i
byen var blevet forsynede med jord, overladt den huslod, som på kortet
findes betegnet med no. 5 og ellers støder tæt op til fiskernes
tørreplads.
6. Fremdeles blev efter gjort ansøgning Jens Jørgensen
Lillegaard som fæstehusmand på Dageløkke Slette overladt
den huslod, som på kortet findes betegnet med no. 6 og ellers grænser
til det nye stengærde for den kgl. plantage samt er den øverste
i vester.
Disse huslodder blev derefter enhver vedkommende tilsagt
og imodtaget på de vilkår deraf at svare, alt hvad det kgl.
rentekammer bestemmer.
I henseende til tørvelodderne da fremlagde landinspektøren
for kommissionen en skriftlig forretning derover under sin hånd af
dags dato, lydende i akten således:
Forretning over tørvelodderne
i Dageløkke
Efter forlangende har bønderne i Dageløkke
delt de 2de til byen aflagte tørvemoser, derefter er de således
afdelte tørvelodder af mig opmålte, og efter at alle bønderne
var tilfredse med delingen, er hjemme lodkastning foretaget, hvorefter
jeg har afgivet til enhver bonde en optegnelse på de tørvelodders
mål og nummer, som ved lodtrækning tilfaldt ham.
Forretningen er som følger:
1. Store mose er delt i 2de skifter, går i syd og
nord, målingerne er begyndt fra sydvestre ende af den aflagte skolejord:
gl. Jens Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 4 6 alen 31 alen
2. skifte no. 7 32 32
u. Niels Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 3 5 32
2. skifte no. 8 32 32
u. Jens Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 2 3 32
2. skifte no. 9 32 32
Hans Olsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 9 22 36
2. skifte no. 2 32 32
gl. Niels Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 5 11 35
2. skifte no. 6 32 32
Niels Larsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 8 21 43
2. skifte no. 3 32 32
Børge Olsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 1 en spids 32
2. skifte no. 10 32 32
Hans Jørgensen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 10 11 32
2. skifte no. 1 32 32
Jens Svendsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 6 16 38
2. skifte no. 5 32 32
Søren Mickelsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 7 23 40
2. skifte no. 4 32 32
2. Krug mose er delt i 4 skifter, det søndre eller
1. skifte går i øster og vester, er målt fra leddet
ved gyden. Det mellemste eller 2. skifte går i sydøst
og nordvest til gyden, målingen er begyndt fra den nordre ende.
Det nordre eller 3. skifte går i syd og nord, målingen er begyndt
fra Niels Larsens skel. Det østre eller 4. skifte går
i øst og vest, målingen er begyndt i vest fra Jens Svendsens
skel.
gl. Jens Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 2 38 alen 40 alen
2. skifte no. 1 en slåde
3. skifte no. 2 28 28
4. skifte no. 10 24 24
u. Niels Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 1 40 40
2. skifte no. 9 30 23
3. skifte no. 1 28 28
4. skifte no. 4
24 24
u. Jens Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 10 en slåde
2. skifte no. 6
18 23
3. skifte no. 10
28 28
4. skifte no. 2
24 24
No. 10 i 1. skifte er en slåde, som for vand og
tørvegrave ikke ved mål kunne bestemmes.
Hans Olsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 6 40 40
2. skifte no. 3
15 23
3. skifte no. 6
28 28
4. skifte no. 8
24 24
gl. Niels Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 7
40 40
2. skifte no. 4
15 23
3. skifte no. 7
28 28
4. skifte no. 7
24 24
Niels Larsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 9
47 47
2. skifte no. 8 30 23
3. skifte no. 9
28 28
4. skifte no. 5
24 24
Børge Olsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 4
40 40
2. skifte no. 5
15 23
3. skifte no. 4
28 28
4. skifte no. 1
24 24
Hans Jørgensen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 5
39 40
2. skifte no. 10
30 29
3. skifte no. 5
28 28
4. skifte no. 3
24 24
Jens Svendsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 3
37 40
2. skifte no. 7
32 23
3. skifte no. 3
28 28
4. skifte no. 6
24 24
Søren Mickelsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 8
44 40
2. skifte no. 2
15 23
3. skifte no. 8
28 28
4. skifte no. 9
24 24
Landinspektøren anmeldte derhos, at som denne deling
udi de 2de tørvemoser ikke af ham er foretaget efter udskiftningsregler,
så forment han også, at delingerne ikke heller af ham burde
afsættes på kortet.
Dernæst blev af landinspektør Schyth for
kommissionen fremlagt 2de hans beregninger af 24. april 1787 over den grundforbedring,
Dageløkke by kan tilkomme efter den fastsatte på jordene såvelsom
over byens hegningshjælp.
Disse 2de beregninger er i acten sålydende:
Beregning over grundforbedringerne
ved Dageløkke by
Efter at landinspektøren ifølge forhen sket
taksation, ved hvilken bønderne havde skriftligt erklæret
dem i taksationsprotokollen at være tilfredse, havde afsat lodderne
i marken, har vi atter efter given varsel indfundet os for at undersøge,
hvad der på de udskiftede lodder fandtes at være til hinder
for dyrkningen og i henseende til den på jorden efter dens indvortes
bonitet satte takst burde ryddes af vejen.
Ved denne forretning var landinspektøren til stede,
som foreholdt os, at vi måtte lægge nøje mærke
til følgende poster:
I henseende til stubbe:
1. at de stubbe, som man kunne skønne at bønderne
behøvede at frede til fornøden hugst, ikke burde ryddes af
vejen,
2. at de stubbe, som burde bortryddes, måtte anses
for en vis værdi og astså for et hjælpemiddel til rydning,
3. at den med buske bevoksede pløjejord, som blev
skilt ved disse, giver som gammel ubrugt jord håb om rig afgrøde
i de følgende år.
I henseende til vands afgravning:
1. at lægge nøje mærke til, hvor vandet
kunne og burde afgraves.
I henseende til stens bortskaffelse:
da tilkendegav landinspektøren for os den understøttelse,
som efter anordningen allerede er foranstaltet til dette arbejde, og at
dertil intet videre burde ansættes, medmindre sten måtte findes
i så usædvanlig mængde og størrelse på en
lod, at bonden endog ved den allerede tilståede hjælp kunne
synes brøstfalden,
at vi ved ethvert stykke, som faldt under vores betragtning,
måtte nøje lægge mærke til den af bønderne
derpå satte takst, om der i henseende til denne kunne være
noget at erindre,
at vi ville anslå i penge den hjælp en lod
således kunne behøve.
Efter disse sætninger har vi nøje gennemgået
lodderne, men må tilstå, at vi i henseende til vandafgravningen
ikke kan gøre den nøjagtige beregning, da vi ikke kan se,
hvad nytte skelgrøfterne vil gøre, ejheller hvor brede og
hvor dybe overalt, at vandgrøfterne bør være.
Da vi forestillede landinspektøren dette, forlangte
han, at vi tillige med ham ville gøre undersøgning og beregning
over vandets afgravning så nøje som muligt på det, at
det kgl. rentekammerkunne på det nærmeste vide bekostningen,
da han var af den formening, at noget vist kunne tilståes for en
favn vandgrøft efter den forskellige bredde og dybde, den befandtes
at have, når den var gravet, f.eks. da en favn grøft, som
er 2 alen bred og 1¼ alen dyb, koster 4 skilling og de 2/3-dele
af bekostningerne godtgøres, så formente han, at for enhver
sådan favn kunne betales bonden 2 2/3 skilling osv.
Efter vores bedste skønsomhed vil rydnings- og
vandgravningsbekostningerne for enhver lod være som følger:
1 indboer Søren Mickelsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 6-0
til at rydde 1 tønde land i overdrevet 4-0 10-0
2. indboer u. Niels Nielsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 2-0
til 1½ tønde land at rydde i overdrevet
6-0 8-0
3. udflytter gl. Niels Nielsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 10-0
til en del ellestubbes rydning behøver 2 stenkister
a 4 rdl til hjælp til en træbro til 2de mosers udgravning i
overdrevet til der at rydde ellestubbe 4-08-02-01-01-4 26-4
4. indboer Hans Jørgensen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 2-0
til at rydde nogle stubbe i overdrevet 0-3 2-3
5. udflytter gl. Jens Nielsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 8-0
til en stenkiste over en vej til vands afgravning
i sin overdrevslod til at rydde 2de tønder land a 4
rdl 6-02-28-0 24-2
6. udflytter Børge Olsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til udgravningshjælp 12-0
til at oprense en grøft igennem en mose ogen ditto
at afgrave i overdrevettil at rydde 6 skæpper land 0-52-0 14-5
7. indboer Hans Olsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til at grave en hovedgrøft over lodden ogat afgrave
nogle små mosehuller 6-0
til at afgrave en mose i overdrevet til at rydde
sammesteds 1 tønde land 1-44-0 11-4
8. indboer Niels Larsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til at udgrave 2de moser 1-0
til en stenkistetil 2de moser at udgrave i overdrevet
til at rydde omtrent 2 tønder land 4-03-05-0 13-2
no. 9 udflytter u. Jens Nielsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til at afgrave og afskære en mose med store tuer
og elletrunter og nogle små vandhullerbehøver en stenkiste
16-04-0
til rydning i overdrevet til nogle små moser
at udgrave i overdrevet 4-03-0 27-0
no. 10 udflytter Jens Svendsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
behøver en hovedgrøft tværs over
lodden 8-0
og derover en stenkistetil rydning i overdrevet
til udgravning sammesteds 4-08-03-0 23-0
Tilsammen denne by 161 2
Hvilket alt foranstående vi efter den ed, vi har
aflagt, kan med god samvittighed vedstås.
Dageløkke by på Cronborg amt den 24. april
1787
Heile Pedersen af Ballerup og Haagen Torbensen af
Bringe
Som overværende på forordningsmæssig
måde.
Johannes Schyth, landinspektør
Beregning over indhegningsomkostningerne
til Dageløkke by
og hvor meget enhver bonde kan nyde deraf efter Deres
excellence hr. geheimeråd og amtmand Levetzows Pro Memoria af 12.
oktober 1786, så og hvor meget enhver bonde sammesteds kan nyde af
den ansatte rydnings- og vandafgravningsbekostning efter Deres excellences
Pro Memoria af 14. oktober næst efter:
no. 1 indboer Søren Mickelsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod u. Niels Nielsen 246 favnea 10 sk er 25
rdl og 60 sk, mod byens overdrev og Niverød mark er hegn, ham godtgøres
1/3, er 8-52
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp
er 10 rdl, deraf nyder han 2/3, er 6-64 15-20
no. 2 indboer u. Niels Nielsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Søren Mickelsen 246 favne a 10 sk
er 25 rdl og 60 sk,mod skolejorden 72 favne a 10 sk, er 7 rdl og 48 sk,mod
tørvemosen 65 favne a 10 sk, er 6 rdl og 74 sk,mod gl. Niels Nielsen
100 favne a 10 sk. er 10 rdl og 40 sk,mod byen og Niverød er hegn
i alt 483 favne a 10 sk, er 50 rdl og 30 sk., ham godtgøres 1/3,
er 16-74
den til denne lod ansatte rydnings- ogafgravningshjælp
er 8 rdl, deraf nyderhan 2/3, er 5-32 22-10
no. 3 udflytter gl. Niels Nielsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod u. Niels Nielsen 100 favne a 10 sk, er 10
rdl og 40 sk,mod Langstrup 150 favne a 10 sk, er 15 rdl og 60 sk,mod Kongevejen
56 favne a 10 sk, er 5 rdl og 80 sk,mod Hans Jørgensen 39 favne
a 10 sk, er 4 rdl og 6 sk,mod tørvemosen 190 favne a 10 sk, er 19
rdl og 76 sk,ialt 535 favne a 10 sk, er 55 rdl og 70 sk, han nyder af hegningshjælpen
2/3, er 37-15
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp
er 26 rdl og 4 mk, han nyder 2/3 deraf, er 17-15 54-90
no. 4 indboer Hans Jørgensen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod tørvemosen 51 favne a 10 sk, er 5
rdl og 30 sk,mod gl. Niels Nielsen 39 favne a 10 sk, er 4 rdl og 6 sk,mod
Kongevejen 96 favne a 10 sk, er 10 rdl,mod enghaven 120 favne a 10 sk,
er 12 rdl og 48 sk,mod skolejorden 88 favne a 10 sk, er 9 rdl og 16 sk,ialt
394 favne a 10 sk, er 41 rdl og 4 sk, han nyder 1/3 af indhegningshjælpen,
er 13-65
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp
er 2 rdl og 3 mk, deraf nyder han 2/3, er 1-64 15-33
no. 5 udflytter gl. Jens Nielsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Langstrup 190 favne a 10 sk, er 19 rdl og
76 sk,mod Søholm 73 favne a 10 sk, er 7 rdl og 58 sk,mod Torp by
63 favne a 10 sk, er 6 rdl og 54 sk,mod Børre Olsen 156 favne a
10 sk, er 16 rdl og 24 sk,ialt 482 favne a 10 sk, er 50 rdl og 20 sk, han
nyder 2/3 af rydningshjælpen, er 33-45
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp
er 24 rdl og 2 mk, deraf er 2/3 16-21 49-67
no. 6 udflytter Børge Olsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod gl. Jens Nielsen 156 favne a 10 sk, 16 rdl
og 24 sk,mod Torp by 69 favne a 10 sk, er 7 rdl og 18 sk,mod Hans Olsen
171 favne a 10 sk, er 17 rdl og 78 sk,mod enghaven 73 favne a 10 sk, er
7 rdl og 58 sk,mod landevejen 97 favne a 10 sk, er 10 rdl og 10 sk,ialt
566 favne a 10 sk, er 58 rdl og 92 sk, han nyder 2/3 af indhegningshjælpen,
er 39-29
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp
er 14 rdl og 5 mk, deraf er 2/3 9-85 49-19
no. 7 indboer Hans Olsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Børge Olsen 171 favne a 10 sk, er
17 rdl og 78 sk,mod Torp bys mark 36 favne a 10 sk, er 3 rdl og 72 sk,mod
Niels Larsen 216 favne a 10 sk, er 22 rdl og 48 sk,mod enghaven 86 favne
a 10 sk, er 8 rdl og 92 sk,ialt 509 favne a 10 sk, er 53 rdl og 2 sk, han
nyder 1/3 heraf, er 17-65
den ansatte rydnings- og afgravningshjælper 11
rdl og 4 mk, deraf er 2/3 7-75 25-43
no. 8 indboer Niels Larsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Hans Olsen 216 favne a 10 sk, er 22 rdl
og 48 sk,mod Torp mark 49 favne a 10 sk, er 5 rdl og 10 sk,mod Jens Nielsen
103 favne a 10 sk, er 10 rdl og 70 sk,mod Jens Svendsen 87 favne a 10 sk,
er 9 rdl og 6 sk,mod tørvemosen 43 favne a 10 sk, er 4 rdl og 46
sk,ialt 498 favne a 10 sk, er 51 rdl og 84 sk, han nyder 1/3 af indhegningshjælpen,
er 17-28
den ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 13
rdl og 2 mk, hvoraf han nyder 2/3, er 8-85 26-17
no. 9 udflytter u. Jens Nielsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Niels Larsen 103 favne a 10 sk, er 10 rdl
og 70 sk,mod Torp by 176 favne a 10 sk, er 18 rdl og 32 sk,mod Jens Svendsen
165 favne a 10 sk, er 17 rdl og 18 sk,ialt 444 favne a 10 sk, er 46 rdl
og 24 sk, han nyder af indhegningshjælpen 2/3, er 30-80
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp
er 27 rdl, hvoraf han nyder 2/3, er 18-0 48-80
no. 10 udflytter Jens Svendsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod u. Jens Nielsen 165 favne a 10 sk, er 17
rdl og 18 sk,mod tørvemosen 177 favne a 10 sk, er 18 rdl og 42 sk,mod
Niels Larsen 87 favne a 10 sk, er 9 rdl og 6 sk,ialt 429 favne a 10 sk,
er 44 rdl og 66 sk, han nyder af indhegningshjælpen 2/3, er 29-76
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp
er 23 rdl, deraf nyder han 2/3, er 15-32 45-12
De i enghaven lodtagne 7 mænd n. Jens Svendsen,
u. Niels Nielsen, gl. Jens Nielsen, u. Jens Nielsen, Niels Larsen, Søren
Mickelsen og Hans Olsen har at hegne Rdl.-Sk. Summa
for enghaven mod Børge Olsen 73 favne a 10 sk,
er 7 rdl og 58 sk,
mod Hans Olsen 86 favne a 10 sk, er 8 rdl og 92 sk,
mod Hans Jørgensen 120 favne a 10 sk, er 12 rdl
og 48 sk,
mod landevejen 86 favne a 10 sk, er 8 rdl og 92 sk, ialt
365 favne a 10 sk, er 38-02
som delt til enhver er 5 rdl og 44 3/7 sk,
hvoraf nyde 4 indboere n. Søren Mickelsen, Hans
Olsen, u. Niels Nielsen og Niels Larsen 1/3, er til hver 1 rdl 78
sk.,
og 3 udflyttere n. Jens Svendsen, gl. Jens Nielsen og
u. Jens Nielsen, nyder enhver 2/3, er til hver 3 rdl 60 sk.
For Store tørvemose hegnes Rdl.-Sk. Summa
mod Hans Jørgensen 51 favne a 10 sk, er 5 rdl
og 30 sk,mod skolejorden 23 favne a 10 sk, er 2 rdl og 38 sk,mod u. Niels
Jensen 65 favne a 10 sk, er 6 rdl og 74 sk, mod gl. Niels Nielsen 190 favne
a 10 sk, er 19 rdl og 76 sk,ialt 329 favne a 10 sk, er 34-26
For Krogmose hegnes Rdl.-Sk. Summa
mod Jens Svendsen 177 favne a 10 sk, er 18 rdl og 42
sk,mod Niels Larsen 43 favne a 10 sk, er 4 rdl og 46 sk,
er for begge moser 549 favne a 10 sk, er som delt mellem
10 er til enhver 5 rdl og 69 sk, 57-18
deraf nyder 5 indboere 1/3, til enhver 1 rdl 87 sk.,
og 5 udflyttere nyde hver 2/3, til enhver 3 rdl
78 sk., ialt 28 rdl 74 sk.
Summa summarum 398 rdl 74 sk.
Efter foranførte beregning tilkommer til
indhegning og til rydnings- og vandafgravning
rdl.-sk.
no. 1 indboer Søren Mickelsentil indhegning
8-52til rydning etc
6-64
no. 2 indboer u. Niels Nielsen
til indhegning
16-74til rydning etc
5-32
no. 3 udflytter gl. Niels Nielsentil indhegning
37-15til rydning etc
17-15
no. 4 indboer Hans Jørgensentil indhegning
13-65til rydning etc
1-64
no. 5 udflytter gl. Jens Nielsentil indhegning
33-45til rydning etc
16-21
no. 6 udflytter Børge Olsentil indhegning
39-29til rydning etc
9-85
no. 7 indboer Hans Olsentil indhegning
17-65til rydning etc
7-75
no. 8 indboer Niels Larsentil indhegning
17-28til rydning etc
8-85
no. 9 udflytter u. Jens Nielsentil indhegning
30-80til rydning etc
18-00
no. 10 Jens Svendsentil indhegning
29-76til rydning etc
15-32
Indhegningshjælp til de i enghaven lodtagne
18-10Indhegningshjælp til tørvemoserne
28-57
28-57
ialt til indhegning
291-20 ialt til rydning og vandafgravning
107-53
Summa summarum denne by
398 rdl. 74 sk.
Hillerød den 24. april 1787
Johannes Schyth
Og som ikke videre ved denne udskiftning var at iagttage
eller at afhandle, så blev forretningen sluttet for in forma at blive
beskrevet og indsendt til det kgl. rentekammers forventede apporbation.
Datum ut supra
Levetzow Rosenqvist
Salicath
Schyth Badstüber
Således i rigtighed bevidner
Rosenqvist Salicath
|