Asminderød sogn
Toelt
1660-1700

 
Det skete i Toelt: 1660 1670 1680 1690 1700 KB
(ved at klikke på et understreget fremhævet navn fremkaldes personens familieforhold)


1660 Toelt (se byens beliggenhed på det topografiske kort over kystsognet 1906 nordøstlige del)  blev i lighed med resten af Asminderød sogn i Kronborg amt og annekssognet Grønholt i Frederiksborg amt efter den uheldige svenskekrig 1657-1660 af Frederik III (1609-1670) overdraget ved gavebrev til hans dronning Sophie Amalie (1628-1685), der straks indlemmede sognene i sit personligt ejede Hørsholm amt og birk.  Her forblev begge sogne frem til enkedronningens død i 1685, hvor Christian V (1646-1699) den 3. marts tilskrev amtmand v. Bülow på Kronborg og Frederiksborg amter, at denne skulle tage såvel Ebbekøbgård som schæferiet på Toelt som de underliggende sogne Asminderød og Grønholt under administration (Kgl. rescripter og resolutioner 1678-1699 RA).  Sognene blev herefter påny henlagt under henholdsvis Kronborg amt og Frederiksbog amt "som tilforn". 

1670
Men hvad var dette "schæferi på Toelt" for en tingest?  Efter "Hirtzholm Amts jordebog fra Philippi Jacobi 1671 og til årsdagen igen 1672" bestod landsbyen Toelt tidligere af 5 gårde (se gårdenes historie her), der svarede i årlig landgilde 2½ pund rug, 2½ pund byg, 5 tdr. havre, 5 lam, 5 gæs, 10 par høns og 100 æg.  I et forsøg på at forbedre økonomien for Hørsholm gods besluttede enkedronningen i 1668 at indrette et schæferi efter engelsk forbillede.  Landsbyen Toelt blev fundet velegnet for schæferiets placering, hvorfor landsbyen nødvendigvis måtte nedrives.  I godsets regnskaber for 1668 hedder det således:  "På det sted, hvor forhen landsbyen Toelt lå, har Hendes Majestæt dette år ladet indrette et skæferi, landsbyen afbryde og andre bygninger opføre, navnlig en lade 20 fag lang og 24 alen bred, 6½ alen høj, en fårestald 20 fag lang, 21 alen bred og 6½ alen høj samt et våningshus, 10 fag langt".  Til schæferiet blev i Skåne indkøbt 470 får formedels 300 rdl. Schæferen Claus Bennick skulle for egen regning indsætte 1/5 herimod.  Hans årlige afgift blev sat til 350 rdl., men han måtte hvert efterfølgende år eftergives 100 rdl., som han ikke kunne udrede, frem til 1678, hvor afgiften definitivt blev nedsat til 260 rdl.  Ved enkedronningens død i 1685, hvor Ebbekøb med underliggende Asminderød og Grønholt sogne blev udskilt fra Hørsholm Birk, blev schæferiet på Toelt nedlagt og landsbyen påny udlagt til bondebrug.


 
1680
1682 Efter markbogen

 
1684 Efter modelbogen står Claus Bennich fortsat som forpagter af Toeltgård, der ansættes til 21-2-0-2-2 hartkorns ager og eng i den nye matrikel mod tidligere 23-0-0-0.  Landgildehuset Lille Toelt beboes af skovfogeden Hendrich Høyer og ligger udi skoven.  Dette vangehus har et indelucke kaldet Høyers Vænge og ansættes til særskilt hartkorn 1-2-2-2-2. 
 

1686 trolover Hans Jensen sig med Bodil Børgesdatter, hvorefter de overtager gård no. 4 på Toelt.

Efter hartkornsekstrakten 1686 beboes Toeltgård af hartkorn 21-2-1-0 nu af 4 mænd n. Hans Pedersen, Morten Pedersen, Niels Jørgensen og Hans Jensen mod forhen forpagteren Claus Bennich.  Hendrich Høyer står fortsat som beboer af Lille Toelt vangehus af hartkorn 1-2-3-0. 
 

1. Hans Pedersen 2. Morten Pedersen 3. Niels Jørgensen 4. Hans Jensen
Lille Toelt vangehus: Hendrich Høyer af hartkorn 1-2-3-0
1690

1695 overtager Christen Nielsen gård no. 2 efter Morten Pedersen

1697 overtager Anders Pedersen fra Asminderød gård no. 1 efter Hans Pedersen (Anders Pedersen får barn i 1696 og bor da i Asminderød)
 

1700, hvor det 17. århundrede udrinder, har de Toelt gårde efternævnte fæstere:

1. Anders Pedersen 2. Christen Nielsen 3. Niels Jørgensen 4. Hans Jensen
Lille Toelt vangehus:
Uddrag af Kirkebogen for Toelt i Asminderød sogn 1685-1700:
Dåb:
1687  døbt  Morten Pedersen  og  Ellen N  deres barn Peder Mortensen
1687  døbt  Hans Jensen  og  Bodil Børgesdatter  deres barn Anne Hansdatter
1688  døbt  Morten Pedersen  og  Ellen N  deres barn Jens Mortensen
1688  døbt  Jens Henriksen  og  Inger Svendsdatter  deres barn Ellen Jensdatter
1690  døbt  Hans Jensen  og  Bodil Børgesdatter  deres barn Bodil Hansdatter
1690  døbt  Jens Andersen  og  Birgithe N  deres barn Børge Jensen
1691  døbt  Morten Pedersen  og  Ellen N  deres barn Ole Mortensen
1691  døbt  Hans Jensen  og  Bodil Børgesdatter  deres barn Margrethe Hansdatter
1691  døbt  Jens Andersen  og  Birgithe N  deres barn Bente Jensdatter
1692  døbt  Niels Jørgensen  og  Bodil Nielsdatter  deres barn Niels Nielsen
1693  døbt  Hans Jensen  og  Bodil Børgesdatter  deres barn Jens Hansen
1694  døbt  Jens Andersen  og  Birgithe N  deres barn Bent Jensen
 
Dåb fortsat:
1695  døbt  Niels Jørgensen  og  Bodil Nielsdatter  deres barn Anne Nielsdatter
1695  døbt  Hans Jensen  og  Bodil Børgesdatter  deres barn Johanne Hansdatter
1696  døbt  Hans Jensen  og  Bodil Børgesdatter  deres barn Bodil Hansdatter
1696  døbt  Christen Nielsen  og  Sidse Larsdatter  deres barn Peder Christensen
1697  døbt  Niels Jørgensen  og  Bodil Nielsdatter  deres barn Maren Nielsdatter
1697  døbt  Anders Jensen skaaning  og  Malene Hansdatter skaaning  deres barn Bodil Andersdatter
1698  døbt  Hans Jensen  og  Bodil Børgesdatter  deres barn Sidse Hansdatter
1698  døbt  Christen Nielsen  og  Sidse Larsdatter  deres barn Inger Christensdatter
1698  døbt  Anders Pedersen  og  Inger Nielsdatter  deres barn Kirsten Andersdatter
1699  døbt  Christen Nielsen  og  Sidse Larsdatter  deres barn Lars Christensen
1700  døbt  Christen Nielsen  og  Sidse Larsdatter  deres barn Lars Christensen
Trolovelser:
1686 trolovet Hans Jensen og Bodil Børgesdatter
Begravelser:
1688  begravet  Jens Henriksens datter  Ellen Jensdatter 0 år
1689  begravet Henrich N N Henrichsens søn   0 år
1690  begravet  Niels Jørgensens datter  Anne Nielsdatter ,,,,,,,,, år
1690  begravet  Jens Henrichsen   51 år
1690  begravet Svend Jensen, sal. Jens Henrichsens søn   8 år
1690  begravet  Niels Jørgensens nyfødte   0 år
1694  begravet Jens Hansen Hans Jensens søn   0 år
Begravelser fortsat:
1695  begravet  Hans Jensens datter  Johanne Hansdatter 0 år
1695  begravet  Christen Nielsens sv.mor  N 70 år
1697  begravet  Hans Jensens datter  Bodil Hansdatter 0 år
1698  begravet  Christen Nielsens datter  Inger Christensdatter 0 år
1699  begravet Lars Olsen Christen Nielsens sv.far   80 år
1699  begravet  Hans Jensens datter  Sidse Hansdatter ,,,,,,,,, år
1699  begravet  Anders Pedersens datter  Kirsten Andersdatter ,,,,,, år
1699  begravet Lars Christensen Christen Nielsens søn   0 år

 

Udskiftningskort 1783 Toelt
udfærdiget af J.F.von Schilling

KRAK-kort over Toelt og omegn