| Krogerup var oprindelig en enestegård, der
i 1627 var ejet af Hans Henriksen, søn af den tidl. ejer, tingfoged
i Helsingør Henrik Ejlersen.I 1648 overgik gården til skriver
på bryggeriet på Københavns Slot Niels Jørgensen,
der imidlertid døde året efter, 48 år gammel.
Enken solgte i 1652 gården for 3.000 rdl. til Peder Christensen med
tilnavnet Svenske, der tilkøbte gården Fløjterup i
Grønholt sogn. Fra ham gik Krogerup til datteren Kirsten Pedersdatter,
der i 1652 var blevet gift med Hans Rostgaard (1625-1684), Kgl.
Maj.s ridefoged i Kronborg Amt. Rostgård købte medarvingerne
ud og var fra 1657 eneejer af Krogerup. På grund af sine fortjenester
under svenskekrigen 1657-1660 (hvorom må læses andetsteds)
blev Rostgaard ved kongeligt gavebrev af 28/3 1661 belønnet "for
villig og tro tjeneste i forleden krigstid at besidde med adelig frihed"
med 460 tdr. jordegods fra Ebbekøb Ladegård i Asminderød
sogn (bl.a. de jorde, som fra Øverste Torp og Fløjterup er
lagt under gården), der kort forinden sammen med annekssognet Grønholt
var foræret til dronning Sophie Amalie og indlemmet i Hørsholm
amt og birk. Samtidig blev Hans Rostgaard gjort til amtsforvalter
på Kronborg amt og dertil kongelig fiskemester, ligesom han havde
Kronborg Ladegård i forpagtning. Sammen med gavebrevet i 1661
var han bevilget 300 rdl. årligt i sin og hustruens levetid, hvilken
pengebevilling ved skøde af 5/11 1672 blev erstattet med betydeligt
jordegods i Tikøb, Esbønderup og Måløv sogne
(bl.a. byerne Mørdrup med 12 gårde og gadehuse på bøndernes
grund, Tibberup med 5 gårde 1 bol og 1 gadehus, Espergærde
med 3 bol, i Humlebæk 2 huse samt Ratterup og Ørsholt) samt
dele af Øverste og Nederste Torp i Asminderød sogn, ialt
af hartkorn 36 tønder (tdr.) 4 skæpper (skp.)og 1½
fjerdingkar (fdk.), der vurderes til 50 rdl. pr. tønde svarende
til 1.828 rdl. 12 skilling i penge. Gennem sin 3.die hustru Dorthea
Rode, enke efter fyrforvalter Peder Jensen Grove til Nellerupgård
i Gilleleje sogn, blev Rostgaard tillige ejer af øen Anholt (11,17
tdr. hartkorn), købt af sal. Grove fra kongen i 1668 for 2.242 rdl.
Efter matriklen 1688 havde Krogerupgård 3 vange:
Sønder eller Heide Wang syd for gården, Westerwang nord for
gården mod Tibberup og Fløyterup Wang (langs med stranden
til Tibberup Wang). Dertil 5 fiskedamme: Faders, Moders, Friderichs,
Broe og Moese. Det dyrkede areal udgjorde 92 tdr. 5 skp. land, høavlen
ansattes til 27 læs årligt og den årlige græsning
opgjordes til 20 stk. høveder. Hartkornet var 19 tdr. 5 skp.
2 alb. og svinsolden af skoven 1 skp. 1 fdk. 1 alb. Se Modelbogen
1684 og Hartkornsekstrakten
1686.
Ved Hans Rostgaards død i 1684 arvede sønnen
Frederik Rostgaard (1671-1745) 13 år gammel Krogerup med tilliggender,
som frem til hans myndighedsalder blev bestyret af fætteren Jens
Rostgaard, der havde efterfulgt Hans Rostgaard som amtsforvalter til Kronborg.
Under den Store Nordiske Krig, der indledtes med, at svenskerne den 4/8
1700 gik i land nord for Humlebæk ud for Tibberup og efterfølgende
bl.a. plyndrede og spolerede Krogerupgård, var Frederik Rostgaard
den naturlige leder af bondeforsvaret. Han blev for sine tjenester
adlet i 1702 og endte sine dage som oversekretær i kancelliet, konferensråd
og geheimearkivar.
Også Frederik Rostgaard øgede Krogerupgårds
tilliggender, bl.a. erhvervede han i 1710 Sejrø (154,40 tdr. hartkorn)
fra fætteren Jens Rostgaard samt i 1718 af dennes enke Else Iversdatter
Nekselø (25,79 tdr. hartkorn). I 1721 afgiver Frederik Rostgaard
ved mageskifte med kronen sine ejendomme i Esbønderup og Mårum
sogne mod tilsvarende gods i Tikøb sogn og til vederlag for Asminderød
sogns hele kirketiende og Tikøb sogns halve kirketiende får
han forskellige ejendomme beliggende nærmere Krogerup.
Ved Frederik Rostgaards død i 1745 overgik Krogerupgård
med tilhørende jordegods til dattersønnen Friderich von
der Maase (-1774), søn af ritmester Friderich von der Maase
til Tybjerggård, gift med Frederik Rostgaards datter Conradine Sophie,
og fra denne i 1774 til sønnen ritmester ved livgarden til fods
Frederick
Anton Adam von der Maase. I 1800 fik han kgl. tilladelse til
at sælge Krogerup gård og gods, hvilket fandt sted i 1804 til
generalinde Pauline Sehested født de Tengnagel. Prisen
for hovedgården Krogerup af hartkorn 25 tdr. 5 skp. 3 fdk. og 1 alb.
samt bøndergods af hartkorn 70 tdr. 7 skp. 3 fdk. var 74.000 rdl.
courant. Under generalinden skete betydelige salg af bøndergodset,
der i 1810, hvor generalinden solgte Krogerup til etatsråd Constantin
Bruun kun omfattede Krogerupgård med skove i hartkorn 18 tdr.
2 skp. og bøndergods i hartkorn omtrent 13 tdr., salgssummen var
120.000 rdl. |
