Langerød er en af de mindre landsbyer i sognet.  Byen er beliggende syd for den sydvest-nordøst løbende gamle hovedvej E 6 mellem Hillerød (Frederiksborg) og Helsingør (Kronborg) og afgrænses mod nord af Danstrup og Danstrup Hegn, mod vest af Veksebo, mod syd af Højsager og Søholm og mod øst af Nybo.  Selve landsbyen er beliggende nordligst i ejerlauget. 
 

Asminderød sogns ejerlav 1688

Matriklen 1688 (markbogen 1682) oplyser om Langerød, at denne er beliggende i vildtbanen (kongens jagtrevir=bla. hele Asminderøds sogn, Krogerup fraregnet) og som følge deraf lider skade af det løsgående vildt.  Byen har ulig alle andre byer i sognet kun 2 vange, begge liggende syd for byen:  den største, Græsvangen, syd og øst for byen, har 9 åse med 130 agre, heri Søholm Mose og Fuglebakke Mose, den mindre, Wættebjergsvangen, ligger syd og vest for byen og har 18 åse med 109 agre.  I begge vanger findes flere moser og vandhuller samt vandlidende og buskadsbevoksede områder, overbegroet med "onde urter".  Byen havde sammen med de Højsager og Danstrup bønder del i det store overdrev (Brunnmarken), omklamrende byen i vest, nord og øst, afgrænset af kongens skov (Langerød og Danstrup Skov) i nord, Danstrup i vest, Søholm og Langerød i syd og Toelt, Nybo og Søholm i øst.  Agerjorden er i Græs Wang mestendels rød sandjord, i Wættebjerg Wang iblandet lidt grus.  Om nogle af agrene i Græs Wang hedder det i markbogen, at "disse er overgroet med ege-, birke- og ellebuske, saa og med lyng, haver ej været plejet i mands minde, er ganske udygtig og kan ingen tiid bruges". 

Langerød lå som tidligere omtalt nordligst i ejerlauget med gadekæret liggende midt på gaden i byen.  Der var i 1682 2 gårde (gård no. 1 og gård no. 2) med hver sin fæster samt en større (gård no. 3) med 2 gårdfæstere.  Derudover var der kun et landgildehus (senere benævnt Langerødhus) med kålhave og et lidet indelukke, beliggende sydvest i byen i Wættebjergsvangen. 

Efter samme matrikel (modelbog 1684 og hartkornsekstrakt 1686) havde hver gård  i alen² svarende til tdr. land opdyrket jord a 14.000 alen²:

Du kan læse mere om Chr. V.s Danske Matrikel 1688 og opdelingen efter sorter, om mål og vægt samt om De Langerød Gårdes historie ved at klikke her. 

idet gården no. 3 nu reelt er opdelt i 2 helgårde med 2 fæstere.  De reelt 4 gårde er gjort ens i hartkorn med gård no. 1 størst målt efter antal fag bygninger, den ene halve gård no. 3 (gård no. 3) mindst med sine 21 fag.  Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke findes kakkelovn på nogen af gårdene, hvilket ellers nu er almindeligt på flertallet af sognets øvrige gårde.  I gennemsnit er der på hver af de 4 gårde 7½ bæster (heste), 1½ stude, 4½ køer, 6½ ungnødder (12½ stk. hornkvæg) og 16 får.  Der kan af hver gård årligt sås 2½ tdr. rug, 3 tdr. byg og 5 tdr. havre, og hver gård svarer landgilde med 4 rdl. pr tønde svarende til 12 rdl.  Fæsteren af Langerødhus såer selvsagt mindre, n. 6 skp. rug og 6 skp. byg, hans landgilde er ansat til 4½ mark, men derudover svares afgifter såsom hoveripenge (mod fritagelse for hoveri), matrikelskat (huspenge) samt hjælpeskat.

I 1770 hedder det om Langerød iflg. Generalhoverireglementet for Cronborg Amt, at byen består udi 4 gårde hver af hartkorns ager og eng 3-0-0-0, men ikkun har 2de vange, hvis jord består af god sand.  Hver gård har sædeland til 10 tdr. rug og høster 8 læs hø med græsning i overdrevet svarende til 1½ høved.  Hver gård yder hoveri i høsttiden med 3 spanddage, 4 karle og 15 piger/drenge, uden for høsttiden 1/2 spanddag, 1/4 karl og 1/4 pige/dreng.  Der svares ingen hoveripenge eller småredsel, men hver gård yder i årlig landgilde 3 rdl. 

Langerød by 1810 efter udskiftningen

Langerød blev udskiftet af landsbyfællesskabet i 1788.  Af byens 4 gårde blev det af kommissionen besluttet, at een gård nødvendigvis måtte udflytte, og det faldt da så heldigt ud, at fæsteren på gård no. 4, der var sammenbygget med gård no. 3 (den gamle gård no. 3), meldte sig til frivilligt at udflytte, de 3 tiloversblevne kunne herefter forblive i byen.  Et i 1810 udarbejdet kort over byen viser hvor:  den gamle gård no. 1 (matr.no. 3) lå sydligst i byen, den gamle gård no. 2 (matr. no. 1) vestligst med den tilbageblevne halvdel af den gamle gård no. 3 (matr. no. 2) øst derfor. 

Af huse genkender vi dobbelthuset no. 1, Langerødhus (matr. 5 og 6), "det på gård no. 2.s grund opførte holtshus" hus no. 2 (matr. no. 9) samt hus no. 3 (matr. no. 7).  De 4 huslodder, der blev oprettet i forbindelse med byens udskiftning, lå alle uden for byen på det gamle overdrev Brunemarken. 

Du kan se Langerøds udskiftningsforretninger 1788 her.

Efter folketællingen 1787 var der nu i Langerød 4 gårdsmandsfamilier, 2 husmænd med jord (begge boende i Langerødhus) samt 3 jordløse husmand (1 landsoldat, 1 kalkslager og 1 arbejdsmand), ialt 9 familier med ialt 43 personer, fordelt på 4 gårde, 1 hus med jord og 2 jordløse huse.

Ved den næstfølgende folketælling i 1801 var antallet faldet fra nævnte 43 beboere til kun 39 fordelt på 4 gårdmandsfamilier, 2 husmandsfamilier med jord (den ene i Langerødhus), 1 jordløs husmand (skomager) og 1 inderste (tækker), ialt 8 familier, fordelt på 4 gårde, 2 huse med jord og 1 jordløst hus.

Arkivalier:
Modelbogen 1684
Hartkornsekstrakten 1686
Gadehusfortegnelsen 1709
Synsforretningen 1717
 
 

Oeders Efterretninger 1771
Folketællingen 1787
Udskiftningsforretninger 1788
Folketællingen 1801

Højsager, Langerød og Søholm 1824