Det i 1720-1722 (indviet på kongens 52 års fødselsdag den 11. oktober 1722) af slotsgartner ved Rosenborg Johann Cornelius Krieger opførte lystslot Fredensborg bestod i sin grundlæggende form af en kuppeldækket hovedbygning med stue og lav mezzanin og foran en ottekantet forgård omkrandset af syv enetages fløje. Adgang til slottet fandt sted gennem en port - prydet med et mindre tårn - i den sydligste fløj.  Syd for porten var den ydre gård, der endnu kun var markeret af de 2 sydligste småbygninger (en materielstald samt et portnerhus) ved den senere jernport. Øst for ottekanten lå ridebanen, afgrænset mod nord af Orangeriet, Slotskirken og Marskalhuset og mod øst af den lange staldbygning.  Vest for ottekanten lå Domestikbygningen og nord for denne Menageriet. Billedet er en akvarel af H.C.Lønborg udvisende Fredensborg Slot i fugleperspektiv 1728.

Et andet billede, en gauche på Frederiksborg Slot, viser os slottet, som det så ud omkring 1735.  Den ydre slotsgård er ny udbygget med 6 såkaldte Corps de Garde og 2 stalde symmetrisk grupperet omkring opkørslen til slottet. På venstre side af opkørslen regnet mod nord fra materielstalden lå arbejdssoldaternes Corps de Garde, dernæst garderstalden og nærmest slottet gardens Corps de Garde. På højre side fra portnerhuset tilsvarende kapellanens hus, kronprinsens stald og nærmest slottet garderofficerernes bolig. Endelig blev opført et bageri øst for officerernes Corps de garde og et slagterhus vest for gardens Corps de garde. Endelig bemærkes uden for den ved træhegn afgrænsede ydre slotsgård en nyopkastet dæmning over slugten ved Skipperalleen.

De følgende år skete der ingen forandringer med det lille lystslot, men 1741-1743 forhøjede arkitekten  L. Thura hovedslottets øverste etage samt 4 nye skorstene, ligesom arkitekten N. Eigtved 1753-1754 tilføjede 4 hjørnepavilloner, de såkaldte "æselører". Den sidste store omformning af slottet fandt sted 1774-1776, hvor arkitekt Caspar Frederik Harsdoff gav den indre slotsgård sit nuværende udseende ved at forhøje de omgivende 7 fløje, ligesom han lod porttårnet nedrive.  I 1776 blev også den nuværende jernport fuldført. 

Om Fredensborg Slots videre skæbne blev der i de kommende år drømt eventyrlige drømme, meget blev planlagt, men kun en brøkdel gennemført.  Hofrevolutionen i 1784 standsede alle planer og slottets storhedstid var omme. I de næste mange år blev kun foretaget de mest nødvendige moderniseringer i form af indlæggelse af vand, elektricitet og varme for at slottet kunne leve op til nutidens boligstandard og dermed udgøre en tidssvarende bolig for kongehuset.  Slottet fik en ny, men kort blomstringsperiode sidst i 1800-tallet, hvor det blev sæde for de store fyrstesammenkomster.  I vore dage er slottet regentparrets foretrukne sommerresidens, ligesom slottet ofte danner ramme om større officielle statsbesøg og familiebegivenheder i kongefamilien. 

Lad os imidlertid forlade fortiden og tage vor nuværende regentpars sommerresidens i nærmere øjensyn, såvel ude som inde.