Asminderød sogn
1660-1800
Navneregister 

 
Kongelige Adelige Gejstlige Borgerlige Bønder

Kongelige (læs mere om danske konger her):

Christian IV (1577-1648).
Christian d. IV blev født i 1577 som søn af Frederik II og dronning Sophie af Mecklenburg. 
Efter Frederik II døde i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenårige Christian kronet til konge.
I 1597 gifter han sig med dronning Anna Kathrine, med hvem han fik seks børn. Her iblandt den senere Kong Frederik III.
Allerede inden dronningens død i 1612, indleder Christian IV et forhold til Kirsten Madsdatter. Han fik et barn med elskerinden, og Karen Andersdatter, der afløste Kirsten i den kongelige ægteseng, fødte ham tre børn.
Desuden fik kongen tolv børn med Kirsten Munk, som han var gift med til venstre hånd. Et besynderligt forhold, hvor en forelsket 38-årig Kong Christian måtte underskrive en erklæring om at ville gifte sig, for at få moderens tilladelse til at leve sammen med den 17-årige Kirsten Munk. Gift blev de aldrig, men kongen anså deres samliv for at være et ægteskab og underskrev sig i brevene til hende »Din kære og tro husbond«. Deres mangeårige forhold endte trist nok med, at Christian IV beskyldte Kirsten Munk for utroskab og forsøg på at forgifte ham.
Siden 1629 levede kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han fik to børn.
Som det ikke var helt ualmindeligt på den tid, døde otte af Kong Christians børn som små.
Christian IV´s festglæde, skønhedssans og skabertrang har givet os varige værdier i hans storslåede byggevirksomhed. Han stod bag opførelsen af bl.a. Børsen, Regensen, Holmens kirke, Rosenborg, Trinitatis med Rundetårn, dele af Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Han ombyggede Frederiksborg slot og anlagde Christianshavn, Kristiania, Kristianstad og Kristiansand. Christian IV er den største bygherre, Norden har haft.
I 1647 kunne det mærkes på Christian IV, at han havde levet sine snart 72 år uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sårene fra Kolberger Heide og pådrog sig nu også en mavelidelse. Den 28. februar 1648 døde han på sit elskede Rosenborg. Han ligger nu begravet i Roskilde domkirke.
Klik her, hvis du vil vide mere om Christian IV.

 
Christian V (1646-1699)
Konge af Danmark · Norge fra 1670-99 
Christian V blev født i 1646 som ældste søn af Frederik III og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik III døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian V kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte kronen på eget hoved. 
I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn, som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter at være blevet styrtet. Han var et udpræget friluftsmenneske der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig. En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående et årstid endnu - indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian V blev begravet i Roskilde domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik IV.
Klik her, hvis du vil vide mere om Christian V.

 
Christian VI (1699-1746).
Konge af Danmark · Norge fra 1730-1746 
Christian VI blev født i 1699 som søn af Frederik IV og Louise af Mecklenburg-Güstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. 
Christian VI's forargelse over over Frederik IV's kvindeglade og bigamistiske levned førte til, at han, som en af sine første regeringshandlinger, omstødte faderens testamente. Kongen fratog enkedronning Anna Sofie, Frederik IV's anden hustru, en stor del af den formue hun arvede og forviste hende til Clausholm, hvorfra Frederik IV i sin tid lod hende bortføre.
For at hævde enevældens værdighed holdt Christian VI et dyrt hof og gennemførte kostbare slotsbyggerier, som det første Christiansborg, Hirchholm Slot og Eremitagen.
Christian VI's regeringstid var præget af økonomisk tilbagegang. Landbruget led under misvækst og kvægpest, og de dårlige økonomiske tider medvirkede i 1730 til landmilitsens ophævelse. Så længe bønderne stod opført i lægdsrullen til militsen, måtte de ikke forlade deres gods, så nu benyttede masser af bønder den ny frihed til at flygte til byerne eller andre landsdele for, at slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremænd.
Under hårdt pres fra godsejerne, der mistede arbejdskraft, blev stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forhindrede bøndernes flugt fra det kriseramte landbrug ved at forbyde bønder mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de var født på. Det forhadte og undertrykkende stavsbånd slap bønderne først af med 55 år senere.
Christian VI var kun 46 år gammel, da han døde den 6. august 1746. Han blev begravet i Roskilde domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik V.
Klik her, hvis du vil vide mere om Christian VI.

 
Christian VII (1749-1808).
Konge af Danmark · Norge fra 1766-1808 
Christian VII blev født i 1749 som søn af Frederik V og Louise af Storbritannien. Kort tid efter sin kroning i 1766, indgik han i et traditionelt arrangeret pligtægteskab, med den kun 15-årige Caroline Mathilde af Storbritannien. Som sekstenårig fødte hun Christian VII deres eneste barn, den senere Frederik VI. 
Christian VII var knap nok blevet 17 år, da han efterfulgte Frederik V på den dansk-norske trone. Ret tidligt stod det klart, at den unge konge ikke var helt normal. Han led af den alvorlige sindssygdom, skizofreni - en sygdom der gjorde ham mere og mere utilregnelig, og med årene satte ham helt ud af spillet som regent. Kort tid efter overtagelsen af kronen, kunne man opleve den 17-årige konge på natlige drukture med den 21-årige prostituerede, Støvlet-Cathrine. De to og deres kumpaner yndede at hærge byens bordeller, tæve pigerne og rasere inventaret.
I 1768 skulle Christian VII ud på en større udlandsrejse, og under et ophold i Slesvig, antog man den 31-årige Johan Friederich Struensee som rejselæge. Struensee havde tilsyneladende en god indflydelse på kongen og fik efter hjemkomsten ansættelse hos hoffet.
Struensee's hastige karriere ved hoffet gik gennem Caroline Mathildes seng. Han blev den kun 19-årige dronnings elsker og skaffede sig gennem forholdet til hende, og sin store indflydelse på kongen, en stadig større magt, men ved et paladskup i midten af januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret - natten efter et maskebal i hofteatret. I spidsen af kuppet stod enkedronning Juliane Marie, Frederik V's anden hustru, og hendes søn, arveprins Frederik.
Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug, og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse, og Christian VII underskrev dødsdommen.
Dronning Caroline Mathilde tilstod sit forhold til Struensee, ægteskabet med kongen blev ophævet, og dronningen deporteret til Celle i Hannover. 
Enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik fik plads i det indsatte statsråd - men den største indflydelse fik en af hovedmændene bag kuppet, teolog og professor i veltalenhed Ove Høegh-Guldberg. Han udnævntes til kabinetssekretær og blev efterhånden regeringens egentlige leder, men Høegh-Guldberg blev selv offer for et paladskup i 1784, da kronprins Frederik, den senere Frederik VI, overtog regeringsmagten. Formelt var den stadig mere sindsforvirrede Christian VII stadig enevældig hersker - men hans rolle var reduceret til, at underskrive de beslutninger statsrådet vedtog.
Christian VII døde af et slagtilfælde den 13. marts 1808 og ligger begravet i Roskilde domkirke
Klik her, hvis du vil vide mere om Christian VII..

 
Frederik II (1534-1588).
Konge af Danmark · Norge fra 1559-88 
Frederik II blev født på Haderslevhus i 1534 som søn af den senere Kong Christian III og hans hustru Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Efter Christian III's sejr i Grevens Fejde blev han i 1536 valgt som tronfølger med titlen Prins af Danmark, og da faderen døde i 1559 kunne Frederik underskrive håndfæstningen og sætte sig på tronen. 
Frederik voksede op på Haderslevhus og fik fra 1554 lov til at holde hof på Malmøhus. Det var i disse år at prinsen forelskede sig i sin hofmesters niece, Anne Hardenberg, og først i 1572 giftede han sig med sin 15-årige kusine Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Trods en aldersforskel på 23 år, blev Frederik II's ægteskab tilsyneladende meget lykkeligt.
For at råde bod på den militære og økonomiske elendighed så Frederik II sig nødsaget til at hjemkalde sin gamle uven, Peder Oxe. Det lykkedes rigshofmester Peder Oxe at få styr på landets økonomi, hvorefter det i realiteten blev adelsmænd som han selv, Johan Friis og Niels Kaas, der styrede landet.
Efter krigen var en af de lidenskaber kongen dyrkede slotsbyggeri. Blandt nybyggerierne må især fremhæves renæssanceslottet Kronborg, der blev bygget i årene 1574-84 for indtægterne fra den forhøjede Øresundstold.
Frederik II havde en selvtillid, der rakte ud over egne evner og var ofte i tider med modgang uretfærdig og urimelig overfor omgivelserne - men en anden side af ham var hans livsglæde - han holdt af at gå på jagt, feste og se glade mennesker omkring sig.
Frederik II døde kun 54 år gammel på Antvorskov slot den 4. april 1588, og blev begravet i Roskilde domkirke.
Klik her, hvis du vil vide mere om Frederik II.

 
Frederik III (1609-1670),
Konge af Danmark · Norge 1648-70 
Frederik III blev født i 1609 som næstældste søn af Christian IV og dronning Anna Kathrine.
Da Christian IV's ældste søn, prins Christian, døde i 1647, blev det Frederik III der fik til opgave at løfte arvefølgen efter faderen. Ved kroningen i 1648 måtte han skrive under på en streng håndfæstning, som øgede Rigsrådets magt betydeligt. En håndfæstning han i øvrigt samvittighedsfuldt overholdt. 
I 1643 giftede den nu 35-årige Frederik sig med den 15 -årige Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. De nåede i løbet af deres ægteskab at få 8 børn, heraf fem piger.
I de første år efter tronbestigelsen førte Frederik III en tilbagetrukket tilværelse og overlod ledelsen af både Danmark og Norge til Rigsrådet og embedsmændene.
Frederik III var 60 år, da han døde af lungebetændelse i februar 1670. Kort forinden skrev han om sit eget liv: »Jeg var at ligne med en raket, som i det øjeblik, den bliver tændt,stiger op i luften med en skønt og klart skin; men da jeg var på det højeste og glimtede som tusinde stjerner, hørtes et brag, og straks forsvandt jeg for tilskuernes øjne, faldt til jorden og blev til støv og aske«.
Klik her, hvis du vil vide mere om Frederik III.

 
Frederik IV (1671-1730).
Konge af Danmark · Norge 1699-1730 
Frederik IV blev født i 1671 som søn af Christian V og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.
Efter Christian V's død i 1699 arvede Frederik IV tronen, som rigets tredje enevældige konge. 
Frederik indgik i 1695 det sædvanlige royale pligtægteskab med Louise af Mecklenburg, og lod sig yderligere vie til venstre hånd med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth døde i barselsseng året efter.
På flugt fra pesten i København, opholdt kongen og hele hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her mødte han den 18-årige Anna Sofie Reventlow, som han forelskede sig i.
Moderen anede uråd, og spærrede Anna Sofie inde på slægtsgården Clausholm - men året efter bortførte kongen Anna Sofie, som han ægtede samme dag til sin ledige venste hånd. Den højre var stadig optaget af dronning Louise, og først dagen efter hendes begravelse i 1721, kunne han ved en offentlig vielse gøre Anna Sofie til dronning.
Frederik IV der, trods sin store interesse for kvinder, var pietist, arbejdede ivrigt for mission og folkeoplysning. Han fik gennemført en del reformer - bl.a. indførelsen af den gregorianske kalender og i 1701 afskaffelsen af vornedskabet, der forpligtede bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Til gengæld oprettede kongen en landmilits i 1701.
Han stod ligeledes for opførelsen af 240 almueskoler, Det Kongelige Vajsenhus i København, Fredensborg slot og støttede den hedningemission, der under Hans Egedes ledelse førte til Grønlands kolonisering.
Den 22 år yngre dronning Anna Sofie blev efter kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra gemalen i sin tid havde ladet hende bortføre. Frederik IV's søn, Christian VI, fik yderligere omstødt testamentet efter faderen, og fratog enkedronningen en stor del af den formue hun skulle have arvet.
Frederik IV døde den 12. oktober 1730 på Odense slot og ligger begravet i Roskilde domkirke.
Klik her, hvis du vil vide mere om Frederik IV.

 
Frederik V (1723-1766).
Konge af Danmark · Norge fra 1746-1766 
Frederik V blev født i 1723 som søn af Christian VI og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. I 1743 giftede han sig med Louise af Storbritannien. 
Med dronningen fik han fem børn, hvoraf den ældste døde som toårig. De øvrige, herimellem den senere konge, Christian VII, blev alle voksne. Det samme antal børn fik kongen også med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen, og ind imellem blev der også tid til besøg på byens værtshuse og bordeller.
Frederik V's letsindige omgang med kvinder og alkohol førte tidligt til, at hans far, den religiøse og afholdende Christian VI, overvejede at umyndiggøre ham.
Med årene tiltog kongens alkoholproblem i en sådan grad, at han næppe var i stand til at styre kongeriget uden hjælp fra loyale og dygtige embedsmænd. På overfladen havde man stadig det enevældige statsapparat - men den reelle magt lå i hænderne på den 11 år ældre gehejmeråd, Adam Gottlob Moltke, der allerede ved Frederik V's tronbestigelse var blevet udnævnt til overhofmarskal.
Frederik V's regeringsperiode var præget af fremgang for handelen og en spirende industri. Det var på denne tid at Johan Frederik Classen skabte krudtværket og kanonstøberiet i Frederiksværk, som den første store danske industrivirksomhed.
Det var ligeledes i denne periode Frederikstaden med Amalienborg, Det Kgl. Opfostringshus, Frederiks Hospital og kunstakademiet i København opførtes.
Begyndende krav om landbrugsreformer sørgede den konservative Moltke for ikke blev til noget. Bønderne mærkede derfor ikke særlig meget til den økonomiske fremgang.
Drikkeriet og udskejelserne til trods, gav Frederik V's venlige og godmodige optræden ham en stor folkelig popularitet. I modsætning til den sky og indesluttede Christian VI, var sønnen både folkelig, livlig og talte desuden dansk.
Efterhånden kunne kongens levned dog mærkes på hans helbred. Kun 42 år gammel døde Frederik V i 1766. Han blev begravet i Roskilde domkirke.
Klik her, hvis du vil vide mere om Frederik V.

Bønder:

Nielsen, Lars (1742-1817)  sognefoged og gårdmand i Stavnsholt, fast af retten udmeldt taxationsmandvd udskiftningen på Frederksborg og Kronborg amter.  Om Lars Nielsens liv og levned se Sognefoged i Stavnsholt Lars Nielsens Dagbog 1789-1794, udgivet af Landbohistorisk Selskab 1978. 

Borgerlige:

v.d.Recke, Diedrich Adolph (1755-1816).
Oberst, landinspektør og landvæsenskommissær for Frederiksborg og Kronborg amter, sandflugtskommissær for Sjælland. 
Født den 24/10 1755, død 1816 i Fredensborg. Ligger begravet på Asminderød kirkegård. Omtales i Knud Lyhne Rahbeks Erindringer.
Forestod som landmåler med titel af løjtnant adskillige udskiftningsforretninger i Nordsjælland i 1780.erne, i Asminderød sogn bl.a udskiftningen af xx og xx.  Forestod efter påbud fra Rentekammeret i 1790.erne ombygningen af de gamle rytterskoler, ligesom han projekterede og opførte en række nye skoler, bl.a. de gamle skoler i Sletten og Langstrup.  Forestod udbygningen af Esrum Kanal 1801-1805 og anlæggelsen af kanonbådshavnen i Humlebæk 1810-1815. 
Købte den 21/7 1787 ejendommen "Lille Wendorph" på Helsingørvej matr.no. 5 bestående af 1 hoved- og 2 sidebygninger i mur- og bindingsværk af overhofmarskal, siden 1784 amtmand over Flensborg amt Engel Carl Ernst von Schack for 3.000 rigsdaler. 
Gift med Charlotte Amalie f. Meredin (1763-1838), med hvem han fik 8 børn, hvoraf 2 døde som små. 

Folketællingen 1/7 1787 udviser for familie no. 62:
1. Didrich Adolph Recke, mand, 30 år, i første ægteskab, løjtnant og landinspektør
2. Charlotte Amalie Meredin, kone, 26 år, i første ægteskab
3. Erenst David, deres barn, 3 år
4. Johann Adolph, deres barn, 1 år
5. Evenstine Lovise Recke, mandens søster, 26 år, ugift
6. Lars Mogensen, tjenestekarl, 54 år, ugift
7. Ellen Larsdatter, tjenestepige, 24 år, ugift

Links:  Den Danneskjoldske kanal (Næsbyholm kanal)
Slægten efter Recke, von der Lengnick, J. C. L.: Den rigsfriherrelige 
            Familie von der Recke. DK [før 00*fb]
 

Adelige:

Familien Rostgaard på Krogerup
Hans Rostgaard
Jens Rostgaard
Frederik Rostgaard
von der Maase
Bruun

Gejstlige: