1. udskiftningsforretning for Dageløkke den
18/9 1786
Anno 1786 den 18. september vare forsamlede udi Daugløkke bye
paa Cronborg amt geheimeraad og amtmand Levetzow, amtets landvæsenskommissærer:
regimentsskriver Rosenqvist og holtzførster Salicath, saavelsom
landinspektør Schyth, der var beordret til byens udskiftning, og
regimentsskriver Badstüber paa districtets vegne tilligemed byens
samtlige 10 bønder, nemlig
1. Søren Mickelsen
2. u. Niels Nielsen
3. gl. Niels Nielsen
4. Hans Jørgensen
5. gl. Jens Nielsen
6. Børge Olsen
7. Hans Olsen
8. Niels Larsen
9. u. Jens Nielsen og
10. Jens Svendsen,
hver skyldende af ager og engs hartkorn 4 tønder og 5 skæpper
og skovskyld 1 fjerdingkar og ½ album alt i hensigt til en plans
læggelse for byens bedste og mest fordelagtigste udskiftning.
Førend videre passerede fandt commissionen det nødvendigt
at tilspørge samtlige bønderne, om de med den under 12. september
1786 passerede taxationsforretning over Daugløkke Byes jorder og
enge med videre vare fornøjede eller ikke, hvortil de samtligen
svarede, at de ikke havde noget imod den at erindre. Denne taxationsforretning
er i acten saa lydende:
Taxationsforretning
over Dauglykke By på Cronborg amt
Efter landinspekteur Schyths reqvisition har vi underskrevne faste
beskikkede og udmeldte taxationsmænd fra Kiøbenhavns amt indfundet
os i Dauglykke Bye paa Cronborg amt for at foretage en syns- og taxationsforretning
over denne byes jorder til fællesskabets ophævelse, hvor landinspecteur
Schyth i overværelse af de vedkommende bønder forestillede:
1. at jordene ifølge det kongelige rentekammers ordre skulle
ansættes efter deres indvortes bonitet, det er efter den forbedrede
tilstand de sættes udi, naar de ere gjorte ryddelige for træer,
tuer, stubbe, krat og steene og befriede for skadeligt vand, hvorved dog
landinspecteuren formente det burde tages i agt, at en moese, som bestod
af steenig eller anden uduelig grund og som ville koste meget at afgrave
eller afskære, eller en og anden strækning med krat bevokset,
befandtes udygtig i henseende til grunden, at erstatte af gravnings eller
rydnings bekostningerne, at alt saadant burde at ansættes efter sin
nærværende forfatning uden hensigt til nogen rydningshjælp.
2. begærede landinspecteuren, at bønderne ville anviise
det bedste agerskifte til byen, som han forlangede, at vi ville ansætte
i sit rette forhold efter den vedtagne prøve af taxten no. 24.
Bønderne blev alle enige i at anviise et ved byen beliggende agerskifte
Store Ager kaldet, hvilket vi i hensigt til dets sande beskaffenhed og
leie fandt passende de 2/3 dele af samme i øster til 18, den 1/3
deel i vester til taxten no. 17.
3. fremstillede landinspecteuren, hvor vigtigt det var at udfinde en
rigtig taxt på jordene, og han tilkendegav, at bønderne selv
ifølge det kongelige rentekammers pro memoria af 25.de februari
forrige aar maatte selv indbyedes, for saavidt de derom kunne forenes,
angive den taxt, hvorefter de formente at udskiftning kunne foretages uden
nogens fornærmelse, hvorved han advarede dem fornemmelig at have
hensigt til jordens forbedrede tilstand og den ommeldte taxt, som af os
var anført, at de øvrige jorde derefter blew ansatte i det
rette forhold, da landinspecteuren for saa vidt de alle fandtes eenige
ville rette sig derefter, men om een eller flere ikke skulle finde sig
tilfreds med den af nogle foreslaaede taxt paa eet eller andet agerskifte,
da ville landinspecteruren med os undersøge sagen og adskille trætten.
4. for at betage bønderne den formening, at een eller anden skulle
faa sin jord paa noget vist sted, hvorved redeligheden under taxationsforretningen
kunne fristes, tilkendegav landinspecteuren, at ingen kunne gøre
regning paa at blive boende i byen, da enhver lod saaledes skulle blive
indrettet, at i det mindste 2de gaarde skulle ligge bekvem for samme, og
at enhver kunne vente at trække lod.
5. at de vel måtte lægge mærke til, at gødske
er ingen væsentlig egenskab ved jorden, og altsaa vogte dem i betragtning
af gødsken alene at sætte jorden højt eller lavt.
6. at et helt agerskifte kunne ad gangen tages under betragtning, dog
at de tage i agt at ansætte 1/4, 1/3, 1/2 og saa videre deraf på
siden eller i midten til sin forskellige taxt, eftersom de vidste, at der
virkelig befandtes forskel.
7. naar lodderne efter saadan en af alle vedtaget taxt var afsat
ville landinspecteuren tillige med os til sin tiid igennemgaa de afdelte
lodder for at undersøge, hvad understøttelse enhver lod især
kunne tilstaaes til rydning og vands afgravning.
Bønderne, som endnu ikke vidste, enten hvorledes udskiftningsplanen
skulle blive, eller hvor nogen fik sin lod, blev alle indbyrdes enige om
at ansætte jordene saaledes:
Rennebierg Wang |
|
|
Agerens og engskifternes navne |
Takst |
Jordart |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Høystens Agre 15
Rennebiergs Agre 14
Ledstolpe Agre 12
Holte Dams Agre 9
Pylse Agre 8
Søeholms Agre og Eng 6
Doekasse Agre 9
Jyde Agre 12
Torpagre 16
Sortemoese Agre 10
Jong Agre 12
Anneholms Agre 11
Farums Moese 8
Klætte Engen 1/3 deel i øster
1/3 deel i midten
1/3 deel i vester 181210
Aale Wang
Agerens og engskifternes navne Takst Jordart
2de skifter Aaleagre det østre skifte
det vestre skifte 1816
Den fra Langstrup indtagne Slaade 1/3 deel i øster
2/3 deel i vester 146
Skollerne 16
Nybelsbro Agre 8
Forskiær Agre 14
Lille Jongs Moese 12
Lanagre 16
Store og Smaa Selle Agre 16
Stiesagre 15
Tommelides agre 16
Graver Agre 17
Fuglehøys Agre 12
Kongler 6
Blødehøys Agre 6
Sandagre 4
Niwerstette Agre 8
Damsagre 9
Myrmoesen 6
Engen i vester ved giærdet 12
Det fra Langstrup indtagne 12
Hesleagre 2de skifter 8
Lange Hesleagre 10
Stettehøys Agre 13
Store Onde Agre 12
Smaa Onde Agre 6
Ørnekulds Agre 4
Døemoese Engen 10
Store Tørvemoese 6
Torper Wang
Agerens og engskifternes navne Takst Jordart
Wangeleds Agre 16
Sandagre 14
Hylle Agre 15
Kroglands Agre 17
Buskebiergs Agre 8
Gummers Hule 10
Ollerens Agre 9
Store Skouagre 6
Klebye Agre 12
Skoemager Agre 9
Smaa Skouagre 6
Rønner Agre 10
Boune Agre 14
Makrel Agre 15
Sties Agre 17
Dals Agre 18
Krugmoese 4
Overdrevet
Angaaende da tilkiendegav landinspecteuren for os en ham tilstillet
ordre af 6te maj forrige aar fra hans excellence hr. geheimeraad
Levetzow og hr. justiieraad og committeret Hansen, hvorefter den
strækning af Daugløkke Overdrev, som til
den seperate kongelige skov er indtaget, tillige med
den i samme værende forstplantage skulle taxeres
saaledes,
som samme nu for tiden befindes, og det af
Daugløkke Overdrev tilbageblevne, ligeledes som det
nu befindes, samt til hvor meget større godhed dette
tilbageblevne forbedres derved, at den derpaa værende
skov afdrives, og jorden derved giøres beqwem til at
dyrkes.
Ifølge heraf og efter at vi haver taget ovenbemeldte
strækninger i øjensyn skiønner vi derom saaledes:
Det af Dauløkke Overdrev, som er indtaget til den kgl. skov tilligemed
den i samme værende forstplantage, hvilke strækninger befindes
overalt bevokset med skov, kan vi i henseende til græsningen ikke
ansætte højere end til taxten 4.
Det af Overdrevet tilbageblevne uden for den kongeligeskov, som hist
og her er temmelig med skov bevokset, ansætte vi til taxten 5.
Derimod når samme er gjort ryddelig for den derpaa værende
skov kan denne ansættes til taxt 6.
Dauglykke Bye paa Cronborg Amt, den 12te september 1786
Heile Pedersen
Haagen Torbensen
Som overværende forordnings instrux
landinspecteur Johannes Schyth
Landinspecteur Schyth fremlagde dernæst for commissionen det over
byen optagne karte , der viste gaardenes og jordenes beliggenhed, hvorefter
markskellet blev befundet at skulle lignes og rettes nordvest for byen
saaledes, at en der beliggende kirckejord, omtrent paa 2 tønder
land, der tilhører en mand udi samme district paa Langstrup Bye,
som har mere kirckejord i fæste, blev udlagt til Søeholms
mark for med denne byes udskiftning at kunne blive samlet under eet.
Endvidere blev ved markskellet sammesteds at indtage fra Søeholms
mark saa meget jord, som denne bye efter sit hartkorn kan tilkomme at afgive
til Dageløkke skole.
Fremdeles bliver og markskellet til Langstrups mark at rette, fra hjørnet
af kirckejorden med en liige linie over Holtedams Agre, indtil det støder
på Kongevejen 810 alen i sønder fra byens nordre skel, hvilken
Kongevej siden vil gøre skel, over Nyebelsbro Agrene til midt for
Store Tørvemoese, hvorfra skellet igen vil gaa med en lige linie
over Dams Agre til Niewerød Overdrev, 196 alen øster for
Dageløkke Byes gamle skel, med hvilken skels rettelse på Holte
Dams og Ler Agre imellem kirckejorden og Kongevejen vil blive at iagttage,
at Langstrup Bye afgiver forholdsmæssig skolejord til Dageløkke.
Videre rettelse med markskellene befindes ikke at være fornøden.
Til Dageløkke Bye er beliggende et overdrev, Lave Skov kaldet,
østen for byen, hvorpaa ingen udflytning ved denne udskiftning kunne
finde sted efter landinspecteurens og byens bønders samtlige erklæring,
formedels at denne jord, som befindes udi overdrevet, skulle for det meste
være udygtig og bestaa af en særlig haard, mager og død
ler, der næsten ikke vil lade sig opløse, hvorfor overdrevet
ved denne udskiftning vil blive at deele iblandt bønderne
til græsning.
Tørvemoser, enge, veje mm.
Til Dageløkke Bye er ogsaa beliggende 2de større tørvemoeser,
øster og vester for byen. Disse vil blive at deele, nemlig
hver tørvemoese i 10 parter, og derefter at parres saaledes tilsammen,
at en god og en slet lod kunne blive sammenlagt, og hvorefter bønderne
kunne gøre lodtrækning.
Fremdeles er og beliggende vesten for byen en stor samlet eng.
Denne kunne deles til 7 gaarde, som ikke i deres agerlod kunne faa den
fornødne eng nemlig lodderne no. 1, 2, 5, 7, 8, 9 og 10.
Til den udi byen værende skole kunne udlægges sønden
for byen tæt ved skolen, stødende til den store tørvemoese,
fornøden jord til 2 køer og 6 faar, nemlig 5 tønder
land nogenledes god jord, som synes at være passende efter omstændighederne.
Og som ikke forhen ved Øverste og Nederste Torps, Toelts og Nybo
byers udskiftninger er bleven udlagt forholdsmæssig skolejord til
Dageløkke skole, som nu udlægger skolejorden, penge til vederlag
derfor efter de fastsatte regler.
Med vejene vil blive at iagttage, at de 2de veje vesten for byen i udlodden
no. 5, som kaldes Langstrups Helsingørsvej og den gamle Kongevej,
kunne afskaffes. Men til byens nytte vil derimod forblive den gamle
vej til Humlebæk og byens kirkevej foruden en vej sønden for
byen, som udkørsel til Kongevejen og endelig vil være at anlægge
de fornødne kommunikationsveje for udlodderne.
Den ved byen værende gyde til overdrevet vedbliver som før.
Gårdlodder
Af byen vil være at udflytte 5 gaarde og 5 at blive liggende,
blandt hvilke sidste efter de lokale omstændigheder og de fastsatte
regler det vil tilfalde følgende 3de mænd at blive boende
uden lodtrækning, nemlig:
1. Søren Mickelsen, boende sønden i byen, en
gammel vanfør mand, hvis gaard ligger bekvem for en indlod - Fuglehøjs
Lodden kaldet og paa kortet betegnet med no. 1 - sønden for byen,
grænsende med den østre side til gyden og overdrevet og strækker
sig til markskellet, og med den vestre side efter en lige linie fra byen
over Fuglehøjs Agre til markskellet, saavidt den efter maal og taksation
kan tilkomme,
2. unge Niels Nielsen, beliggende vesten i byen, som har en meget
god gaard og ligger bekvem for en indlod - Stettehøjs Lodden kaldet
og paa kortet betegnet med no. 2 - sønden for byen. Denne lods østre
side vil begrænse benævnte Søren Mickelsens lod no.
1 og i længden strække sig til byens søndre markskel.
Denne lods vestre skellinie vil blive skoleloddens og paastøde tørvemoesen,
hvorfra den igen vil komme til at gaa skraae over i sønder, og fra
tørvemoesens vestre side, 940 alen fra skelpunktet paa Kongevejen,
derefter vil skellene løbe fra tørvemoesen over Stettehøjs
Agre, Vejle Agre, i en lige linie ud til markskellet, 257 alen fra benævnte
lod no. 1 i bredden. Men som denne Niels Nielsen da vil bekomme udi
denne sin lod Jens Svendsens gaard og haveplads, som er beliggende sønden
i byen og nabo til bemeldte Søren Mickelsen, og i haven befindes
forsynet med en del gode frugttræer, saa blev det vedtaget, at benævnte
Niels Nielsen skulle betale til Jens Svendsen 40 rdl. for at beholde træerne
efter 2 aars forløb, hvortil Niels Nielsen erklærede sig villig.
3. Hans Olsen beliggende norden i byen og haver en god gaard samt
ligger bekvem for en indlod - Store Lodden kaldet, paa kortet betegnet
med no. 7 - norden for byen og kan strække sig til byens nordre markskel
og med den vestre skellinie til udlodden no. 6 og med den østre
skellinie saa vidt maal og taksation bestemmer.
De øvrige 7 bønder ansaa commissionen efter omstændighederne
at være lige berettigede til at blive liggende og at lodtrække
om udflytningen. Disse 7 lodder vil ellers blive saaledes at afsætte:
1. En indlod, Vangeleds Lodden kaldet, nord for byen, på kortet
betegnet med no. 8, strækkende sig i længden til byens nordre
markskel med lige linier, i bredde ved byen 220 alen og med en linie derfra
til byens gyde for tørvemosen, og ved markskellet 297 alen bred.
Dens vestre skellinie vil støde til indlodden no. 7.
2. En indlod, Aalelodden kaldet, vest for byen, på kortet betegnet
med no. 4, stødende i længden til på Kongevejen og i
bredden på skolejorden samt tørvemosen og enghaven.
3. En udlod vil blive at afsætte nordøst for byen, på
kortet betegnet med no. 10, Makrel lodden kaldet, og vil støde til
markskellet i øst såvel som også grænse på
byens østre tørvemose. Denne udlods vestre skellinie
eller bredde, hvorudi de påstøder indloddens skellinie no.
8, vil blive 531 alen.
4. En udlod, nordvest for byen, på kortet betegnet med no. 6,
Højsteens lodden kaldet, vil blive at afsætte. Den sydlige
skellinie vil støde på enghaven ind til Kongevejen, med en
bredde af 450 alen, dens østlige skellinie vil støde på
indlodden no. 7 og strække sig til byens nordlige markskel, hvor
den bekommer en bredde af 420 alen, den vestlige skellinie bliver derfra
en lige linie i syd af 760 alen, hvor den påstøder vejen,
og derfra løber i vest 174 alen på Kongevejn.
5. En udlod, nordøst for byen, Klebye lodden kaldet, på
kortet betegnet med no. 9, denne lod indesluttes af byens nordre og østre
markskel samt indloddens skellinie no. 8 og udloddens no. 10.
6. En udlod, syd for byen, Hesle lodden kaldet, på kortet betegnet
med no. 3, denne lods østlige skellinie påstøder indloddens
no. 2 og dens øvrige skellinier bliver markskellene ved Niverød
og Langstrups marker samt Kongevejen, en del af indloddens skel no. 4 og
endelig den aflagte tørvemose.
7. En udlod, nordvest for byen, Holme lodden kaldet, på kortet
betegnet med no. 5, dens østre skellinie påstøder udlodden
no. 6 og dens nordre, vestre og søndre bliver markskellene for byen,
og som de udflyttede bønders gårde og havepladser skulle
inddeles de gårde, som forbliver liggende i byen, så blev ved
dette møde lodtrækning foretaget mellem de sidstnævnte
7 mænd om, hvem der skulle flytte og tilfaldt det da Hans Jørgensen
og Niels Larsen at blive boende og i så henseende blev Hans Jørgensen
tilsagt indlodden no. 4 vest for byen, Aale lodden kaldet, og Niels Larsen
indlodden no. 8 nord for byen, Vangeleds lodden kaldet.
Derefter vil udflytternes gårde og havepladser således blive
at omdele:
1. Jens Svendsens gård og haveplads henlægges til u. Niels
Nielsens indlod no. 2,
2. Børge Olsens gård og haveplads henlægges til
Hans Jørgensens indlod no. 4,
3. gl. Jens Nielsens gård og haveplads , gl. Niels Nielsenss
samt u. Jens Nielsens gård og haveplads henlægges alle 3 til
Niels Larsens indlod no. 8, men de udflyttende bønder nyder i marken
vederlag udi deres lodder for deres gårde og havepladser, som de
forlader udi byen.
Huuslodder
Udi Dageløkke by befindes ikkun 4 husmænd, men fra hver
såvel ind- som udlod bør efter de fastsatte regler at afgives
til husmændslodder 2 tønder land til den takst no. 18, men
som Dageløkke bønders hartkorn ikkun er lidet og haver ikke
mere end 4 rtønder land af taksten no. 24 pr. tønde hartkorn,
ligesom og hovedlodderne i sig selv ikkun er små, så var alle
bønderne af kommissionen begærende, at deres afgivende huslodder
måtte bestå af 3 tønder land til takst no. 10 og på
et samlet sted afsættes, yderst i overdrevet mod Sletten, så
meget mere da husloddernes afsætning der desuden vil gøre
overdrevets deling mere bekvem for bønderne.
Kommissionen - efter at have taget dette i nøje betragtning -
måtte give bønderne bifald herudi, i hvilken henseende landinspektøren
ville afsætte 10 husmandslodder efter den begærede takst på
forbemeldte sted, og som fiskerne i Sletten har ansøgt det kgl.
rentekammer at måtte bekomme et stykke land, hvorpå de kan
tørre deres fiskegarn, da sådant var dem højst nødvendigt
og aldeles umistelig, så ville landinspektøren til disse fiskere
og til deres garns tørrelse afsætte yderst mod Sletten og
uden for husmandslodderne 1 tønde 6 skæpper land af takst
no. 6, som formenes at kunne være tilstrækkelig, for hvilken
jord fiskerne bør at svare afgift i lige forhold med husmænd.
På samtlige bøndernes forlangende og efter landinspektørens
gjorte forklaring for kommissionen blev det vedtaget, at udlodden no. 5,
nordvest for byen, såvelsom udlodden no. 6, formedels deres lange
vej og deres fraliggenhed fra overdrevet, tillægges udi godtgørelse
4 tønder land a takst no. 10 mere end de ellers kunne tilkomme,
dog eragtede kommissionen at sidstbenævnte udlod no. 6 bør
for sin del afkorte denne godtgørelse, som bekommes udi hovedlodden,
udi sin overdrevspart.
Udlodden no. 9, nordøst for byen, tillægges vej over udlodden
no. 10, nordøst for byen, til overdrevet og tørvemosen samt
byen.
Over indlodden no. 8, nord for byen, aflægges vej fra byen til
tørvemosen, ligeså over indlodderne no. 1 og 2. Syd
for byen aflægges vej for udlodden no. 3, som er beliggende sydvest
for byen, for at få adgang til overdrevet. Og som bemeldte
udlod no. 3 er nær beliggende ved den almindelige landevej således,
at et lidet smalt stykke af Langstrups mark i vest er imellem beliggende,
og det ville være meget fornødent, at denne udlod nyder udkørsel
til bemeldte lande- eller Kongevej, så vil samme vej være at
afsætte ved Langstrup bys udskiftning.
Siden kommissionen og landinspektøren befinder, at 5 af de afsættende
huslodder ved den nordre skellinie for det stykke, som til kongens sluttede
skov er indtaget, i særdeleshed behøver at frigøres
for de derpå stående træer, så ville kommissionen
have denne sag rekommanderet og indstillet til det kgl. rentekammers forventede
høje foranstaltning.
I henseende til overdrevets deling mellem bønderne, da var kommissionen
og landinspektøren såvelsom bønderne af den formening,
at det ville være nyttigt og bedst, at delingslinierne gik fra mark
og markskel i øster og vester formedels jordens beskaffenhed og
den inddeling, som bønderne agter at gøre på samme,
når først enhver er blevne tildelte sin lod herudi.
Efter skrivelse fra skovkommissionen den 6. maj 1786 sålydende:
Pro Memoria
Da det ved forening af 26. juni 1783 er bestemt, at fru kammerherreinde
von der Maase for adskillige til Hs. Maj. afståede fiskedamme skal
nyde vederlag i Lave skovs overdrev 6 tønder land ved hvilket vederlag
hende tillige skal udlægges, hvad hende for 2de gårde i Øverste
Torp af Øverste og Nederste Torp byers overdrev kan tilkomme, alt
som medfølgende ekstrakt af bemeldte forening nærmere udviser,
så ville hr. landinspektør Schyth denne udskiftning så
snart muligt foretage.
Ved samme lejlighed vil han behage i marken at afsætte, hvad som
fra Dageløkke bys overdrev til en seperat kgl. skov er udset efter
de på kortet betegnede linier, hvorefter denne strækning tillige
med deri værende forstplantage bliver at taksere således, som
den nu for tiden befindes samt til hvor meget større godhed dette
tilbageblivende forbedres ved det skoven afdrives og jorden derved gøres
bekvem at dyrke.
Endelig, da man med Niverød bys bønder på Hørsholm
amt er forenet om, at disse til den forbeholdne skov afgiver 14 tønder
land, som udlægges imellem vejen, som går fra Dageløkke
til Niverød og Helsingørs gamle landevej langs med renden,
som er skellet imellem Dageløkke og Niverød byers overdrev,
dog således, at begge berørte veje bliver uden for forstindhegningen,
så ville hr. landinspektørenm disse 14 tønder land
ligeledes på kortet og i marken på anførte måde
afsætte.
Taksationen over Dageløkke overdrev tilligemed kortet over Niverød
bys marker ville hr. landinspektøren sende til mig/Levetzow,
geheimeråd og amtmand
vil ved denne udskiftning være at afsætte fra Niverød
bys overdrev et stykke jord på 14 tønder land syd for forstplantagen
og nu videre af Dageløkke overdrev den strækning jord til
den kgl. sluttede skov eller forstplantage, syd for de afsættende
husmænds lodder, som bemeldte brev indeholder, alt således
som kortet over Niverød vil udvise.
Imellem benævnte forstplantage og stranden ved Dageløkke
overdrev befindes beliggende en mose, Strandmosen kaldet, hvilken ikke
er blevet indtaget til den kgl. sluttede skov. Som nu denne mose
ikke bekvemmeligen kunne inddeles til nogen mand i særdeleshed, så
vil den være at udlægge efter bøndernes forlangende
til samtlig fælles græsning, så meget mere som hegnet
for samme er meget bekvemt, såsom det vestre skel hegnes med forstplantagens
stengærde og det østre skel af standen.
Formedels at landinspektør Goos tilforn har begyndt en delingsplan
over Dageløkke bys jorder meldte landinspektør Schyth at
ville for tydeligheds skyld omstryge sine delingslinier med grønt
og med enhver bugt sætte et o.o.
De udflyttendes gård og haveplads måtte ryddeliggøres
efter 2de års forløb fra den tid at regne, at udflytterne
er anviste deres hovedlodder til udflytning, da ellers hvad som på
pladserne findes tilhører den mand, som gård og haveplads
er tildelt.
Imod denne delingsplan havde bønderne ikke noget at erindre,
men derimod erklærede sig fornøjede undtagen for så
vidt, at Jens Svendsen, som ligger syd i byen og er nabo til den vanføre
Søren Mickelsen, ikke vel vil udflytte uden først ved lodtrækning
med benævnte Søren Mickelsen og Niels Nielsen. Men som
Søren Mickelsen ingenlunde kan udflytte efter de fastsatte regler,
så forstår det sig selv, at Jens Svendsen, der ligger ganske
opbygt udi Søren Mickelsens gård, bør endog i henseende
til ildebrand at udflytte.
Og som ikke videre ved dette møde befandtes at skulle iagttages,
da ved næste møde vil være at lodtrække om udlodderne,
om tørvelodderne, engparterne, overdrevslodderne samt husmandslodderne,
så blev forretningens videre fremme udsat, indtil lodderne var afsatte
i marken og afstukne på kortet, da kommissionen med vedkommende igen
ville indfinde sig til forretningens endelige slutning.
Datum ut supra
Levetzow Rosenqvist
Salicath
Schyth Badstüber
2. udskiftningsforretning for Dageløkke den
2/10 1786
Anno 1786 den 2. oktober var atter forsamlede geheimeråd og amtmand
Levetzow, amtets landvæsenskommissærer: regimentsskriver Rosenqvist
og holtzførster Salicath, tilligemed landinspektør Schyth
såvelsom regimentsskriver Badstüber og byens samtlige 10 bønder
i anledning af Dageløkke bys udskiftnings tilendebringelse, hvor
da kommissionen erfarede, at udskiftningsplanen var i et og alt fulgt og
udført af landinspektøren på kortet og i marken, undtagen
for så vidt overdrevslodderne, huslodderne og tørvelodderne
angår, hvilke landinspektøren meldte ikke endnu at have fået
afsat af mangel på tid og lejlighed.
Kommissionen erkyndigede sig dernæst for bønderne, om de
var lodderne bekendte eller om de havde noget derimod at erindre, hvorpå
bønderne erklærede, at de vidste de afsatte lodder og havde
ikke noget imod samme at erindre.
Lodtrækning om udlodder
Derefter skete lodtrækning om udlodderne imellem de forhen 5
benævnte til udflytning udsete bønder, hvor da
1. Jens Svendsen tilfaldt udlodden no. 10, nordøst for byen,
Makrel lodden kaldet,
2. Børge Olsen tilfaldt udlodden no. 6, nordvest for byen, Højsteens
lodden kaldet,
3. u. Jens Nielsen tilfaldt udlodden no. 9, nordøst for byen,
Kleebye lodden kaldet,
4. gl. Niels Nielsen tilfaldt udlodden no. 3, syd for byen, Hesle lodden
kaldet,
5. gl. Jens Nielsen tilfaldt udlodden no. 5, nordvest for byen, Holme
lodden kaldet.
Denne gl. Jens Nielsen var det da, som bekommer den ekstra godtgørelse
af 4 tønder land a takst no. 10 udi overdrevet formedels sin lange
beliggenhed derfra.
I henseende til engparterne, da bekom de forhen benævnte 7 gårdes
beboere
Søren Mickelsen på indlodden no. 1,
u. Niels Nielsen på indlodden no. 2,
gl. Jens Nielsen på udlodden no. 5,
Hans Olsen på indlodden no. 7,
Niels Larsen på indlodden no. 8,
u. Jens Nielsen på udlodden no. 9 og
Jens Svendsen på udlodden no. 10
efter lodtrækning englodder, således som på kortet
findes betegnet med enhvers navn og nummer.
Alle disse ager- og englodder blev herefter enhver vedkommende tilsagt
til nytte og brug fra dato af, hvilke bønderne imodtog og dermed
erklærede sig fornøjede.
Og som ikke videre for dem kunne være at iagttage, så blev
forretningen udsat, indtil overdrevslodderne, huslodderne og tørvelodderne
var af landinspektøren blevet afsatte, hvor da kommissionen ville
forsamle sig til forretningens endelige afslutning.
Datum ut supra
Levetzow Rosenqvist
Salicath
Schyth Badstüber
3. udskiftningsforretning for Dageløkke den
26/4 1787
Anno 1787 den 26. april var atter forsamlede geheimeråd og amtmand
Levetzow, amtets landvæsenskommissærer: regimentsskriver Rosenqvist
og holtzførster Salicath, tilligemed landinspektør Schyth
såvelsom Dageløkke bys bønder og husmænd, alt
i anledning af denne byens udskiftnings tilendebringelse, hvor da kommissionen,
efter at udskiftningskortene såvel over byens jorder som overdrevet
var foreviste, erfarede, at den lagte plan var blevet fuldført af
landinspektøren i henseende til husmandslodderne og overdrevslodderne,
hvorfor
Lodtrækning om overdrevslodder
blev foretaget imellem bønderne og tilfaldt da
1. u. Jens Nielsen på udlodden no. 9 den nordre og første
overdrevspart af 19 tønder og 7 skæpper betegnet med no. 9,
2. Jens Svendsen på udlodden no. 10 den anden overdrevspart fra
norden på 19 tønder og 7 skæpper, på kortet betegnet
med no. 10,
3. gl. Jens Nielsen på udlodden no. 5 den tredie overdrevspart
fra norden på 14 tønder og 7 skæpper, betegnet med no.
5,
4. Hans Olsen på indlodden no. 7 den fjerde overdrevspart fra
norden på 20 tønder, betegnet på kortet med no. 7,
5. Søren Mickelsen på indlodden no. 1 den femte overdrevspart
fra norden på 16 tønder og 4 skæpper, på kortet
betegnet med no. 1,
6. u. Niels Nielsen på indlodden no. 2 den sjette overdrevspart
fra norden på 16 tønder og 4 skæpper, på kortet
betegnet med no. 2,
7. Niels Larsen på indlodden no. 8 den syvende overdrevspart
fra norden på 19 tønder og 7 skæpper, betegnet på
kortet med no. 8,
8. Børge OLsen på udlodden no. 6 den ottende overdrevspart
fra norden på 9 tøner og 1 skæppe, betegnet med no.
6,
9. Hans Jørgensen på indlodden no. 4 den niende overdrevspart
fra norden på 12 tønder og 3 skæpper, betegnet med no.
4,
10. gl. Niels Nielsen på udlodden no. 3 den tiende overdrevspart
fra norden på 18 tønder, betegnet på kortet med no.
3.
Disse overdrevslodder blev derefter tilsagt vedkommende og imodtaget
til nytte og brug fra dato af.
Af byens indbestilte husmænd mødte de 3de ved kommissionen
for selv personligt at lodde om huslodderne på overdrevet, samt havde
i kommission for den 4de n. Ole Jensen at lodde for ham.
Lodtrækning om huuslodder
Derefter skete lodtrækning og tilfaldt da
1. husmand Jens Larsen den huslod, som på kortet er betegnet med
no. 4,
2. husmand Rasmus Hansen tilfaldt den huslod, som på kortet er
betegnet med no. 3,
3. husmand Lars Nielsen tilfaldt den huslod, som på kortet er
betegnet med no. 2,
4. for husmand Ole Jensen blev udtrukket den huslod, som på kortet
er betegnet no. 1.
5. Skovrider Stockmar, som har et hus i Dageløkke Slette, blev
på sin begæring, siden alle 4 husmænd i byen var blevet
forsynede med jord, overladt den huslod, som på kortet findes betegnet
med no. 5 og ellers støder tæt op til fiskernes tørreplads.
6. Fremdeles blev efter gjort ansøgning Jens Jørgensen
Lillegaard som fæstehusmand på Dageløkke Slette overladt
den huslod, som på kortet findes betegnet med no. 6 og ellers grænser
til det nye stengærde for den kgl. plantage samt er den øverste
i vester.
Disse huslodder blev derefter enhver vedkommende tilsagt og imodtaget
på de vilkår deraf at svare, alt hvad det kgl. rentekammer
bestemmer.
I henseende til tørvelodderne da fremlagde landinspektøren
for kommissionen en skriftlig forretning derover under sin hånd af
dags dato, lydende i akten således:
Forretning over tørvelodderne
i Dageløkke
Efter forlangende har bønderne i Dageløkke delt de 2de
til byen aflagte tørvemoser, derefter er de således afdelte
tørvelodder af mig opmålte, og efter at alle bønderne
var tilfredse med delingen, er hjemme lodkastning foretaget, hvorefter
jeg har afgivet til enhver bonde en optegnelse på de tørvelodders
mål og nummer, som ved lodtrækning tilfaldt ham.
Forretningen er som følger:
1. Store mose er delt i 2de skifter, går i syd og nord, målingerne
er begyndt fra sydvestre ende af den aflagte skolejord:
gl. Jens Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 4 6 alen 31 alen
2. skifte no. 7 32 32
u. Niels Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 3 5 32
2. skifte no. 8 32 32
u. Jens Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 2 3 32
2. skifte no. 9 32 32
Hans Olsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 9 22 36
2. skifte no. 2 32 32
gl. Niels Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 5 11 35
2. skifte no. 6 32 32
Niels Larsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 8 21 43
2. skifte no. 3 32 32
Børge Olsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 1 en spids 32
2. skifte no. 10 32 32
Hans Jørgensen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 10 11 32
2. skifte no. 1 32 32
Jens Svendsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 6 16 38
2. skifte no. 5 32 32
Søren Mickelsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 7 23 40
2. skifte no. 4 32 32
2. Krug mose er delt i 4 skifter, det søndre eller 1. skifte
går i øster og vester, er målt fra leddet ved gyden.
Det mellemste eller 2. skifte går i sydøst og nordvest til
gyden, målingen er begyndt fra den nordre ende. Det nordre
eller 3. skifte går i syd og nord, målingen er begyndt fra
Niels Larsens skel. Det østre eller 4. skifte går i
øst og vest, målingen er begyndt i vest fra Jens Svendsens
skel.
gl. Jens Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 2 38 alen 40 alen
2. skifte no. 1 en slåde
3. skifte no. 2 28 28
4. skifte no. 10 24 24
u. Niels Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 1 40 40
2. skifte no. 9 30 23
3. skifte no. 1 28 28
4. skifte no. 4
24 24
u. Jens Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 10 en slåde
2. skifte no. 6
18 23
3. skifte no. 10
28 28
4. skifte no. 2
24 24
No. 10 i 1. skifte er en slåde, som for vand og tørvegrave
ikke ved mål kunne bestemmes.
Hans Olsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 6 40 40
2. skifte no. 3
15 23
3. skifte no. 6
28 28
4. skifte no. 8
24 24
gl. Niels Nielsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 7
40 40
2. skifte no. 4
15 23
3. skifte no. 7
28 28
4. skifte no. 7
24 24
Niels Larsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 9
47 47
2. skifte no. 8 30 23
3. skifte no. 9
28 28
4. skifte no. 5
24 24
Børge Olsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 4
40 40
2. skifte no. 5
15 23
3. skifte no. 4
28 28
4. skifte no. 1
24 24
Hans Jørgensen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 5
39 40
2. skifte no. 10 30 29
3. skifte no. 5
28 28
4. skifte no. 3
24 24
Jens Svendsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 3
37 40
2. skifte no. 7 32
23
3. skifte no. 3
28 28
4. skifte no. 6
24 24
Søren Mickelsen
bredde i nord/øst og i syd/vest
1. skifte no. 8
44 40
2. skifte no. 2
15 23
3. skifte no. 8
28 28
4. skifte no. 9
24 24
Landinspektøren anmeldte derhos, at som denne deling udi de 2de
tørvemoser ikke af ham er foretaget efter udskiftningsregler, så
forment han også, at delingerne ikke heller af ham burde afsættes
på kortet.
Dernæst blev af landinspektør Schyth for kommissionen fremlagt
2de hans beregninger af 24. april 1787 over den grundforbedring, Dageløkke
by kan tilkomme efter den fastsatte på jordene såvelsom over
byens hegningshjælp.
Disse 2de beregninger er i acten sålydende:
Beregning over grundforbedringerne
ved Dageløkke by
Efter at landinspektøren ifølge forhen sket taksation,
ved hvilken bønderne havde skriftligt erklæret dem i taksationsprotokollen
at være tilfredse, havde afsat lodderne i marken, har vi atter efter
given varsel indfundet os for at undersøge, hvad der på de
udskiftede lodder fandtes at være til hinder for dyrkningen og i
henseende til den på jorden efter dens indvortes bonitet satte takst
burde ryddes af vejen.
Ved denne forretning var landinspektøren til stede, som foreholdt
os, at vi måtte lægge nøje mærke til følgende
poster:
I henseende til stubbe:
1. at de stubbe, som man kunne skønne at bønderne behøvede
at frede til fornøden hugst, ikke burde ryddes af vejen,
2. at de stubbe, som burde bortryddes, måtte anses for en vis
værdi og astså for et hjælpemiddel til rydning,
3. at den med buske bevoksede pløjejord, som blev skilt ved
disse, giver som gammel ubrugt jord håb om rig afgrøde i de
følgende år.
I henseende til vands afgravning:
1. at lægge nøje mærke til, hvor vandet kunne og
burde afgraves.
I henseende til stens bortskaffelse:
da tilkendegav landinspektøren for os den understøttelse,
som efter anordningen allerede er foranstaltet til dette arbejde, og at
dertil intet videre burde ansættes, medmindre sten måtte findes
i så usædvanlig mængde og størrelse på en
lod, at bonden endog ved den allerede tilståede hjælp kunne
synes brøstfalden,
at vi ved ethvert stykke, som faldt under vores betragtning, måtte
nøje lægge mærke til den af bønderne derpå
satte takst, om der i henseende til denne kunne være noget at erindre,
at vi ville anslå i penge den hjælp en lod således
kunne behøve.
Efter disse sætninger har vi nøje gennemgået lodderne,
men må tilstå, at vi i henseende til vandafgravningen ikke
kan gøre den nøjagtige beregning, da vi ikke kan se, hvad
nytte skelgrøfterne vil gøre, ejheller hvor brede og hvor
dybe overalt, at vandgrøfterne bør være.
Da vi forestillede landinspektøren dette, forlangte han, at vi
tillige med ham ville gøre undersøgning og beregning over
vandets afgravning så nøje som muligt på det, at det
kgl. rentekammerkunne på det nærmeste vide bekostningen, da
han var af den formening, at noget vist kunne tilståes for en favn
vandgrøft efter den forskellige bredde og dybde, den befandtes at
have, når den var gravet, f.eks. da en favn grøft, som er
2 alen bred og 1¼ alen dyb, koster 4 skilling og de 2/3-dele af
bekostningerne godtgøres, så formente han, at for enhver sådan
favn kunne betales bonden 2 2/3 skilling osv.
Efter vores bedste skønsomhed vil rydnings- og vandgravningsbekostningerne
for enhver lod være som følger:
1 indboer Søren Mickelsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 6-0
til at rydde 1 tønde land i overdrevet 4-0 10-0
2. indboer u. Niels Nielsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 2-0
til 1½ tønde land at rydde i overdrevet 6-0 8-0
3. udflytter gl. Niels Nielsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 10-0
til en del ellestubbes rydning behøver 2 stenkister a 4 rdl
til hjælp til en træbro til 2de mosers udgravning i overdrevet
til der at rydde ellestubbe 4-08-02-01-01-4 26-4
4. indboer Hans Jørgensen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 2-0
til at rydde nogle stubbe i overdrevet 0-3 2-3
5. udflytter gl. Jens Nielsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til vands afgravning 8-0
til en stenkiste over en vej til vands afgravning i sin overdrevslod
til at rydde 2de tønder land a 4 rdl 6-02-28-0 24-2
6. udflytter Børge Olsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til udgravningshjælp 12-0
til at oprense en grøft igennem en mose ogen ditto at afgrave
i overdrevettil at rydde 6 skæpper land 0-52-0 14-5
7. indboer Hans Olsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til at grave en hovedgrøft over lodden ogat afgrave nogle små
mosehuller 6-0
til at afgrave en mose i overdrevet til at rydde sammesteds 1
tønde land 1-44-0 11-4
8. indboer Niels Larsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til at udgrave 2de moser 1-0
til en stenkistetil 2de moser at udgrave i overdrevet til
at rydde omtrent 2 tønder land 4-03-05-0 13-2
no. 9 udflytter u. Jens Nielsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
til at afgrave og afskære en mose med store tuer og elletrunter
og nogle små vandhullerbehøver en stenkiste 16-04-0
til rydning i overdrevet til nogle små moser at udgrave
i overdrevet 4-03-0 27-0
no. 10 udflytter Jens Svendsen Rdl.-Mk. Rdl.-Mk.
behøver en hovedgrøft tværs over lodden 8-0
og derover en stenkistetil rydning i overdrevet til udgravning
sammesteds 4-08-03-0 23-0
Tilsammen denne by 161 2
Hvilket alt foranstående vi efter den ed, vi har aflagt, kan med
god samvittighed vedstås.
Dageløkke by på Cronborg amt den 24. april 1787
Heile Pedersen af Ballerup og Haagen Torbensen af Bringe
Som overværende på forordningsmæssig måde.
Johannes Schyth, landinspektør
Beregning over indhegningsomkostningerne
til Dageløkke by
og hvor meget enhver bonde kan nyde deraf efter Deres excellence hr.
geheimeråd og amtmand Levetzows Pro Memoria af 12. oktober 1786,
så og hvor meget enhver bonde sammesteds kan nyde af den ansatte
rydnings- og vandafgravningsbekostning efter Deres excellences Pro Memoria
af 14. oktober næst efter:
no. 1 indboer Søren Mickelsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod u. Niels Nielsen 246 favnea 10 sk er 25 rdl og 60 sk,
mod byens overdrev og Niverød mark er hegn, ham godtgøres
1/3, er 8-52
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 10
rdl, deraf nyder han 2/3, er 6-64 15-20
no. 2 indboer u. Niels Nielsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Søren Mickelsen 246 favne a 10 sk er 25 rdl og
60 sk,mod skolejorden 72 favne a 10 sk, er 7 rdl og 48 sk,mod tørvemosen
65 favne a 10 sk, er 6 rdl og 74 sk,mod gl. Niels Nielsen 100 favne a 10
sk. er 10 rdl og 40 sk,mod byen og Niverød er hegn i alt 483 favne
a 10 sk, er 50 rdl og 30 sk., ham godtgøres 1/3, er 16-74
den til denne lod ansatte rydnings- ogafgravningshjælp er 8 rdl,
deraf nyderhan 2/3, er 5-32 22-10
no. 3 udflytter gl. Niels Nielsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod u. Niels Nielsen 100 favne a 10 sk, er 10 rdl og 40 sk,mod
Langstrup 150 favne a 10 sk, er 15 rdl og 60 sk,mod Kongevejen 56 favne
a 10 sk, er 5 rdl og 80 sk,mod Hans Jørgensen 39 favne a 10 sk,
er 4 rdl og 6 sk,mod tørvemosen 190 favne a 10 sk, er 19 rdl og
76 sk,ialt 535 favne a 10 sk, er 55 rdl og 70 sk, han nyder af hegningshjælpen
2/3, er 37-15
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 26
rdl og 4 mk, han nyder 2/3 deraf, er 17-15 54-90
no. 4 indboer Hans Jørgensen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod tørvemosen 51 favne a 10 sk, er 5 rdl og 30 sk,mod
gl. Niels Nielsen 39 favne a 10 sk, er 4 rdl og 6 sk,mod Kongevejen 96
favne a 10 sk, er 10 rdl,mod enghaven 120 favne a 10 sk, er 12 rdl og 48
sk,mod skolejorden 88 favne a 10 sk, er 9 rdl og 16 sk,ialt 394 favne a
10 sk, er 41 rdl og 4 sk, han nyder 1/3 af indhegningshjælpen, er
13-65
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 2
rdl og 3 mk, deraf nyder han 2/3, er 1-64 15-33
no. 5 udflytter gl. Jens Nielsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Langstrup 190 favne a 10 sk, er 19 rdl og 76 sk,mod Søholm
73 favne a 10 sk, er 7 rdl og 58 sk,mod Torp by 63 favne a 10 sk, er 6
rdl og 54 sk,mod Børre Olsen 156 favne a 10 sk, er 16 rdl og 24
sk,ialt 482 favne a 10 sk, er 50 rdl og 20 sk, han nyder 2/3 af rydningshjælpen,
er 33-45
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 24
rdl og 2 mk, deraf er 2/3 16-21 49-67
no. 6 udflytter Børge Olsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod gl. Jens Nielsen 156 favne a 10 sk, 16 rdl og 24 sk,mod
Torp by 69 favne a 10 sk, er 7 rdl og 18 sk,mod Hans Olsen 171 favne a
10 sk, er 17 rdl og 78 sk,mod enghaven 73 favne a 10 sk, er 7 rdl og 58
sk,mod landevejen 97 favne a 10 sk, er 10 rdl og 10 sk,ialt 566 favne a
10 sk, er 58 rdl og 92 sk, han nyder 2/3 af indhegningshjælpen, er
39-29
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 14
rdl og 5 mk, deraf er 2/3 9-85 49-19
no. 7 indboer Hans Olsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Børge Olsen 171 favne a 10 sk, er 17 rdl og 78
sk,mod Torp bys mark 36 favne a 10 sk, er 3 rdl og 72 sk,mod Niels Larsen
216 favne a 10 sk, er 22 rdl og 48 sk,mod enghaven 86 favne a 10 sk, er
8 rdl og 92 sk,ialt 509 favne a 10 sk, er 53 rdl og 2 sk, han nyder 1/3
heraf, er 17-65
den ansatte rydnings- og afgravningshjælper 11 rdl og 4 mk, deraf
er 2/3 7-75 25-43
no. 8 indboer Niels Larsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Hans Olsen 216 favne a 10 sk, er 22 rdl og 48 sk,mod Torp
mark 49 favne a 10 sk, er 5 rdl og 10 sk,mod Jens Nielsen 103 favne a 10
sk, er 10 rdl og 70 sk,mod Jens Svendsen 87 favne a 10 sk, er 9 rdl og
6 sk,mod tørvemosen 43 favne a 10 sk, er 4 rdl og 46 sk,ialt 498
favne a 10 sk, er 51 rdl og 84 sk, han nyder 1/3 af indhegningshjælpen,
er 17-28
den ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 13 rdl og 2 mk,
hvoraf han nyder 2/3, er 8-85 26-17
no. 9 udflytter u. Jens Nielsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod Niels Larsen 103 favne a 10 sk, er 10 rdl og 70 sk,mod
Torp by 176 favne a 10 sk, er 18 rdl og 32 sk,mod Jens Svendsen 165 favne
a 10 sk, er 17 rdl og 18 sk,ialt 444 favne a 10 sk, er 46 rdl og 24 sk,
han nyder af indhegningshjælpen 2/3, er 30-80
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 27
rdl, hvoraf han nyder 2/3, er 18-0 48-80
no. 10 udflytter Jens Svendsen Rdl.-Sk. Summa
at hegne mod u. Jens Nielsen 165 favne a 10 sk, er 17 rdl og 18 sk,mod
tørvemosen 177 favne a 10 sk, er 18 rdl og 42 sk,mod Niels Larsen
87 favne a 10 sk, er 9 rdl og 6 sk,ialt 429 favne a 10 sk, er 44 rdl og
66 sk, han nyder af indhegningshjælpen 2/3, er 29-76
den til denne lod ansatte rydnings- og afgravningshjælp er 23
rdl, deraf nyder han 2/3, er 15-32 45-12
De i enghaven lodtagne 7 mænd n. Jens Svendsen, u. Niels Nielsen,
gl. Jens Nielsen, u. Jens Nielsen, Niels Larsen, Søren Mickelsen
og Hans Olsen har at hegne Rdl.-Sk. Summa
for enghaven mod Børge Olsen 73 favne a 10 sk, er 7 rdl og 58
sk,
mod Hans Olsen 86 favne a 10 sk, er 8 rdl og 92 sk,
mod Hans Jørgensen 120 favne a 10 sk, er 12 rdl og 48 sk,
mod landevejen 86 favne a 10 sk, er 8 rdl og 92 sk, ialt 365 favne
a 10 sk, er 38-02
som delt til enhver er 5 rdl og 44 3/7 sk,
hvoraf nyde 4 indboere n. Søren Mickelsen, Hans Olsen, u. Niels
Nielsen og Niels Larsen 1/3, er til hver 1 rdl 78 sk.,
og 3 udflyttere n. Jens Svendsen, gl. Jens Nielsen og u. Jens Nielsen,
nyder enhver 2/3, er til hver 3 rdl 60 sk.
For Store tørvemose hegnes Rdl.-Sk. Summa
mod Hans Jørgensen 51 favne a 10 sk, er 5 rdl og 30 sk,mod skolejorden
23 favne a 10 sk, er 2 rdl og 38 sk,mod u. Niels Jensen 65 favne a 10 sk,
er 6 rdl og 74 sk, mod gl. Niels Nielsen 190 favne a 10 sk, er 19 rdl og
76 sk,ialt 329 favne a 10 sk, er 34-26
For Krogmose hegnes Rdl.-Sk. Summa
mod Jens Svendsen 177 favne a 10 sk, er 18 rdl og 42 sk,mod Niels Larsen
43 favne a 10 sk, er 4 rdl og 46 sk,
er for begge moser 549 favne a 10 sk, er som delt mellem 10 er til
enhver 5 rdl og 69 sk, 57-18
deraf nyder 5 indboere 1/3, til enhver 1 rdl 87 sk.,
og 5 udflyttere nyde hver 2/3, til enhver 3 rdl 78 sk., ialt
28 rdl 74 sk.
Summa summarum 398 rdl 74 sk.
Efter foranførte beregning tilkommer til
indhegning og til rydnings- og vandafgravning
rdl.-sk.
no. 1 indboer Søren Mickelsentil indhegning
8-52til rydning etc
6-64
no. 2 indboer u. Niels Nielsen
til indhegning
16-74til rydning etc
5-32
no. 3 udflytter gl. Niels Nielsentil indhegning
37-15til rydning etc
17-15
no. 4 indboer Hans Jørgensentil indhegning
13-65til rydning etc
1-64
no. 5 udflytter gl. Jens Nielsentil indhegning
33-45til rydning etc
16-21
no. 6 udflytter Børge Olsentil indhegning
39-29til rydning etc
9-85
no. 7 indboer Hans Olsentil indhegning
17-65til rydning etc
7-75
no. 8 indboer Niels Larsentil indhegning
17-28til rydning etc
8-85
no. 9 udflytter u. Jens Nielsentil indhegning
30-80til rydning etc
18-00
no. 10 Jens Svendsentil indhegning
29-76til rydning etc
15-32
Indhegningshjælp til de i enghaven lodtagne
18-10Indhegningshjælp til tørvemoserne
28-57
28-57
ialt til indhegning
291-20 ialt til rydning og vandafgravning
107-53
Summa summarum denne by
398 rdl. 74 sk.
Hillerød den 24. april 1787
Johannes Schyth
Og som ikke videre ved denne udskiftning var at iagttage eller at afhandle,
så blev forretningen sluttet for in forma at blive beskrevet og indsendt
til det kgl. rentekammers forventede apporbation.
Datum ut supra
Levetzow Rosenqvist
Salicath
Schyth Badstüber
Således i rigtighed bevidner
Rosenqvist Salicath
Navneregister
Gårdmænd 1786
Jørgensen, Hans
Larsen, Niels
Mickelsen, Søren
Nielsen, Jens gl.
Nielsen, Jens u.
Nielsen, Niels gl.
Nielsen, Niels u.
Olsen, Børge
Olsen, Hans
Svendsen, Jens
Huusmænd 1787
Hansen, Rasmus
Jensen, Ole
Larsen, Jens
Nielsen, Lars
|