Selvsamme år døde Anders Olsens hustru Birgitte Christensdatter.  Det bevarede skifte udviste en formue på 30 dalere, men gælden var langt større med 140 dalere, hvorfor boet var fallit.

1662 døde Ludtse Jensdatter, Jens Jørgensens hustru, efterladende sig datteren Kirsten Jensdatter, hvis formynder var Peder Madsen Flint i Nederste Torp.  Vurderingsmændene var Anders Olsen og Børre Alfsen, begge i Asminderød.  Boets formue var på 188 dalere og 1 mark, gælden blev opgjort til 125 dalere 3 mark og 2 skilling.  Der var i boet bl.a. en rød hest (14 dalere) og en brun mær (hoppe) med føl (10 dalere for begge).

Samme år (1662) døde også gårdmand i Asminderød Jørgen Nielsen og der afholdtes skifte mellem hans efterladte enke og deres sammen avlede 3 børn:  Niels, Hans og Birgithe.  Der var i boet aktiver for 96 sletdalere mod passiver for 71.  Den ældste søn Niels Jørgensen overtog gården.  Gårdfæsterne er herefter følgende:

1662

1670
Fra den forholdsvis korte periode (1660-1685), hvor Ebbekøb Ladegård med de underliggende sogne Asminderød og Grønholt var henlagt under dronning Sophie Amalies privatejede Hørsholm Amt (se nærmere under Asminderød sogn 1660-1700 her) foreligger en jordebog fra 1671-1672. 

1672 har Asminderød efter denne efternævnte gårdfæstere (Se De Asminderød gårdes historie her):

1673 døde gårdmand på gård no. 3 Niels Olsens hustru n. Anne Hansdatter og der holdt skifte mellem hendes husbond bemeldte Niels Olufsen Friis på den ene side og deres 5 børn:  Oluf Nielsen på 16 år, Jørgen på 7 og døtrene Mette, Bodild og Johanne med formyndere Jens Pedersen i Nybo og Oluf Mouridtsen i Baastrup på den anden side.  Sognefogeden Rasmus  Nielsen i Højsager overværede skiftet og som vurderingsmænd nævnes Bjørn Bendtsen og Børge Alfsen, begge gårdmænd i Asminderød.  Gården bestod i af 37 fag bindingers hus, der blev vurderet til 16 sletdalere.  I stalden stod 3 bæster, 4 stude, 5 køer og 4 ungnød. 

1680
1682 havde byen efter Christian V.s Matrikel fra 1682-1688 7 gårde, nemlig præstegården og 6 fæstegårde, en degnebolig, en kro samt 7 huse, hvoraf 3 tilhørte præsteembedet.  Resten incl. gårdene tilhørte kongen.  Markbogen fra 1682 udviser (Se hele markbogen af 18. august 1682 her):

Markbogen af 18/8 1682 for Asminderød by udviser for denne by på Hørsholm amt, Hørsholm birk, Asminderød sogn: 

Er med præstegården iberegnet tilsammen 
7 gårde 
1 degnebolig 
1 krohus 
3 huse som giver husbond hold 
4 huse som præsten hr. Jens sig tilholder 

Samme gårde og huses grund tilhører Hs Dronningl. May.st og ligger udi vildtbanen, haver stor skade udaf vildtet. Gårdene beboes af efterskrevne mænd, n. 
1. Børge Arildsen
2. hr. Jens Jacobsen 
3. Thomas Nielsen
4. Melcher Haagensen 
4. Sønne Jensen 
5. Niels Olufsen Friis
6. Bjørn Bendtsen
7. Niels Jørgensen

Degneboligen beboes af 
1. Ole Jørgensen degn, til samme degnebolig er ingen sædejord uden 2 små frugthaver, hvor iblandt og er nogen kåljord. 

Krohuset beboes af 
2. Caspar Mickelsen, samme krohus er med Hs. Dronningl. May.s nådigste bevilling opbygt på byens gadejord. 

Husene som giver hold beboes af 
3. Rasmus Nilausen 
4. Niels Rasmussen 
5. Mons bødker 

Husene som præsten hr. Jens sig tilholder beboes af 
6. Hans Jørgensen 
7. Søren smed 
8. Ole hjulmand 
9. Ole Rasmussen

Til foreskrevne by er trende vange, nemlig 

Den første vang Kratebierg Wang grænser med den østre side til byen, med den søndre side til Ebbekøb Wang, med den vestre og nordre side til Asminderød Skov, består udi 19 aase og deele.

Den anden vang Hullehøys Wang grænser sønden til Ebbekøb Wang, vesten til Kratebierg Wang, norden til byen og østen til Baastrups overdrev, består udi 4 aase og deele. 

Den tredie vang Raufnsbierg Wang grænser sønden til Hullehøjs Wang, vesten til byen, norden til Asminderød Skov og østen til Baastrups overdrev, består udi 19 aase og deele.

Græsning og overdrev haves udi Asminderøds skov, hvilket ej er blevet takseret, fordi Asminderøds bymænd foregav, at de selv ej ved, hvorvidt deres overdrevs part sig strækker, som de til Asminderød haver skel.   Skov og underskov haver de udi deres egne marker hver udaf. 
Hjultømmer og ildebrand vorder dem udvist når udslag sker.  Gærdsel til deres gærder haver de også udi deres egne vange, og om de mere behøver, kan de det udi overdrevet bekomme. Tørveskær findes noget af udi Rauffnsbierg Vang. 

Haver ingen fiskeri videre end præsten hr. Jens Wind haver udi sin kålhave og frugthave, tvende små parker, som er målt 
den 1.ste 16 alen bred, 36 lang, 14 bred 
den 2.den 9 alen bred, 22 lang, 12 bred. 

Lader male udi Steenholt Mølle og undertiden i Skære Mølle. Haver ingen humlehaver. 

Efter markbogen af 18/8 1682 er der foretaget en beregning og totaloversigt  over den hele Asminderød bymark, nærmere således (se om mål og vægt her): 

Asminderød bymark anno 1682:

Fæsterne i Asminderød 1682 er herefter efternævnte:

1684 udviser modelbogen (se modelbogen 1684 her):

Byen havde 3 vange:  Kratebierg (Kratbjerg), Hullehøj og Rauffnsbierg (Ravnsbjerg), hvorom det hedder:  "bemeldte vange haver de årlig udi brug, formedels de haver ikkun ringe engbund så og formedels jordens ringheds skyld, at deraf udiblandt findes ikkun en ringe del, som kan være tjenlig til god sædejord.".  Til byen hørte græsning og overdrev i Asminderød Skov (området umiddelbart nord for Asminderød og ned til Esrum Sø).  Tørv til brændsel kunne til husbehov findes i Ravnsbjerg vang. 

Ved at omregne den enkelte gårds opmålte jord fra kvadratalen til tdr. opdyrket jord a 14.000 kvadratalen får vi følgende:
Jord omregnet til tdr. land pr. gård:

1685 blev der afholdt skifte efter afgangne Niels Olufsen Friis på gård no. 5, der  for nu 11 års tid siden haver befriet sig med en enke n. Ingefried Pedersdatter.  Som arvinger nævnes nu kun Ole Nielsen, Boeld Nielsdatter med fæstemanden Niels Jørgensen på Toelt og Johanne Nielsdatter, 27 år.  Vurderingsmændene Bjørn Bendtsen og Thomas Nielsen, begge gårdmænd i Asminderød, finder i stalden 5 bæster, 0 stude, 5 køer og 1 ungnød.  Svigersønnen Niels Jørgensen var jf. ovenfor tidl. gårdmand på gård no. 7 i Asminderød, men havde i 1685 overtaget en gård på Toelt (han flyttede senere til Baastrup).  Gård no. 7 er form. overtaget af  Niels Mogensen. Ole Nielsen, ældste søn af Niels Olsen Friis, var ved skiftet sin egen værge.  Niels Olufsen Friis.s gård no. 5 blev sandsynligvis herefter overtaget af Lars Olsen, jf. nedenfor under 1686.

1685 begynder også den ældst bevarede kirkebog for Asminderød sogn, de næste 21 år ført af degnen Niels Hellesen degn.  Den allerførste indførsel er skrevet af ham selv hans egenskab af vicedegn og lyder:  "Anno 1685 dend 20. Septembris, som var Dom. 14. Tr(initatis) blev Niels Hellesen og Karen Olufsdatter trolovet.  Anno 1785 den 22. Novembris, som var Dom. 21. Tr. blev hæderlige og velskaffen Mand Niels Hellesen og Karen Olufsdatter tilsammenviede.  Qvod Deus bene vertat."

1686 Hartkornsekstrakten udviser for denne by (se hartkornsekstrakten her):

Fra dette år foreligger også en jordebog med påtegning af Hans Rostgaard på Krogerup:  Dette Asminderød sogn var på nu 25 års tid fra Cronborg Amt lagt under Hørsholm gods, men ved hendes dronninglige maj. enkedronningens dødelige afgang igen lagt under ......  Efter denne jordebog har Asminderød nu efternævnte fæstere (præstegården undtagen):

1686

Sammenholdes jordebogen fra 1685-1686 med hartkornsekstrakten 1686, der må anses for ældre end jordebogen, finder vi nye fæstere på gård no. 4 Melchior Haagensen og Sønne Jensen nu Jens Torsen alias Jens Tørresen og på gård no. 5 Niels Ollufsen Friis nu  Lars Olsen samt på gård no. 7 Niels Jørgensen nu Niels Mogensen. 

Gård no. 4:  Melchior Haagensen og Sønne Jensen nu Jens Torsen alias Jens Tørresen

Gård no. 5:  Niels Ollufsen Friis nu  Lars Olsen

Gård no. 7:  Niels Jørgensen nu Niels Mogensen

1690 måtte også kromanden Caspar Mickelsen lade sin kvinde Else Nielsdatter begrave, 52 år gl.  Han giftede sig allerede samme år med pigen Karen Børgisdatter fra Nybo, datter af gårdmanden på gård no. 1 i Asminderød Børre Alfsen.
 

1694 blev også 2 brødre i Asminderød forlovet og efterfølgende gift med 2 søstre fra Veksebo.  Brødrene Herluf (Helle) Jensen og Mads Jensen, sønner af gårdmand på gård no. 2 i Asminderød  Jens Herlufsen (Hellesen) giftede sig således med søstrene Bente og Ingeborg Henriksdøtre, døtre af gårdmand på ½-gård no. 4 i Veksebo Henrick Madsen væver.

1694  døde såvel husmanden NielsRasmussen på 80 år som hans kvinde Karen Friises.
 

1695 trolovede Bjørn Bendtsens datter Cidtse sig med ungkarl Jørgen Christensen fra Sørup og formentlig samtidig hermed overtog svigersønnen Jørgen Christensen fæstet på gård no. 6 efter svigerfaderen Bjørn Bendtsen.

1697 døde gårdmanden Niels Mogensen, kun 39 år gl., og ungkarl Hans Pedersen giftede sig samme år med enken, Margrethe Rasmusdatter, og overtog dermed fæste på gården no. 7.

Gård no. 7: Niels Mogensen nu Hans Pedersen

1698 trolovet Ole Rasmussen skrædder og Karen Bendtsdatter. 

1700 døde kromanden i Asminderød Caspar Mickelsen, 60 år gl., og der blev holdt skifte mellem enken Karen Børgisdatter med antagen lavværge Thomas Nielsen i Asminderød og den sal. mands børn n. Mickel på 7 år og Friderick på 4½, hvis formynder blev Hans Pedersen i Asminderød.  Vurderingsmænd var Jens Larsen og Mads Jensen ligeledes fra Asminderød.  Krohusets bygning på 12 fag med stue, kammer og stegers blev vurderet til 26 dalere 4 mark.  Kromanden havde holdt hest og vogn og derforuden 1 ko, 2 får, 1 lam og 1 svin.  Boets hele formue blev opgjort til 95 dalere 5 mark og 2 skilling, men der var gæld for 34 dalere 3 mark og 8 skilling, til deling herefter 61 dalere 1 mark og 10 skilling. 

1700 lod også Svend Erichsen skomager sin kvinde Anne Andersdatter begrave. 

1700 trolovet Peder Pedersen Asminderød og Ellen Truelsdatter Asminderød

I Asminderød var der ved overgangen til det 18. århundrede selvsagt ikke kun gårdmænd, selv om de fleste overleverede kilder netop handler om disse.  Antallet af husmænd, håndværkere og daglejere var i støt stigen i og med at gårdenes antal stort set forblev uændrede de næste mange år.  Med stigende sundhedstilstand øgedes befolkningen langsomt, men sikkert, hvorefter ikke alle gårdsmandssønner og/eller -døtre kunne påregne at komme til gård.  Af kirkebogens dåbs- og begravelsesregistre i årene 1695-1700 fremgår iøvrigt efternævnte (mands-)personer med ophold i Asminderød (efter fradrag af registrerede begravede i samme periode):

I dette år (1700) blev i Asminderød kirke døbt 33 ægtebørn, heraf 5 fra Asminderød by, men også begravet 20 af menigheden, heraf var 2 fra Asminderød by, nærmere således:.

Kirkebogens førelse på denne tid var endog særdeles mangelfuld.  Ser vi et øjeblik bort fra dette finder vi for hele perioden:

Fra 1685-1700 incl. 489 dåbshandlinger i Asminderød sogn mod 324 begravelser, altså et fødselsoverskud på  165 personer.(tjekkes)