2.Anders Larsen imod den mellemste lod over Nohsetængerne og Klindtagrene og

3.etatsråd Aaskow imod den søndre udlod over Skindrækkerne og Skrøvleren, som commissionen bevilgede, når samme rigtig blev afsatte efter mål og taxation.

I henseende til de 3de gårds- og havepladser, hvorfra skulle udflyttes, da ville samme være at tildele de nærmeste gårdlodder, som forblev i byen, dog siden etatsråd Aaskow, allerede da han udkøbte bonden fra sin gård, har decorderet bonden og sin hustru på deres livs tid fri bolig på gårdens grund tilligemed gårdspladsen og have at bruge, ligesom og etatsråden har anvendt en del bekostning på gårds- og havepladsens indhegning med plankeværk og sten­gærde m.m., så vil denne plads ikke være at tildele nogen anden, men fremdeles forblive ved etatsrådens lod efter disse beboeres dødelige afgang, og hvorfor etatsråden nu bør derfor at decorteres udi sin øvrige lod såsom alle byens gård- og havepladser er tagne under opmåling og taxation til udskiftning.

Imod byens taxation havde bønderne ikke noget at erindre, men erklærede for commissionen med samme at være fornøjet.

Byen beholder sit hidtil hafte overdrev, beliggende vesten for byen, endnu udelt, til fælles græsning, siden det ikke er blevet opmålt.

Og som Asminderød by ligger under Wexebo skole så vil ved denne udskiftning være at udlægge forholdsmæssig skolejord, som kan ske ved at henlægge et stykke jord af 7 skæpper Asminderød by tilhørende, beliggende på Roelands mark, hvor det ved nærmere udskiftning kan henlægges fra Roelands by til Boestrups by og derfra til Wexeboe.

For de frugttræer, som findes i udflytter Thomas Jørgensens have, blev ved commissionen afhandlet, at fogeden Peder Jensen, som bekommer samme, skulle derfor betale 50 rigsdaler til Thomas Jørgensen, når han tog haven i besiddelse efter 2 års forløb, og hvormed begge parter erklærede sig fornøjede.

Ligeledes fandt commissionen, at udflytter Anders Larsen kunne for sine frugttræer tilkomme en betaling af 50 rigsdaler af Rasmus Nielsen, hvis lod er tildelt sammes gård og haveplads, og hvormed begge også var fornøjede; men som benævnte Rasmus Nielsen, der er en uformuende mand, ikke på en gang kunne betale disse 50 rigsda­ler, og Anders Larsen derimod jo før jo bedre kunne behøve samme ved sin nye gårds anlæg, så ville commissionen indstille til det kongelige rentekammers approbation, om ikke benævnte 50 rigsdaler måtte betales af den kongelige kasse på den måde, at Rasmus Nielsen igen måtte afbetale samme i 10 år med 5 rigsdaler årligt.

Efter rentekammerets gjorte foranstaltning skulle vel ved denne udskiftning have været aflagt jord fra hver gårdlod til en husmands lod, men da løjtnant og landinspektør Recke for commissionen anmeldte, at det udi den allernådigst anordnede commission for Frederiksborg og Cronborg amter var blevet vedtaget og hasm mundt­ligt tilkendegivet i efteråret 1785, at fra Asminderød gårdlodder ingen huslodder skulle afgives, formedels at byen ved denne ud­skiftning skulle afgive skovfogedjord til en hests og en kos græs­ning, der nu vil blive 12 a 13 tønder land, foruden den ham forhen tillagte græsning til en ko i Asminderød Nye Wang, der og vil blive 4 tønder land, så meget mindre da over 50 huse findes i byen og har anseelige frugthaver, der tid efter anden er taget af bøndernes jorder, som de nu ved udskiftning kommer til at savne, alt ef­ter rentekammerets skrivelse;og i hvilken anledning ej heller nogen husmands lod for dem siden ville blive at afsætte;skulle derimod rentekammeret ville have huslodder afsatte, formente com­missionen, at sådant siden gerne kunne ske, omendskønt gårdlodder­ne var afsatte.

Ved denne commissions forretning begærede etatsråd Aaskow, at når overdrevet engang i sin tid bliver at udskifte, han da måtte blive tildelt efter omstændighederne og som det bedst kan skikke sig, det af overdrevet for sin paret, som ligger nærmest belejligt ved de jorder, som ligger til Frederiksyndest.Og som præsten og bøn­derne ikke havde noget derimod at erindre, så indstillede commis­sionen samme med recommendation til det kongelige rentekammers forventede apporbation.

I henseende til overdrevshegnet, da blev det afhandlet med commis­sionen, at når hver lod først havde taget halv hegn for sin lod og den linie, som vender til overdrevet, så ville det øvrige hegn igen være at inddele på alle byens 6 gårdmænd og præsten, der er lodtagne i overdrevet dog således, at det efter omstændighederne tildeles enhver på mest bekvemmeste steder.

Commissionen anmodede dernæst løjtnant og landinspektør Recke at ville se enhver, at de fornødne veje kunne i skellene eller på mest bekvemmeste steder blive anlagt til lodderne.

Med byens hidtil hafte veje bliver ingen forandring, dog bliver denne forandring med kirkestien, som løber fra Uhleholms skovriderlåge, at den for eftertiden bøjer af, såsnart man kommer ud af Uhleholms Skoven op til landevejen i Raunsbiergslodden, østen for byen.

Bønderne blev betydede, at deres fædrift til overdrevet, nemlig for Raunsbierglodden og Mellemlodden, blev for eftertiden ad landevejen, igennem Asminderød, såvelsom og at udflytternes gårds- og havepladser måtte fraflyttes og ryddeliggøres efter 2de års forløb fra den tid af at regne, at udskiftningen er apporberet og bønder­ne tilkendegivet, da i andet fald de derpå befriede sten m.m. ta­ges i besiddelse af den, som pladsen er tildelt.

Efter at lodderne er afsatte i marken, ville landinspektøren iagt­tage, hvad stenkister der behøves at sættes i lodderne samt vands udledning, tuers afskæring, buskes oprydning i anledning af den foregåede taxation og derover at forfatte en fortegnelse og hvad samme kunne koste til denne forretnings indlemmelse til næste mø­de.

Ligeledes ville landinspektøren forfatte en fortegnelse over alle de hegn, som enhver ind- og udlod tilkommer at forrette med en vedføjet forklaring, hvor vandgrøfter skulle behøves og hvad samme ville koste, og hvor at lodderne kunne sættes med grøft og volddiger.

Den omrørte

er i acten sålydende:

Anders Frørup, kongelig majestæts birkedommer udi Cronborg Ryt­terdistrikt, og Christian Claudi Rehfeldt, kongelig bestaltet birkeskriver sammesteds, gør vitterligt, at år 1786, onsdagen den 31.te maj, mødte inden fornævnte birketings ret hr. regimentsskriver Badstüber ved fuldmægtig Sr. Langsted og begærede af retten udmeldt 4re uvillige dannemænd, som under omførsel og bestyrelse af hr. løjtnant og landinspektør Recke kunne førstkommende 6te juni møde for derfra at forføje sig til Asminderød, Baadstrup, Høysager og Roelands jorder og at taxere samme til udskiftning af fællesskabet.

På forestående begæring blev til denne taxationsforretning at foretage af retten udmeldt Hans Olsen, Peder Jensen, Jens Christiansen og Niels Olsen, alle gårdmænd i Hornebye, som herved anbefales førstkommende tirsdag den 6. juni om morgenen tidlig at møde hos bemeldte hr. landinspektør Recke på Fredensborg, og under hans bestyrelse og anførsel at foretage den agtende taxa­tion på Asminderøds, Baadstrups, Høusagers og Roelands jorder til udskiftning af fællesskabet så retsindig, som de derefter her inden retten endelig kan afhjemle.

Onsdagen den 14. juni 1786

De forhen udmeldte 4re dannemænd nemlig Jens Christiansen, Hans Olsen, Peer Jensen og Niels Olsen fra Hornebye, som har taxeret Asminderød byes marker, fremstod for retten og fremlagde deres forretning af 5te hujus, som af dem er underskreven og er sålydende:

Anno 1786 den 5te juni mødte vi underskrevne efter rettens ud­meldelse på Asminderød byes mark på Cronborg amt og befandt jorderne efter nøje taxation at være når den bedste sædejord regnes for 24: