1703 Fra dette år er overleveret os en Asminderød sogns Jordebog 1702-1703 (Kronborg Amtsstu/LA fol. 379a), denne udviser:

 1703 døde også Esbjørn Jensens hustru Karen Jensdatter og året efter  giftede Esbjørn Jensen sig med Une Bendtsdatter ligeledes på Rogaard.  Hans glæde over sit nye ægteskab må formodes at have været kort, for han døde allerede i 1705, 78 år gl., og enken Une Bendtsdatter gifter sig hurtigt med Hans Jørgensen.  Denne dør dog allerede året efter, hvorfor  enken påny må ud i et nyt ægteskab, denne gang vælger hun Peder Andersen.

1709 får vi en såkaldt Gadehusfortegnelse med angivclse af de huse, hvoraf skal svares afgift.

1710 er der også kommet nye beboere i Kirkeledshuset, hvor vi nu finder  Hans Børgesen skrædder, der har afløst Mauridts Olsen og overtaget dennes enke Mette Pedersdatter i Kirkeledhuset, ligesom den gamle Hans Svendsen  nu er efterfulgt af sin søn Ole Hansen:

Kirkeledshuset: Hans Svendsen nu Ole Hansen

Kirkeledshuset: Mauridts Olsen nu Hans Børgesen skrædder

1711 måtte  Peder gartner begrave sin hustru Cathrine Johansdatter, der blev  81 år gl.  og den 1. november skriver præsten i kirkebogen:  i dag lod Peder gartner sin søn Jørgen begrave, som blev ihejlslagen neden ved Østrup, var 46 år gl., blev betalt 3 sletdalere til kirkeværgerne for jorden.  Samme år (1711) blev også begravet Peder gartners eferfølger og svigersøn Lorentz Pedersen på Østrup, 41 år gl.  Han blev efterfulgt på Østrup af Johan Kremer gartner, der giftede sig med Maria Margrethe Pedersdatter, sal. Lorentz Pedersens.

1712 troloves Bodel Nielsen fra Jonstrup og Mogens Pedersens datter Tyre Magnusdatter, hvorpå de slår sig ned på  Rogaard.  I 1723 bliver Bodel Nielsen dog skovfoged i Steendalshuset, idet han, der nu er enkemand, gifter sig med Sidse Nielsdatter, pige i Steendalshus. Bodels tidl. svigerfader Mogens Pedersen døde i 1719, 73 år gl.

Rogaardshusene: Esbjørn Jensen nu Hans Jørgensen nu Peder Andersen væver

Rogaardshusene: Mogens Pedersen nu Bodel Nielsen

Rogaardshusene: gl. Sønne Søfrensen nu u. Søren Sørensen

1715 begraves  Hans Svendsen fra Kirkeledhus, 54 år gl.  Hans plads var forinden overtaget af sønnen Ole Hansen, der 1717 giftede sig med Anne Svendsdatter fra Asminderød

1717
 

1720 begynder opførelsen af Fredensborg Slot og den gamle jagtgård Østrup bliver nedrevet.  De betydelige anlægsarbejder sætter sit præg på egnen, ikke mindst i kraft af de mange soldater, håndværksfolk og andre, der tilkommanderes slotsbyggeriet.  De fastboende må yde såvel kost som logi, visse yder dog mere end dette, derom vidner kirkebogens dåbshandlinger, hvor flere ikke-fastboende har børn til dåben:  Jochum Drist soldat og Hedvig Leonora Locksdatter,   Søren Rasmussen baadsmand og hustru Anne,  Anders Nielsen soldat og  Inger Svendsdatter, Mikkel Bugt soldat og Karen Asmundsdatter, Johan Korner soldat og Rebekka Herman Hingers samt Claus Mohr musketer og Anne Larsdatter. 

1721 gifter Søren Sørensens søn u. Søren Sørensen på Rogaard sig med Johanne Christensdatter på Østrup og det nygifdte par flytter ind i et af Rogaardshusene, form. faderen gl. Søren Sørensens (der var død i 1720, 68 år. gl.).  Samme år døde også Peder Christensen Sanshøj, forhen gartner på Østrup i en alder af  90 år.

1723 flyttede Bodel Nielsen, som ovenfor omtalt, til Steendalshuset som skovfoged, hans fæste blev nu overtaget af Johan Jochum Kremer, der udnyttede en chance til at erhverve mere jord. 

Rogaardshusene: Bodel Nielsen nu Johan Jochum Kremer

1724 De mange kgl. embedsmænd med følge samt midlertidige tilflyttere krævede andet og mere, end husmændene på Rogaard og i Kirkeledshuset kunne tilbyde.  Som værtshusholder på den nyligt opførte kgl. priviligerede kro ved Fredensborg finder vi 1724 Niels Holst værtshusholder og hustru Kirstine Svendsdatter.  Men også en marketender havde nu fundet vej til "byen" n. en fhv. soldat Lars Larsen Jesmarck, der samme år giftede sig med den besovede Cathrine Erichsdatter (hun nedkom da også året efter med en datter, men var forinden blevet gift med barnefaderen). 

1726 finder vi som ny gæstgiver på den kgl. priv. kro Jens Trellund gæstgiver og hustru Sophia Bussing. Men fortsat dukker nytilflyttere op i kirkebogen, bla. Johan Suchow rytter med hustru Anne Cathr. Rinders,  Johan Bars tømmermand med hustru Bente Olesdatter, Augustus Hansen tømmersvend med hustru Karen Sørensdatter og Barth. Joachim Lemvigh med hustru Anne Bertholsdatter. 

1728 får Johan Bars tømmermand som den første kgl. bevilling til at opføre sig en bolig  uden for slottets afgrænsede område, og han benytter lejligheden til at bygge sig en statelig ejendom syd for det kgl. priv. værtshus (nuv. Slotsgade).  Også marketenderen for de udstationerede soldater Lars Larsen Jesmarck opnåede en sådan højkongelig tilladelse, som han straks benyttede til at bygge sig et marketenderi i dalen øst for slottets indkørsel, langs slottets tilkørselsvej fra kongevejen mellem Frederiksborg og Kronborg (nuv. Helsingørsvej).  Af kgl. bygninger opføres en ejendom til den kgl. fuglefænger.

1730 døde Johan Jochum Kremer, gartner og forvalter på Fredensborg, i en alder af 51 år, sammen med sin hustru, oldfrue sammesteds Marie Margrethe Kremer, 46 år gl.  Kremer blev samme år efterfulgt som gartner og forvalter af Christian Hertz.

Den gamle konge Frederik IV døde også i 1730 og hans død og afløsning på tronen af sønnen Christian VI, der i mangt og meget havde en anden indstilling, ikke mindst hvad Fredensborg Slot og dens omgivelser angik, indvarslede nye tider med store ændringer i det lille samfund.  Frederik VI og hans gemalinde Sophie Magdalene nærede ikke de samme varme følelser for Fredensborg Slot og egnen heroppe som hans fader havde gjort, hvilket var en medvirkende årsag til, at Ved Fredensborg, som stedet fortsat kaldtes i mangel af bystatus (der var stadig kun bygget 2 private huse uden for slottets område, n. Johan Bars tømmermands bolig og Lars Jesmarcks marketenderi i Dalen) nu fik flere med tilknytning til slottet kgl. tilladelse til at bygge fæstehuse.

1732 byggede Jørgen Larsen klokkestiller sig et hus, ligeledes i Dalen, og samme år byggede Christian brændehugger sig en  mere beskeden bolig syd for tømmermester Bars.s ejendom (i nuv. Slotsgade). 

Ved Fredensborg havde nu følgende beboere:

1733 døde gæstgiveren ved den kgl. priv. kro Ved Fredensborg Jens Trellund i sin alders 47. år, og hans død indvarslede dødsstødet for de 3 beboere i Rogaardshusene.  Den nye værtshusholder på den kgl. priv. kro blev Christian Manniche, der var en anderledes driftig og pågående type end sine forgængere.  Hvad dette kom til at betyde for beboerne i Rogaardshusene og om Ved Fredensborgs videre udvikling fra flække til by kan du læse mere om her.

Dette år (1733) blev der ikke født børn i Ved Fredensborg, derimod døde 7 personer, heraf 4 børn.
 
 
 

Kirkebogens førelse på denne tid var endog særdeles mangelfuld.  Ser vi et øjeblik bort fra dette finder vi for hele perioden (Asminderød sogn er incl. Fredensborg by):

Fredensborg slot og Fredensborg slots- og stationsby