1660 indførtes enevælden i Danmark.  Det er sagt, at enevældens konsekvens var centralisation, men i dagligdagen mærkede fæstebønderne i  Langerød i Asminderød sogn på Kronborg Len ikke meget til ændringen.  Byen havde som tilforn kun 3 fæstegårde samt et jordløst hus, der efter det ældste kort over Langerød, det såkaldte Original I-kort, viser, at gård no. 1 lå sydligst i byen lidt for sig selv, medens de 2 øvrige gårde lå næsten mur mod mur norden derfor.  Gården no. 3 var langt den største og fik sidst i 1600-tallet 2 fæstere, der delte bygningerne mellem sig, men drev jorden i fællesskab.  Gård no. 3 blev senere opdelt i de 2 gårde no. 3 og 4.  Huset, det senere Langerødhus med tilhørende sædejord, lå sydvest for gadekæret. 
(her kan du se De Langerød Gårdes historie).

den 21. april 1673 holdes skifte efter sal. Rasmus Hansen i Langerød.  Ved dette skifte er som vurderingsmænd udtaget Truels Jensen og Peder Mortensen i Vexeboe, Aage Hansen i Danstrup, Peder Jensen i Daugeløcke 

Udsnit af Reckes kort over Langerød, Søholm og Højsager byer 1789

1682 havde byen efter Christian V.s Matrikel fra 1682-1688  3 fæstegårde der som sognet øvrige gårde (Krogerup fraregnet) alle tilhørte enkedronningen.  Markbogen fra 1682 udviser (se hele den udaterede markbog1682 her):

Markbogen 1682 for Langerød by udviser for denne by på Hørsholm amt, Hørsholm birk, Asminderød sogn: 

består udi trende gårde. Samme gårdes grund tilhører Hs Dronningl. May.st og ligger udi vildtbanen, haver stor skade udaf vildtet. Gårdene beboes af efterskrevne mænd, n. 

Bemeldte by havder 2de wange og 1 indelukt toft:

1. Græs Wang strækker sig sønden og nord, med den søndre ende til Fuglebacke Moose og med den nordre til byen, ligger med dens østre side til Søeholms Markskiels Gierde og med den vestre til WætteBiergs Wangs Gierde, består udi 9 aase og deele, er dette år RugWangen og såes den meste jord derudi årligen og nogen r hvilende som siden udi forretningen vider skal vorde forklaret,

2. Wættebiergs Wang strækker sig øster og vester, med den østre ende til byen og med den vestre til Høisagers markskiell, ligger med den søndre side til Græs Wangen og med den nordre til Danstrups Markskiell, består udi 18 aase og deele, er dette år BoghvedeWangen, denne wang såes første år med boghvede og det 2det år med rug og det 3.die år ligger nogle til fællid og nogle hvile længer, som sidst udi forretningen videre findes opført,

Samme wange findes i forretningen ved mål og takst videre opført og forklaret.

Markskællenes påløb kan udi forretningen af vangenes beskrivelse videre erfares.

Haver Oufverdrifft, som strækker sig øster og vester, hæfter nordøst til Nybo Sø, øster til Toelt, Nybo og Søholmen, vester til Danstrup, ligger med den søndre side til Søholmen og Langerøds by, norden til Kongens skov, som hører til Cronborg Amt.

Ingen skovparter, men hvis de behøver bliver dem for betaling udvist.

Staver og gierdsel har de selv til fornødenhed.

Ingen fiskeri videre end der findes 2de små vandhuller, som mest er begroet og strækker sig sønder og nord, liggende sønden for gaarden tilhørende Jens Larsen.
no. 1 hæfter til gærdet, i kv.alen 16 bred, 36 lang og 7 3/4 bred,
no. 2 strækker sig sydvest, i kv.alen 5 3/4 bred, 30 lang og 11 1/4 bred.

Udi førbemeldte 2de vandhuller er ingen fiskeri.

Nok kan et vandhul, hvorudi ingen fiskri er, liggende vesten for gaarden, strækker sig øssten og vesten, tilhører Lars Pedersen
no. 1 i kv.alen 15 bred, 30 lang og 10 bred

Gadekæret strækker sig sønden og nord, ligger midt på gaden i byen, i samme kær er nogle små karusser, tilhøer al byen.

I Wættebiergs wang er 1 tørvelyng, som er taxeret til 4 års brug, hvorudi enhver af bymændene del haver som følger:
1. Jens Larsen 1 års brug
2. Lars Pedersen 1 års brug
3. Hans Jørgensen 2 års brug.

Engbunden fndes sidst udi hver wang specificeret.

Lader male i Skære Mølle, underttiden i Helsingørs møller.

Landgildehuset beboes af Jens Pedersens enke.

Ved forbemeldte hus er et lidet indelucke, som sidst udi forretningen findes indført, haver også en kålhave, giver årligen 2 mark dskat og 5 mark landgilde.

I Wættebiergs Wang ligger derhos landgildehuset, hvis indeluckt ligger norden til huset, strækker sig sønder og nord, hæfter sønden til Wættebiergs gyden, norden til Oufverdrifftet, ligger østen til gadegierdet, vesten til Oufverdrifftet, tilhører Jens Pedersens enke:

3. Indeluckt Tofft strækker sig øster og vester, hæfter øster til Oufverdriftet, vester til Oufverdrifft og byen, ligger med dens søndre side til byen og gyden, med den nordre til Oufverdrifftet, er mest optagen under figurer og består udi efterfølgende stykker:

Efter markbogen 1682 er der foretaget en beregning og totaloversigt  over den hele Langerød bymark, nærmere således (se om mål og vægt her): 
Langerød bymark anno 1682:

1684 udviser modelbogen (se modelbogen 1684 her):

Ved at omregne den enkelte gårds opmålte jord fra kvadratalen til tdr. opdyrket jord a 14.000 kvadratalen får vi følgende:
Jord omregnet til tdr. land pr. gård:

Kort efter matriklens fremkomst blev gårdene i Langerød som andetsteds egaliserede, dvs gjort lige store.  Gården no. 3 blev således opdelt ligeligt mellem Hans Jørgensen og Jens Haagensen og de nu 4 gårde fik alle ens hartkorn 3-0-0-0: 

Svend Olsen var søn af GM Ole Svendsen i Dageløkke.  Han afløste sandsynligvis 1690 Lars Pedersen på gården no. 1:

Gård no. 2:  Lars Pedersen nu Svend Olsen

Hans Jørgensen finder vi i 1688 i Asminderød, hvor Anne Lars Pedersens i Langerød er blandt fadderne ved hans søns dåb.  Ved næste barns dåb i 1690 bor han iflg. KB i Langerødhus, blandt fadderne finder vi Jens Haagensen, Svend Olsen og Anne Laurs Pedersens alle i Langerød:

Hus no. 1:  Jens Pedersens enke nu Hans Jørgensen

Lokalhistorikeren Kaj Strandberg hævder, at GM Hans Jørgensen på gården no. 3 form. døde omkring 1693, hvor en Cidtse Hansdatter giftede sig med GM Joen Pedersen i Søholm.  Samme Hans Jørgensen kunne således være død i 1693, idet omtalte Cidtse Hansdatter kunne være hans enke. Kirkebogen giver ingen støtte for denne antagelse, idet dødsfaldet ikke er registreret.  På den anden side figurerer samme Hans Jørgensen dog ejheller fremover i KB.  Såfremt antagelse er rigtig, kan vi placere Peder Nielsen fra Ø. Torp/Søholm/Langstrup som gårdmand på gård no. 3:

Gård no. 3:  Hans Jørgensen nu Peder Nielsen