Asminderød
sogn
Asminderød 1700-1733 |
Det skete i Asminderød: | 1700 | 1710 | 1720 | 1730 | KB |
1700
indvarsler det nye århundrede nye tider for beboerne i sognet.
Kromanden på Asminderød Kro Caspar Mickelsen døde
i en alder af 60 år og der skiftes mellem ham og den efterlevende
enke
Karen Børgisdsatter.
Hun var ung, velhavende og derfor stærkt eftertragtet, men desuagtet
giftede hun sig først igen i 1702 og det med en mand udefra n. Ole
Pedersen fra Frederiksborg, der således blev ny kromand.
1702 blev det lille samfund rystet af to gruopvækkende dødsfald, dels blev Søren Erichsen fra Asminderød, kun 28 år gl., malet ihjel i Skære Mølle, og samme år fandt man den 70-årige Ole skrædder ligeledes fra Asminderød druknet i et vandhul (eller var det selvmord, tidens elendighed taget i betragtning?). 1703 Landgildejordebogen udviser efternævnte gårdfæstere (se De Asminderød gårdes historie her):
hvortil tilkommer efternævnte huse uden sædejord:
1706 døde een af byens ældste gårdmænd n. Børre Alfsen på gård no. 1. Han var blevet gårdmand allerede i 1660, hvor der efter svenskekrigene var mange ledige gårde, men få egnede gårdmandsemner. Han havde nogen tid forinden afstået fæstet, muligvis tidligere på året, hvor hans hustru Mette var død i en alder af 81 år. Hans egne sønner var allerede gårdmænd, hvorfor det blev præstens avlskarl Søren Rasmussen, der overtog fæste på gård no. 1. Ved sin død havde Børre Alfsen taget ophold hos familien på Toelt. Også han blev 81 år gl. (se Børre Alfsens efterslægt her).
1709 får vi en såkaldt Gadehusfortegnelse med angivclse af de huse, hvoraf skal svares afgift. I Asminderød gælder dette efternævnte:
1709 begraves Svend Erichsen skomager i sin alders 66. år. Han havde i 1700 begravet sin kvinde Anne Andersdatter og året efter sin lille datter Kirsten. 1710 afgiver ovennævnte gårdmand på gård no. 1 Søfren Rasmussen efterfølgende støtteerklæring om degneboligen, jf. ovenfor under anno 1706: "Kender jeg underskrevne Søfren Rasmussen, boende i Asminderød, at jeg med min øvrigheds tilladelse såvelsom af egen fri vilje har givet degnen Børge Svendsen sammesteds forlov at lade opsætte en degnebolig på min gårds grund, på en liden toft, som ligger vesten for min gård imellem degneenken Karen sal. Niels Hellesens frugthave og min frugthave. Som strækker sig fra den østre kant af mit frugthavegærde indtil det vestre midt i renden, som går gennem byen, 120 alen i længden fra den søndre til den nordre side, i bredden 102 alen. Samme jord afstår jeg til degnen mod årligen at svare mig 4 sletdaler. Og til vitterlighed har jeg ombedet tvende dannemænd n. Thomas Nielsen i Asminderød og Jørgen Rasmussen i Højsager dette med mig til stadfæstelse at underskrive. Den 13. feb. 1710 Søfren Rasmussen (sign.)". 1711 blev Asminderød blev i lighed med sognets øvrige byer ramt af pesten i 1710-1711. I hele Asminderød sogn døde i 1709 af store og små 18 personer, men i 1710 steg tallet til 66 og dødstallet toppede i 1711 med 110. I 1712 faldt antallet af døde i sognet til kun 14 og i 1713 34, heraf:
Blandt de døde i 1711 finder vi Bendt skomager, der blev begravet 66 år gl. Han havde i 1708 selv begravet sin hustru Tyre Svendsdatter i en alder af 58 år. 1712 Maren Pedersdatter Ole Pedersen Høj Asminderød Maren Pedersdatter 1713 døde gårdmand på gård no. 3 Thomas Nielsen foged, 71 år gl. Han havde flere voksne sønner, men disse var alle godt i vej, derfor blev det svigersønnen Thomas Hansen, der efterfulgte ham på gården (se Thomas Nielsen fogeds efterslægt her).
1713 Thomas Nielsen Thomas Nielsen Asminderød Margrethe Jørgensdatter Også kromanden Ole Pedersen Høj døde i 1713, ny kromand blev Ole Madtsen, der giftede sig med enken.
1714 Margrethe N Hans Olsen Asminderød Margrethe N, Hans Olsen Hans Olsen Asminderød Margrethe N, Svend Rasmussen Svend Rasmussen Asminderød Margrethe N 1717 får vi en såkaldt Synsforretning ang. bøndernes og husmændenes tilstand på Kronborg Amt med fæsternes navne og nu opså oplysninger om gårdenes størrelse, tilstand, besætning, udsæd, landgilde mm. (se Synsforretningen 1717 her):
samt husfolkene:
og dertil haver præsten hr. mag. Grønnegaard 3de huuse, som på præstegårdsgrunden er opbygt (intet nævnes om byens degnebolig, smedie eller krohus). Ved denne Asminderød by findes ingen lejlighed
til kobbelvang for rytterheste til deres græsning.
1717 måtte en anden af de gamle gårdmænd forlade denne verden n. Bjørn Bendtsen, gårdmand på gård no. 6, han blev 92 år gl. Forinden sin død havde han afstået gården til sin svigersøn Jørgen Christensen, der i 1695 havde giftet sig med hans datter Cidtse (Sidse).
Samme år blev også begravet husmanden Hans Pedersen, 76 år gl., Hans Olsen skåning, 74 år gl. og Jens Pedersen, 60 år gl. I byen boede også sognets substitut Elias Hansen, der dette år begravede sin nyfødte datter Sophie Eliasdatter. Synsforretningen blev opfulgt året efter med Hovedkrigs-
og Portionsjordebogen fra
Videre nævnes foruden kirkejorden af hartkorn 0-5-0-1 og en kirkelade efternævnte huse:
|
1720 måtte flere Asminderød-borgere
forlade denne verden, således Thue Erichsen på 78 år,
Hans
Larsen Hyre på 59 år og Anders Nielsen på
75 år.
I tiden før tilblivelsen af Fredensborg Slot (opført 1720-1722) og etableringen af Fredensborg by (fra 1730) forblev antallet af gårde og huse i Asminderød næsten uændrede. Men de store byggearbejder i forbindelse med slottets opførelse skabte et stort indkvarteringsbehov, det være sig soldater, håndværkere og andre personer med større eller mindre tilknytning til slotsbyggeriet, derom vidner bla. kirkebogens dåbs- og begravelsesregistre. Med Frederik IV.s død i 1730 blev der åbnet op for opførelsen af huse i det, der i samtiden omtaltes som "Ved Fredensborg" og byggeaktiviteten der smittede også af på Asminderød by, hvor flere og flere, især håndværkere, tog ophold. Asminderød by fik i lighed med Fredensborg vokseværk. 1722 nedbrændte Mads Jensens stuehus på gården no. 5, hvorfor han modtog 26 rdl. til genpbygning. Årets døde omfattede bla. Peder Hansen handskemager, 50 år, og Hans smeds moder Birgit Christophersdatter, der opnåede en usædvanlig høj alder n. 98 år. 1723 blev Jens Mortensen skomager begravet 61 år gl. og det følgende år (1724) endvidere Peder Nielsen på 51 år og gårdmand på gård no. 5 Mads Jensen på 58 år. Hans svigersøn Povel Jakobsen, der i 1725 giftede sig med den sal. mands datter Karen Madsdatter, overtog hermed gården.
1728 døde adskillige personer i Asminderød:
Hans
Nielsen skrædder, 59 år gl., gårdmand Thomas
Hansens kvinde Anne Thomasdatter, 48 år gl., Peder Jensen,
33 år, og sergeant Richts kvinde Anne Marie Hermandsdatter. 1729
begravet Niels Andersen, 52 år gl.
1731 blev trolovet Niels Torbensen, ungkarl fra Gurre og pigen Gjertrud Larsdatter fra Asminderød. Forloverne for disse var henholdsvis Torbjørn Jensen i Gurre og Søren Rasmussen i Asminderød. Parret flyttede form. samtidig med giftemålet ind på gård no. 1. 1730 trolovet Niels Torbjørnsen UK Søholm og Ingeborg Jensdatter P Asminderød, forlovere Lars Marcussen i Esbønderup og Søren Rasmussen i Asminderød.???
1733 blev i hele Asminderød sogn døbt
30 ægtebørn, hvoraf kun 3 i Asminderød by, derimod
blev begravet 26 af menigheden, heraf var de 3 fra Asminderød by.
Sognets fødselsoverskud var dette år kun på 4 personer,
men 0 for denne by.
Kirkebogens førelse på denne tid var endog særdeles mangelfuld. Ser vi et øjeblik bort fra dette finder vi for hele perioden (Asminderød sogn er incl. Fredensborg by):
|
Uddrag af Kirkebogen for Asminderød i Asminderød sogn 1700-1733:
|