Asminderød sogn
Dageløkke
1660-1700 

 
Det skete i Dageløkke: 1660 1670 1680 1690 1700 KB
(ved at klikke på et understreget fremhævet navn fremkaldes personens familieforhold)

Det skete i Dageløkke 1660-1700:

1660, hvor Enevælden blev indført i Danmark, bestod landsbyen Dageløkke (se byens placering på Kort- og Matrikelstyrelsens kortudsnit over Dageløkke og omegn 1:50.000) af 10 gårde (se De Dageløkke Gårdes historie her).  Gårdene var meget forskellige i størrelse, såvel hvad gårdens størrelse (regnet i bygningsfag) som antallet og størrelsen på markernes agerstykker angik, hvilket senere under Chr. V.s matrikel, jf. nedenfor, vil blive nærmere belyst

Den af gårdmændene, vi først hører om, er Peder Hansen på gård no. 9 (fra 1686 gård no. 3), der gifter sig gården til i 1655 med enken Kirstine Jensdatter, sal. Niels Jensens, hvis skifte er bevaret.  Enkens tiltagne lavværge var hendes trolovede fæstemand Peder Hansen.  Gårdens bygning eragtes at være 20 dalere værd, besætningen var på 1 hoppe med føl, 1 studling, 2 køer, 4 ungnød og 5 får.  Boets overskud blev på 204 dalere, 28 skilling.
Gård no. 9:  Niels Jensen nu Peder Hansen

.
1661 udviser den af ridefogeden over Kronborg Len Hans Rostgaard efter kgl. befaling af 6. august 1660 om lenets tilstand (se Asminderød sogn 1660-1700) udarbejdede synsbeskrivelse, at i Dageløkke er alle gårde næsten ødelagt (se målebordsblad M 2730 1963).

Først fra 1685 foreligger en kirkebog for Asminderød Sogn.  Indtil da er vi henvist til at søge oplysninger om gård- og husfæstere andetsteds, bl.a. fra skifterne, hvor den første skiftebog findes overleveret fra 1661 (se om bondeskifter her).

1662 blev der holdt skifte efter afgangne gårdmand Niels Jensen mellem hans efterladte hustru Birthe Laursdatter med antagen lavværge (sønne) Jens Pedersen af Usserød og den salig mands barn n. Jens, hvis formynder blev Mauritz Jensen i Danstrup.

1670 
1672 Fra den forholdsvis korte periode mellem 1660 og 1685, hvor Ebbekøb Ladegård med de underliggende sogne Asminderød og Grønholt var henlagt under dronning Sophie Amalies privatejede Hørsholm Amt (se nærmere under Asminderød sogn 1660-1700 her) foreligger en jordebog fra 1671-1672.   Byen havde da  8 fæstere på 10 gårde, hvoraf 2 var øde (se Udskiftningskortet (udsnit) fra 1789 til venstre):

No. og fæsterens navn: No. og fæsterens navn:
1. Hans Nielsen 6. Peder Jensen
2. Søren Nielsen 7. Niels Jensen
3. Oluf Nielsen 8. Øde, men bruges af Søren Nielsen og Anders Nielsen
4. Anders Nielsen 9. Peder Hansen
5. Oluf Svendsen 10. Øde, men bruges af Oluf Nielsen
der alle svarer ens landgilde med 1 fjerding smør, 1 lam, 1 gås, 4 høns og 20 æg

samt husfolkene:

1. Peder Clausen
2. Peder Jørgensen
3. Laurs skrædders enke
der hver svarer 4 mark penge.

Mellem 1672 og 1682 blev de to ødegårde nedlagt og deres jorder fordelt på de øvrige gårde.  Ødegårdenes husbygninger blev herefter til to  holtshuse beboet af husmænd, hvis antal stiger fra ovennævnte 3 til 5 i 1682.  De tre gamle huse forbliver landgildehuse (på gadejorden).
I 1672 var gårdmanden på gård no. 4, sognefogeden Niels Rasmussen, død, og der blev skiftet mellem hans efterlevende hustru Boeld Olufsdatter og arvingerne, hvoraf hovedparten af sønnerne sad som gårdmænd i Dageløkke:  Anders Nielsen på gård no. 8, Oluf Nielsen på gård no. 5, Hans Nielsen på gård no. 7 og endelig den yngste søn Søren Nielsen, der overtog den fædrene gård no. 4.  En anden søn var Rasmus Nielsen "Højsager" på gård no. 1 i Højsager og den eneste efterlevende datter Maren Nielsdatter var gift med gårdmand på gård no. 4 Rasmus Olesen i Søholm.  Du kan se hele skiftet efter Niels Rasmussen her og Niels Rasmussens efterslægt her. 
Gård no. 4: Niels Rasmussen nu Søren Nielsen

1679 døde gårdmanden på gård no. 8 Anders Nielsen og der blev skiftet efter ham mellem enken Anne Rasmusdatter, hvis værge var faderen Mickel Søfrensen i Niverød og den sal. mands efterladte børn:  Jens Andersen på 19 år, Anne på 15 og Johanne på 8, hvis formynder blev Søfren Nielsen i Dageløkke, videre Karen på 3 og Anne på ½, hvis formynder blev Oluf Nielsen og Hans Nielsen begge i Dageløkke.  Endvidere en datter Maren Andersdatter til ægte Oluf Nielsen i Mørdrup.  Enken Anne Rasmusdatter giftede sig påny samme år med (gl.) Peder Laursen, der overtog gården no. 8.
Gård no. 8: Anders Nielsen  nu gl. Peder Laursen


 
1680 Yderligere efterretninger om denne by får vi først med Chr. V.s matrikel 1682-1686, hvor Dageløkke nu har 8 fæstere på 8 gårde.

1682 medførte store omvæltninger i sognets landsbyer, ikke mindst i Dageløkke, hvor opmåling, registrering og vurdering af bymarkens mange uregelmæssige agerstykker tog sin begyndelse den 19. august.  Resultatet heraf blev nedfældet i en såkaldt markbog 1682, der efterfølgende dannede grundlag for modelbog 1684 og  hartkornsekstrakt 1686, hvilket alt resulterede i  Chr. V.s Danske Matrikel 1688

Markbogen af 19/8 1682 for Dageløkke by udviser for denne by på Hørsholm amt, Hørsholm birk, Asminderød sogn:

Ligger i Wildtbanen, tilhører Hs. May. Enkedronningen og består udi 8 gaarde, som tilforn hafver werit 10 gaarde og hafver Peder Lauritzen og Sørren Nielsen huer half af den eene gaard, Hans Nielsen og Olluf Nielsen huer half af den anden gaard, hvoraf de skatter og skylder. 

Bemeldte 8 gaarde beboes af efterskrevne mænd: 
Jens Pedersen No. 1 
Niels Nielsen No. 2 
Peder Hansen No. 3 
Sørren Nielsen No. 4 Viide Correctur Matriculen og Taxten efter Instruxionen
Olluf Nielsen No. 5 
Olluf Svendsen No. 6 
Hans Nielsen No. 7 
Peder Lauridsen No. 8 

Foranskrefne Bye hafver 3 Wange, hvoraf én hver 3die år til fellid udeligger:
No. 1 Rennebierg Wang, i år fellid 
No. 2 Niwerids Wang, i år bygwang 
No. 3 Byebierg Wang, i år rugwang 

Er at observere at når Niwerids Wang og Rennebierg Wang ligge til fellid, bliver undertiden halv, undertiden mindre af dem til agerjord indelukt og besået, dog at de om Sct. hansdag endeligen indelukkes eller som resten af samme vang ligger leye til høslet så længe og høstes som engbund og imidlertid græsser deres fænød på overdrevet. 

Nok befindes udi Rennebierg Wang nogen kirckejord, som ligger til Asminderød Kircke, hvis mål og taxt udi den niende aas vil findes indført.

Bemeldte vanges beskaffenhed findes eller her udi forretningen ved mål og taxt samt anden beskrivning videre specificeret.

Wangeskels påløb kan af vangenes beskaffenhed erfares.  Skovparter haver de ingen af.  Underskov til gierdsel haver de udi deres overdrev, som er i Lave Schou og strækker sig fra Nivebæk.  Fiskeri ingen.  Tørveskiær har de trende:  den ene udi Niewerids Wang, den anden udi overdrevet, den tredie udi Byebierg Wang.  Om hvilke trende moesers beskaffenhed ved vangenes forretning udi enden vil blive mentioneret og indført.  Lader maale udi Nive Mølle og undertiden udi Schiere Mølle.  Lider skade af vildtet.

Landgildehuuse er der trende af, står på Hendes Dronninglige Majestæts grund og beboes af efterskrevne mænd:
1. Peder Jensen, skylder årligt 4 mark til Hendes Majestæt,
2. Birgite Peder Jørgensens, skylder årligt 4 mark til Hendes Majestæt,
3. Thommis Mickelsen, skylder årligt 4 mark til Hendes Majestæt.

Holtshuuse bliver de tvende foreskrevne gårde, som Peder Laursen og Sørren Nielsen, Hans Nielsen og Olluf Nielsen haver til fælles, og giver af hver årligen 2 skilling.

Det ene af bemeldte holtshuse ligger imellem Niels Nielsens og Peder Hansens huus, består udi 9 vægge rum og holder Peder Lauridsen og Sørren Nielsen husbolig derpå og derhos en temmelig kålhauge.  Den anden ligger imellem Olluf Svendsens og Hans Nielsens gård, består udi 14 vægge rum og holder Olle Nielsen og Hans Nielsen husbolig derpå, derhos i liige måde en temmelig kålhauge.

Efter markbogen af 19/8 1682 er der foretaget en beregning og totaloversigt  over den hele Dageløkke bymark, nærmere således (se om mål og vægt her): 
Dageløkke bymark anno 1682:

Vangens navn
Antal åse
Antal agre
Bogført alen2
Beregnet alen2
Tdr. land
Rennebierg Wang
20
214
904201,67
913326,75
65,24
Niwerids Wang
17
284
1548854,13
1548048,88
110,57
Byebierg Wang
11
261
1093888,45
1090526,25
77,89
Vangene ialt
48
759
3546944,25
3551901,88
253,70

 
 

Med markbogen får vi nye navne udover de allerede kendte:  brødrene Olluf, Hans, Søren og Anders Nielsen nu Peder Lauritsen samt Oluf Svendsen, Peder Jensen nu Jens Pedersen, Niels Jensen nu Niels Nielsen og Peder Hansen.  I landgildehusene bor forr. gårdmand Peder Jensen, forr. gårdmand Peder Jørgensens enke Birgite samt Thomas Mickelsen. 

1683 udkommer Chr. V.s Danske Lov, der bla. fastsatte retningslinier for skifternes afholdelse.

1684 udviser modelbogen (se Modelbogen 1684 her):

No. Fæsteren har i brug til sin gård i alen2
1. sort
2. sort
3. sort
4. sort
Summa
1 Jens Pedersen
163372
56047
53622
33396
306437
2 Niels Nielsen
187312
62772
76583
36760
363427
3 Peder Hansen
169482
65148
59329
31742
325701
4 Søffren Nielsen
268049
87595
93721
52707
502072
5 Olluf Nielsen
257990
61159
107622
46728
473499
6 Olluf Svendtsen
172736
66002
67441
36550
342729
7 Hans Nielsen
242592
96038
70330
62394
471354
8 Peder Lauritsen
228823
99999
79240
56168
464230
Sum denne Dageløkke by
1690356
594760
607888
356445
3249449
hvilken sædejord omregnet til tdr. land jord a 14.000 kvadratalen giver
232,10

Ved at omregne den enkelte gårds opmålte jord fra kvadratalen til tdr. opdyrket jord a 14.000 kvadratalen får vi følgende:
Jord omregnet til tdr. land pr. gård:

Gård no. 1
21,898
Gård no. 2
25,96
Gård no. 3
23,26
Gård no. 4
35,86
Gård no. 5
33,82
Gård no. 6
24,48
Gård no. 7
33,67
Gård no. 8
33,16

hvortil kommer de tre gamle landgildehuse og de to nytilkomne holtshuse (fra de to nedlagte ødegårde):

1 Landgildehus, der beboes af Peder Jensen ingen sædejord
2 Landgildehus, der beboes af  Birgitte Peder Jørgensens ingen sædejord
3 Landgildehus, der beboes af  Thomas Mickelsen ingen sædejord
4 Holtshus mellem Niels Nielsens og Peder Hansens hus ingen sædejord
5 Holtshus mellem Olluf Svendsens og Hans Nielsens gaard ingen sædejord

1686 Hartkornsekstrakten udviser (se Hartkornsekstrakten 1686 her):

Ejes af No. Brugers navn
Fol.
Gl. matr.
Nye matr.
Kgl. Maj. 1 Jens Pedersen
38
3-2-3-0
5-7-3-2
Kgl. Maj. 2 Niels Nielsen
39
3-2-3-0
6-1-1-1
Kgl. Maj. 3 Peder Hansen
40
3-2-3-0
6-0-1-2
Kgl. Maj. 4 Søfren Nielsen
41
3-2-3-0
9-2-3-1
Kgl. Maj. 5 Olluf Nielsen
42
3-2-3-0
 
Kgl. Maj. Endnu af en øde jord med 
no. 7 Hans Nielsen
3-2-3-0
8-7-1-2
Kgl. Maj. 6 Olluf Svendsen
43
3-2-3-0
6-7-1-2
Kgl. Maj. 7 Hans Nielsen
44
3-2-3-0
8-6-0-1
Kgl. Maj. 8 Peder Laursen
45
3-2-3-0
Kgl. Maj. Endnu af en øde jord med 
no. 4 Søfren Nielsen
3-2-3-0
8-6-0-1
Svinsolden til al byen
0-2-3-2
Summa denne by

samt fem huse uden sædejord:

Kgl. Maj. 1 Peder Jensen ingen sædejord
Kgl. Maj. 2 Birgite Peder Jørgensens ingen sædejord
Kgl. Maj. 3 Thommes Michelsen ingen sædejord
Kgl. Maj. 4 Et holtshus imellem Niels Nielsens
og Peder Hansens grund
ingen sædejord
Kgl. Maj. 5 Nok et imellem Olluf Svendsens
og Hans Nielsens gård
ingen sædejord

Ogå i 1686 holdtes skifte efter sal. Ane Bendtsdatter mellem hendes efterladte mand, gårdmand på gård no. 2 Niels Nielsen og hendes efterladte datter Dorrete Madtzdatter, til ægte u. Peder Larsen.  Uden at have nærmere belæg herfor konkluderer jeg, at Niels Nielseni sin tid giftede sig med enken efter sal. Niels Jensen og derved overtog fæste på gård no. 2 efter Niels Jensen, som han nu afstod til u. Peder Larsen.
Gård no. 2:  Niels Jensen nu Niels Nielsen
Gård no. 2:  Niels Nielsen nu u. Peder Larsen

1687 blev gl. Peder Jensen begravet, han var 68 år.  Jeg formoder, at han er den Peder Jensen, der boede i landgildehuset no. 1, tidligere gårdfæster på gård no. 1, som han kan have afstået til en søn n. Jens Pedersen.
Gård  no. 1:  Peder Jensen nu Jens Pedersen

Samme år (1687) finder vi i dåbslisterne også en Niels Pedersen, der med sin hustru Anne Pedersdatter har deres barn Bodil til dåben, ægteparret var blevet sammenviede i 1685.

1688 eller kort derefter blev de to ødegårde genskabt som selvstændige gårde, henh. gård nr. 9 og gård no. 10.  På gård no. 9 blev Søren Olsen, der samme år giftede sig med Bodil Tørrisdatter, fæster, medens gård no. 10 blev besat med Mickel Hansen

1689 blev Jens Gundersen begravet, kun 35 år gl.  Han efterlod sig hustruen Birthe Larsdatter, med hvem han havde tidligere på året havde fået et barn Anne, som han dog måtte begrave kort efter.  Da han ikke var gårdfæster,  har han form. beboet det ene af de to holtshuse, Niels Pedersen det andet  (han er form. ikke identisk med den i 1700 begravede Niels Pedersen, en stakkels karl, 29 år.

1690-1700 bliver adskillige piger fra Dageløkke (men kun een karl) bortgiftede, således 1690 trolovet Niels Rasmussen fra Villingerød og Anne Sørensdatter i Dageløkke, 1693 trolovet Rasmus Børgesen i Lønholt og Birgithe Olsdatter i Dageløkke, 1696 trolovet Jørgen Pedersen i Dageløkke og Kirsten Jensdatter sammesteds, 1698 trolovet Jens Pedersen fra Sørup og Maren Hansdatter i Dageløkke, 1699 trolovet Niels Thomasen i Roland og Bodil Olsdatter i Dageløkke, 1699 trolovet Peder Poulsen i Stumpedysse og Maren Sørensdatter i Dageløkke, 1700 trolovet Hans Pedersen og Kirsten Hansdatter i Dageløkke.


 
1700, hvor der tages hul på et nyt århundrede, var der i Dageløkke selvsagt ikke kun gårdmænd, selv om de fleste overleverede kilder netop handler om disse.  Antallet af husmænd, håndværkere og daglejere var i støt stigen i og med at gårdenes antal stort set forblev uændrede de næste mange år.  Med stigende sundhedstilstand øgedes befolkningen langsomt, men sikkert, hvorefter ikke alle gårdsmandssønner og/eller -døtre kunne påregne at komme til gård.  Af kirkebogens dåbs- og begravelsesregistre i årene 1695-1700 fremgår iøvrigt efternævnte ikke-tidligere omtalte (mands-)personer med ophold i Dageløkke (efter fradrag af registrerede begravede i samme periode):
Husmænd, håndværkere og daglejere:
Niels Børgesen (1697 døbt  Niels Børgesen og  Margrethe Svendsdatter deres barn Børge Nielsen)
Jørgen Larsen (1700 døbt  Jørgen Larsen og  Margrethe Pedersdatter deres barn Sidse Jørgensdatter)

I dette år (1700) blev i Asminderød kirke døbt 33 ægtebørn, heraf 2 fra Dageløkke, men også begravet 19 af menigheden, heraf var 2 fra Dageløkke.   Fødselsoverskuddet dette herrens år 1700 var således 0. 

Kirkebogens førelse på denne tid var endog særdeles mangelfuld.  Ser vi et øjeblik bort fra dette finder vi fra 1685-1700 incl. 22 dåbshandlinger i Dageløkke mod 26 begravelser, altså et fødselsunderskud på 4 personer.
 
 
 

Kirkebogen anno 1700 
udviser for 
Børn til dåben af
drenge piger
Trolovede par
antal
Døde og begravede af
mænd kvinder
Asminderød sogn
12 21
5
11 9
Dageløkke by
1 1
1
2 0

Kirkebogens førelse på denne tid var endog særdeles mangelfuld.  Ser vi et øjeblik bort fra dette finder vi for hele perioden:

Kirkebogen 1685-1700 
udviser for 
Børn til dåben af
drenge piger
Trolovede par
antal
Døde og begravede af
mænd kvinder
Asminderød sogn
244 230
147
149 160
Dageløkke by
11 13
13
11 14

 
Herunder finder du et uddrag af sognets kirkebog for den her behandlede periode.  Du kan vælge at overspringe dette ved at klikke på.................
Næste

 
Uddrag af Kirkebogen for  Dageløkke i Asminderød sogn 1660-1700:
Dåb:
1687  døbt  Niels Pedersen  og  Anne Pedersdatter  deres barn Bodil Nielsdatter
1689  døbt  Jens Gundersen  og  Birgithe Larsdatter  deres barn Anne Jensdatter
1689  døbt  Søren Olsen  og  Bodil Tørrisdatter  deres barn Karen Sørensdatter
1690  døbt  Jens Pedersen  og  Anne Nielsdatter  deres barn Peder Jensen
1690  døbt  Niels Børgesen  og  Margrethe Svendsdatter  deres barn Svend Nielsen
1691  døbt  Peder Larsen  og  Dorthe Madsdatter  deres barn NN
1692  døbt  Jørgen Nielsen soldat  og  Bente Pedersdatter  deres barn Peder Jørgensen
1693  døbt  Jens Pedersen  og  Anne Nielsdatter  deres barn Niels Jensen
1693  døbt  Niels Børgesen  og  Margrethe Svendsdatter  deres barn Inger Nielsdatter
1694  døbt  Søren Olsen  og  Bodil Tørrisdatter  deres barn Anne Sørensdatter
1694  døbt  Peder Larsen  og  Dorthe Madsdatter  deres barn NN
Dåb fortsat:
1695  døbt  Mickel Hansen  og  Sidse Rasmusdatter  deres barn Rasmus Mickelsen
1697  døbt  Jens Pedersen  og  Anne Nielsdatter  deres barn Anne Jensdatter
1697  døbt  Niels Børgesen  og  Margrethe Svendsdatter  deres barn Børge Nielsen
1697  døbt  Mickel Hansen  og  Sidse Rasmusdatter  deres barn Bodil Mickelsdatter
1697  døbt  Peder Larsen  og  Karen Pedersdatter  deres barn Lars Pedersen
1697  døbt  Jørgen Larsen  og  Margrethe Andersdatter  deres barn Lucie Jørgensdatter
1698  døbt  Søren Olsen  og  Bodil Tørrisdatter  deres barn Kirsten Sørensdatter
1699  døbt  Peder Larsen  og  Karen Pedersdatter  deres barn Anne Pedersdatter
1699  døbt  Jørgen Pedersen  og  Kirsten Jensdatter  deres barn Peder Jørgensen
1700  døbt  Jørgen Larsen  og  Margrethe Pedersdatter  deres barn Sidse Jørgensdatter
1700  døbt  Mickel Hansen  og  Sidse Rasmusdatter  deres barn Peder Mickelsen
Trolovelser:
1685 trolovet Niels Pedersen Dageløkke og Anne Pedersdatter 
1686 trolovet Niels Nielsen Dageløkke og Kirsten Ibsdatter 
1687 trolovet Peder Hansen Endrup og Anne Olufsdatter Dageløkke
1687 trolovet Jens Henriksen Dageløkke og Inger Svendsdatter 
1688 trolovet Søren Olsen Dageløkke og Bodil Tørrisdatter 
1689 trolovet Jørgen Nielsen Plejelt og Bente Pedersdatter Dageløkke
1690 trolovet Niels Rasmussen Villingerød og Anne Sørensdatter Dageløkke
1693 trolovet Rasmus Børgesen Lønholt og Birgithe Olsdatter Dageløkke
1696 trolovet Jørgen Pedersen Dageløkke og Kirsten Jensdatter 
1698 trolovet Jens Pedersen Sørup og Maren Hansdatter Dageløkke
1699 trolovet Niels Thomasen Roland og Bodil Olsdatter Dageløkke
1699 trolovet Peder Poulsen Stumpedysse og Maren Sørensdatter Dageløkke
1700 trolovet Hans Pedersen  og Kirsten Hansdatter Dageløkke
Begravelser:
1686  begravet  Lauridts Nielsen   76 år
1686  begravet  Niels Nielsens kvinde  Anne Bendsdatter 85 år
1686  begravet  en stakkel  Gundel kld. stumme ,,,,,,,,, år
1686  begravet  Maren Svendsdatter 66 år
1686  begravet  Jens Henrichsens kvinde  Ellen Pedersdatter 56 år
1687  begravet  Peder Jensen gl.   68 år
1689  begravet  Jens Gundersens datter  Anne Jensdatter 0 år
1689  begravet  Jens Andersens datter  Bente Jensdatter ,,,,,,,,, år
1689  begravet  Jens Gundersen   35 år
1689  begravet  N Børgesens datter  Maren Ingeborg N 12 år
1694  begravet  Niels Nielsens søster  Anne Nielsdatter 90 år
1694  begravet  Peder Larsens (gl.) kvinde  Anne Rasmusdatter 57 år
1694  begravet Hans Pedersen N Pedersens tj.karl   32 år
Begravelser fortsat:
1694  begravet  N tingmands dødfødte barn   ,,,,,,,,, år
1695  begravet  Peder Larsen (gl.)s dødfød   ,,,,,,,,, år
1696  begravet Rasmus Mickelsen Mickel Hansens søn   0 år
1696  begravet  Søren Olsens datter  Anne Sørensdatter 2 år
1696  begravet  Peder Larsens (u.) datter  Anne Pedersdatter 2 år
1697  begravet Jeppe Jørgensen Jørgen Larsens søn   2 år
1698  begravet  Jørgen tingmands dødfødte   ,,,,,,,,, år
1698  begravet en fremmed karl Ole Pedersen   39 år
1698  begravet Niels Olsen Ole Nielsens søn   24 år
1698  begravet  Ole Svendsens kvinde  Maren Jensdatter 68 år
1699  begravet halte Ole kaldet en dødfunden druknet karl   32 år
1700  begravet Niels Pedersen en stakkels karl   29 år
1700  begravet Peder Mickelsen Mickel Hansens søn   0 år

 
Næste

 
 

Krakkort over Dageløkke og Nybo mm. (hvert kvadrat måler 500x500 m)