I Frederiksborg amt, hvis areal er 1.347,42 kvadratkilometer er befolkningstætheden i dag (2001) 273,2 indbyggere pr. kvadratkilometer.  I gl. Asminderød Sogn (Asminderød og Humlebæk sogne) og Grønholt sogn bor der i dag (2001) 19.634 personer svarende til en befolkningstæthed på 272,35 personer pr. kvadratkilometer.

Udsnit af kort (Rigsarkivet/Hærens arkiv) over Gribskovs jagtveje fra ca. 1700, der tillige viser forløbet af den kongen forbeholdte vej fra Frederiksborg Slot sønden om Esrum Sø og jagtgården Østrup (senere Fredensborg Slot/Fredensborg by) over Nyrup til Kronborg.  Bemærk også det tætte skovområde (Asminderød skov)  mellem Asminderød, Østrup og Grønholt samt alfarvejen fra Frederiksborg sønden om Grønholt til ladepladsen ved Øresund (Sletten).

Sådan så Danmark imidlertid ikke ud omkring 1660.  For 100 år siden levede der 2½ mill. mennesker i Danmark og går vi yderligere 100 år tilbage boede her efter folketællingen 1801 929.001 , heraf 735.344 i landdistrikterne (de tilsvarende tal fra folketællingen 1787 er 841.806 og 667.165).  Og går vi yderligere 140 år tilbage til omkring 1660 boede der langt færre, måske kun 600-650.000, heraf henhørte langt hovedparten til landbefolkningen, Danmark var dengang overvejende et landbrugsland (læs om datidens Asminderød sogn her).

1660 -  hvor denne beskrivelse af Asminderød sogn tager sin begyndelse - var året, hvor den sidste af Carl Gustav-krigene med Sverige netop var afsluttet med freden i København, der dog kun bekræftede Roskildefredens (1658) afståelse af frugtbare landsdele (bl. a. Skåne, Halland og Blekinge).  Store dele af landet lå øde hen efter svenskernes hærgen og en faktisk statsbankerot var indtruffet.  Situationen krævede syndebukke og adelen blev udpeget som den skyldige af konge og Københavns borgerskab i skøn forening.  Resultatet blev enevældens indførelse. 

Store dele af landet henlå "mestendels" øde efter krigshandlinger, der ikke mindst havde berørt det nordsjællandske krongods.  Kongen (Frederik III (1609-1670) gav derfor adelsmændene Niels Parsbjerg og Kristian Daa ordre til, "med det forderligste at begive sig udi Sjællands Stift og der alle Hans Majestæts len, slotte, klostre, gårde samt ladegårde, saa og underliggende gaarde og gods at besøge og besigtige, hvorledes de nu på bygning ved magt er, så og registrere, hvis inventarium på hvert sted findes, tilmed også bøndernes lejlighed udforske, om de til Hans majestæt Kongen herefter som tilforn deres årlige landgilde kunne udgive eller ikke".   Med disse herrers hovedberetning af 9. april 1661 fulgte for Kronborg Lens vedkommende den kgl. ridefoged over Kronborg Len Hans Rostgaards beskrivelse, nærmere således:

Efter Kgl. Maj.s befaling dateret Københavns Slot den 6. augusti 1660 haver ærlig, agt- og velfornemme mand Hans Rostgaard, ridefoged over Kronborg Len, her af birketinget ladet opskrive 8 uvildige, dygtige og bekvemme Dannemænd, som på rettens vegne pålagt er, befalet sig straks at begive over alt birket og der granske og besigte alt det pantsatte såvelsom det upantsatte gods, desligeste besigte, hvorledes gårdenes bygninger befindes, hvilke endnu er besatte eller ubesatte, ved magt eller ruinerede, så og hvormange tønder sæd til hver gård rug, byg, havre eller andet befindes at være sået.

Item skovene såvelsom underskovene og lundene til de pantsatte gårde beliggendes er, hvorledes de er medhandlede, ved magt eller forhuggede.  Herom har de 8 mænd at erfare og med flid granske og besigte og med det allerførste, i dag 14 dage, deres beretning inden tinge beskreven give, som de vil forsvare og stå inde for.  Hertil opskrevet:  formand Niels Olsen i Borsholm, Niels Willumsen i Saunte, Niels Lauritzen i Skibstrup, Jørgen Mauridtsen i Endrup, Laurs Nielsen i Esbønderup, Laurs Pedersen i Villingerød, Laurs Ibsen i Bjørnstrup og Will Persen i Harritshøj.  14 dage senere indleverede disse 8 mænd resultatet af deres besigtigelser udover det hele Kronborg Len, hvorom kan ses nærmere under de enkelte byer.

Samme år var ridefoged på Kronborg Len Hans Rostgaard (1625-1684) på Krogerupgaard tillige blevet udnævnt til  kgl. fiskerimester og dertil modtog han gården Krogerup med tilhørende bøndergods "til evindelig eje at besidde med adelig frihed".  Til godset hører bla. 1 gård i Ø. Torp og 2 huse i Asminderød by. 

1660 var ligeledes året, hvor Asminderød sogn i Kronborg amt og annekssognet Grønholt i Frederiksborg amt efter den uheldige svenskekrig 1657-1660 af Frederik III (1609-1670) blev overdraget ved gavebrev til hans dronning Sophie Amalie (1628-1685), der straks indlemmede sognene i sit personligt ejede Hørsholm amt og birk.  Her forblev begge sogne frem til enkedronningens død i 1685, hvor Christian V (1646-1699) den 3. marts tilskrev amtmand v. Bülow på Kronborg og Frederiksborg amter, at denne skulle tage såvel Ebbekøbgård som schæferiet på Toelt som de underliggende sogne Asminderød og Grønholt under administration (Kgl. rescripter og resolutioner 1678-1699 RA).  Sognene blev herefter påny henlagt under henholdsvis Kronborg amt og Frederiksbog amt "som tilforn".

Asminderød var om ikke sognets største by  (den hæder tilfaldt Langstrup) så dog den mest betydningsfulde i og med at sognes eneste kirke lå her.  Som sognepræst over Asminderød og Grønholt sogne finder vi i Asminderød præstegård hr. Rasmus Jørgensen Munck, der var kommet til embedet i 1646 ved at gifte sig med sin forgænger hr. Frederik Jørgensen Quist.s datter Margrete.  Som ny sognepræst fra 1661 blev udpeget hr. Søren Pedersen Tuxen og fra 1678 hr. Jens Jacobsen Wind .  Den sidste præst i 1600-tallet blev fra 1695 hr. magister Lars Larsen Grøngaard. 

Sognedegn i Asminderød og Grønholt sogne siden 1648 var Oluf Jørgensen degn, der ved sin død i 1687 blev afløst i embedet af sin svigersøn Niels Hellesen degn, der bestred embedet frem til sin død i 1706  (se hele præste- og degnefortegnelsen her).

1661 døde den 46-årige hæderlige og vellærde mand hr. Rasmus Jørgensen Munck, sognepræst til Asminderød og Grønholt kirker samt provst over Kronborg og Hørsholm birker og der afholdtes skifte imellem hans efterladte hustru, den ærlige, dydge og gudfrygtige qvinde Margrethe Frederiksdatter, med antagen lavværge mons. Christian Hendrich Peters af Hillerød på den ene side og den sal. mands efterlevende børn, bl.a.  en søn Jørgen, til formynder ærlig, agt- og velfornemme mand Hans Rostgaard, kgl. maj.s fiskemester og ridefoged på Krogerup.  Ved skiftet var tillige eftermanden, den nye præst hr. Søren Pedersen Tuxen, tilstede.

Virkningerne af den netop afsluttede krig mod de svenske var tilsyneladende gået sporløst hen over Asminderød præstegård.  I kostalden stod således ikke mindre end 22 bæster (heste), 1 tyr, 5 stude, 9 køer og 5 ungnød og 7 får.  På loftet ligger rug, byg og havre i strået for 250 sletdalere.  Præstegården, hvis rum omfattede badstue, skole, kammer ved skolen, en nye stue, det gamle studerekammer, mellemkammer, sengekammer, dagligstue, køkken, bryggerhus, borgestue, rustkammer og drengekammer, indeholdt mange møbler, sølvtøj og bøger, i flæng kan nævnes bl.a. udskårne egekister, vægbilleder,  kakkelovn, præstens gangklæder, sølvkande, møntet guld og sølv mm.  Til præstegården hørte tillige 2 våninger, opbygt på præstegårdens jord.  Den ene våning står øde, den anden (på 4 fag) beboes af Rasmus Holst.  Boet udviste et overskud på 1165 sletdalere, et i tiden ganske pænt beløb.

hr. Rasmus Jørgensen Munck nu hr. Søren Pedersen Tuxen

1667 døde gårdmand i Langstrup Niels Andersens hustru Kirsten Bendtsdatter og der blev skiftet efter hende.  De hårde tider taget i betragtning kunne boet forventes at være fallit, men der var faktisk aktiver til overs, jfr. skiftet. 
1672 Fra denne periode foreligger en jordebog med den pompøse titel: Hirtsholms Ambts Jordebog fra Philippi Jacobi (1. maj) 1671 og til årsdagen igen 1672.  I jordebogen opregnes de dronninglige gårdes fælstere med angivelse af den enkelte gårds landgilde, se nærmere under den enkelte by.  Samme år døde sognefogeden Niels Rasmussen (1600-1672) i Dageløkke. 

1676 nævnes Peder Larsen substitut (hjælpedegn) i Asminderød.  Hans årlige løn på 6 dalere blev ham betalt af hans nærmeste foresatte, degnen Oluf Jørgensen, "udaf hans egen lomme".    Substitutten var forgængeren for nutidens seminarieuddannede folkeskolelærere, men var oftest kun af bondeæt med ringe skrive- og læsefærdighed.  Peder Larsen var således skrædder, men giftede sig embedet til med forgængeren Anders Pedersens enke, jfr. Anders Pedersens skifte.

1678 døde sognepræsten hr. Søren Pedersen Tuxen, der samme år efterfølges af hr. Jens Jacobsen Wind, der dog måtte gifte sig med enken Kirstine Johansdatter for at opnå embedet.  Ved skftet efter sal. Tuxen er vurderingsmændene Bjørn Bendtsen og Niels Olufsen Friis i Asminderød samt Peder Jensen fra Langstrup og Jørgen Nielsen fra Baastrup, alle velkendte og respekterede gårdmænd i Asminderød sogn.  I boet findes henved 120 bøger samt ædle metaller såsom 6 dobb. gulddukater og 12 enkelte dukater, desuden sølvkande, saltkar og sølvskeer.  Boets aktiver opgøres til 2572 dalere, men passiverne til 2571 dalere.   Hr. Tuxens enke (hr. Winds nye hustru) dør allerede 1684, hvorefter hr. Wind giftede sig med Anne Nielsdatter. 

hr. Søren Pedersen Tuxen nu hr. Jens Jacobsen Wind

1680 dør Ole Hansen (xxxx-1680), gårdmand på gård no. 3 i Søholm.

1682, hvor de store og omfattende landmålingsarbejder fandt sted over hele landet, med efterfølgende registrering og bearbejdning af indsamlede data (ved håndkraft forståes), var vel den begivenhed, der i den behandlede periode mest kom til at berøre sognets befolkning. 

1683 udgives Christian V.s Danske Lov

1684 dør amtsforvalter på Kronborg Len Hans Rostgaard til Krogerup, og godset går i arv til sønnen Frederik Rostgaard (1671-1745).  Fætteren Jens Rostgaard, der efterfølger Hans Rostgaard som amtsforvalter, varetager dog driften af Krogerup frem til 1699. 

1685 begynder den ældst bevarede kirkebog for Asminderød sogn.  Dette år døde gårdmand Jens Svendsen (xxxx-1685) fra gården no. 2 i Søholm.  Samme år tilskrev Christian V (1646-1699) den 3. marts amtmand v. Bülow på Kronborg og Frederiksborg amter, at denne skulle tage såvel Ebbekøbgård som schæferiet på Toelt som de underliggende sogne Asminderød og Grønholt under administration (Kgl. rescripter og resolutioner 1678-1699 RA).  Sognene blev herefter påny henlagt under henholdsvis Kronborg amt og Frederiksbog amt "som tilforn" og den tidligere nedbrudte landsby Toelt genetableres med 4 gårde, der besættes med Hans Pedersen, Morten Pedersen, Niels Jørgensen og Hans Jensen, søn af gårdmand i Nybo Jens Herlufsen (1632-1688).

1687 måtte menigheden i Asminderød begrave deres gamle degn Oluf Jørgensen, der da i en alder af 77 år havde gjort ikke mindre end 39 års tjeneste i embedet. Han blev efterfulgt som degn af sin svigersøn, vicedegnen Niels Hellesen.  Hans bo blev opgjort og udviste en formue på 275 dalere, men der var en gæld på henved 235 dalere, så til deling mellem arvingerne blev kun 45 dalere.

Oluf Jørgensen degn nu Niels Hellesen degn

1688 beskriver Christian V.s Danske matrikel  nøje sognets bøndergods.  Dette år dør gårdmand Mads Jørgensen (1633-1688), gården no. 1 i Søholm.  Ligeledes dør gårdmand i Nybo Jens Herlufsen (1632-1688).
1689 dør Jørgen Mouritsen (1611-1689), gårdmand i Endrup og den ene af de 8 synsmænd, der i 1660 besigtigede Kronborg Birk.  Samme år dør gårdmand i Langstrup Niels Andersen (1621-1689).
1693 dør gl. Hans Nielsen (xxxx-1693), gårdmand på gården no. 4 i Langstrup.

1694 døde præsten hr. Jens Jakobsen Wind og året efter hans enke Anne Nielsdatter, 37 år gl.  Ved skiftet efter afgangne hæderlige nu salige Guds mand hr. Jens Jacobsen Wind viste det sig, at præsten ejede sølvtøj for 263 dalere samt en stor bogsamling på henved 300 bind.  Præstegårdens bygning og bolig blev vurderet til 350 daler, hvortil kom 3 tilliggende huse, der var beboet af henh. Søren smed, Svend kandemager og  Svend skomager.  Boets formue blev opgjort til 2342 dalere, men efter fradrag af gælden på 1933 dalere blev overskuddet så beskedent som 409 dalere. 

hr. Jens Jakobsen Wind nu hr. Lars Larsen Grøngaard

1694 døde også Hans Andersen Bryde (1611-1694), gårdmand på gården no. 1 i Endrup.

1700 Carl XII landsætter svenske tropper ved Humlebæk, hvor de kun møder modstand fra et dårligt udstyret dansk landeværn under ledelse af amtsforvalter Jens Rostgaard på Krogerup. Gårdmand Peder Hansen Bryde (1626-1700) på gården no. 1 i Ø. Torp død, 74 år gl.  Skiftet efter ham er bevaret.