| Asminderød
sogn
1559-1660 Kongernes Nordsjælland |
| Det skete i Europa:
1560 dør Philip Melanchton, der som Luthers udsending havde bidraget til den danske kirkes reformation 1563 begyndre en stærk stigning i kornpriserne i Holland, jarlen af Bothwell kommer i dansk fangenskab på Dragsholm 1572 rejser Nederlandene sig mod Spanien, og Bartholomæusnatten samme år udrydder i Paris 30.000 huguenotter 1580 vender Francis Drake hjem fra sin jordomsejling 1584 kommer tobak og kartofler til Europa fra Amerika 1588 ødelægges den spanske armada under togt mod England 1592 opfinder Galilei et termometer 1593 erklærer Henrik IV af Frankrig, at Paris er vel en messe værd 1600 brændes Giorgiano Bruno i Rom 1603 forenes England med Skotland 1611 bliver Gustav II Adolf konge i Sverige 1614 køber hollænderne for 60 gylden Manhattan af indianere, og de franske stænder holder deres sidste møde før 1789 1618 begynder 30-års krigen 1623 går katolikerne frem 1624 kommer Richelieu til magten i Frankrig 1626 fuldføres Peterskirken i Rom 1633 Galilei afsværger sin påstand om, at jorden bevæger sig 1635 sætter svenskerne i Brandenburg ind med et plyndringstogt, der huskes som "Schwedengreuel" 1645 tager Oliver Cromwell magten i England 1648 afsluttes 30-års krigen med den westfalske fred 1656 rejser polakkerne sig til kamp mod Karl X Gustav, pendeluret opfindes 1659 griber England, Frankrig og Holland (Haagkoncerten) "mæglende" ind i den dansk-svenske krig |
Det skete i Danmark:
 Frederik
II (1534-1588) 1559-1588
1559 efterfølges Christian III af sønnen Frederik II, der kort efter lader Ditmarsken erobre 1560 opstilles der fyr på Kullen, Anholt og Skagen 1563 begynder den nordiske syvårskrig. 1566 reduceres dansk hær i Vester Gøtland til en fjerdedel som følge af pest 1571 besluttes det at betale krigsgælden med en syvårig skat 1584 opføre Tycho Brahe Ursanienborg på Hven
|
Tid og sted:
 Det
oprindelige Frederiksborg ca. 1585
Efter reformationen i 1536 blev kongen den største jordbesidder i Nordsjælland, ikke mindst i kraft af det Esrum Kloster tilhørende bøndergods, der for størstepartens vedkommende overgik i kronens eje. De følgende konger bestræbte sig på, ved køb eller mageskifte med andre jordbesiddere, at udbygge og reorganisere deres jordegods, det såkaldte krongods, i større sammenhængende enheder. Den 1. juli 1560 kom Frederik II således ved mageskifte i besiddelse af herregården Hillerødsholm i Nordsjælland og gav den navnet Frederiksborg. De tidligere ejere Herluf Trolle og Birgitte Gøye fik i stedet godset Skovkloster ved Næstved, det senere Herlufsholm. Hensigten med dette mageskifte var at sammenlægge spredte jordejendomme og for kongens vedkommende at få adgang til jagtområder (såkaldte vildtbaner) i de nordsjællandske skove. Det Hillerødholm, som Frederik II overtog i 1560, var en statelig herregård på den yderste af tre holme i Hillerødsøen. Gården var et dobbelthus (som Egeskov på Fyn), men med to slanke firkantede tårne på facaden. Frederik II havde store planer med gården, men den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 levnede hverken tid eller råd til at føre sådanne ud i livet. Herluf Trolles store gård fik lov til at stå i det store uændret, men Frederik II lod forholmene ryde og opførte der en del økonomibygninger og en kirke. Først efter krigens afslutning kunne Frederik II realisere sin lyst til at bygge for alle pengene. Ved Helsingør, hvor alverdens søfart skulle stryge sejl, standse og betale told for at sejle gennem Hans kongelige Majestæts strøm (Øresund) for at komme til de rige byer ved Østersøen, ville kongen sætte magt bag devisen om, at "Rigernes magt og anseelse er mest udi søen anliggendes".  Krogen
1585Ovenpå den forældede borg byggede Frederik II i årene 1574-84 for indtægterne fra den forhøjede Øresundstold nu et prægtigt renæssanceslot med tårne og spir og udsmykkede det med søjler og skulpturer, påvirket, som han var, af de europæiske fyrster, for hvem rigdom snarere end militær styrke var blevet symbolet på magt - og ikke mindst af sin unge kone og kusine, Sofie af Mecklenburg. De første af bastionerne, de særlige trekantede volde, der er så karakteristiske for Kronborg, kom også til i disse år. Selv navnet blev ændret: Kronborg skulle være det nye navn og kom nogen til at kalde det for "Krogen", som det ellers havde været skik, da skulle vedkommende "bøde en god oxe"! |
| Med fuld ret kan årene 1588-1648 betegnes
som Christian IV.s tidsalder og kongen opfattes i den alm. bevidsthed som
den klassiske danske konge. Mange faktorer bidrager hertil:
hans mange og ikke altid lige vellykkede krige (Kalmarkrigen 1611-1613,
Kejserkrigen 1625-1629 og Torstenssonkrigen 1643-1645), hans mange storslåede
bygningsværker (Frederiksborg, Rosenborg, Børsen, Trinitatis
Kirke, Rundetårn, Kastellet, Nyboder mm.) samt hans forhold til bønderne.
Blandt hans mest kendte bygningsværker regnes Frederiksborg Slot ved Hillerød, der som tidl. nævnt ved mageskifte i 1561 blev erhvervet af hans forgænger i embedet, faderen Frederik II. Størstedelen af det nuværende slot er opført mellem 1600 - 1620, men af Frederik II's oprindelige Frederiksborg findes stadig anlægget på den sydligste af slottets slotsholme med de to lave runde tårne ved S-broen, der forbinder den første og mellemste holm. Desuden findes stadig det lille Badstueslot mellem Indelukket og Lille Dyrehave.  Bygningsplan
over Frederiksborg Slot
På Mellemholmen anlagdes fra 1612 slottets forgård
med to ens, parallelle bygninger med vælske gavle og ottekantet trappetårn
med spir. Den vestre fløj, Slotsherrens hus, blev senere bolig
og administration for lensmanden for Frederiksborg len, senere Frederiksborg
og Kronborg amter.
Christian IV.s valgsprog "Regna firmat pietas" (= Gudsfrygt styrker rigerne) er kendt af ethvert barn. Mindre kendt er vendingen "Remmendis Vort Gafn i alle Maader ... Dog at Bønderne jo ved Macht blifver", men sætningen gengiver præcist det dilemma, som Christian IV konstant befandt sig i, nemlig ønsket om at forøge kronens indtægter uden at bønderne blev så forarmede, at de ikke længere kunne drive deres gårde. Krongodset blev dengang stort set drevet med en hovedgård (på krongodset benævnt Ladegård) som det administrative og økonomiske centrum for det enkelte gods bestående af en større eller mindre mængde fæstegårde og -huse (Ladegården Ebbekøb havde således såvel hele Asminderød sogn som annekssognet Grønholt underliggende). Hvert gods var ikke nødvendigvis et afgrænset geografisk område, men bestod ofte af spredt beliggende gårde over store afstande. I almindelighed var der dog omkring ladegården en koncentration af gårde, hvis fæstebønder havde den specielle opgave at dyrke ladegårdens marker og øvrige landbrugsarbejde ved hoveri enten selv eller ved deres karle og piger. Bønderne på det fjernere liggende strøgods kunne vanskeligt forrette hoveri, men de kunne så til gengæld udføre transportopgaver, de såkaldte ægter, hvilket ikke nødvendigvis var mindre belastende. Krongodsets indtægter bestod således dels i overskuddet fra ladegårdenes drift, dels fra bøndernes afgifter for brug af fæstegården: landgilde, indfæstningsafgifter, idømte retsbøder mm. Landgilden var principielt fast og skulle betales med samme mængde naturalier og penge hvert år, men fra tid til anden opstod selvsagt situationer (ildsvåde, kvægsyge, dårlig høst o.l.), hvor bønderne ikke var i stand til at udrede landgilden helt eller delvist. Ladegårdsdriften var derimod afhængig af de alm. markedsforhold og konjukturer samt den måde, hvorpå landbrugsdriften blev udført. Endelig spillede det en rolle, at kongen iflg. sin håndfæstning var forpligtet til at lade størstedelen af krongodset bestyre af adelige lensmænd, der som vederlag for deres arbejde havde del i lenenes overskud. Datidens bønder var vornede, hvilket bl.a. indebar en pligt for alle voksne mænd til at modtage en hvilken som helst fæstegård uanset gårdens stand, som det behagede jorddrotten at give ham samt pligten til at forblive på fødegodset, medmindre godsejeren tillod noget andet, jf. Danske Lov 3-14-1. Vornedskabet, der i teorien gjaldt det hele land, virkede i praksis dog kun på Sjælland. En kgl. forordning af 27/11 1623, hvorefter bønderne på København, Frederiksborg og Kronborg len fik ejendomsret til deres bygninger, men ikke til jorden, der fortsat skulle fæstes med årlig landgilde til følge, fik ingen praktisk betydning for bøndernes dagligdag. |
Det skete i sognet:
 Danmark
på Christian IV.s tid
1559 tiltrådte hr. Anders Caspersen embedet
som sognepræst for Asminderød sogn og annekssognet Grønholt.
|
| Noter:
1 2 3 4 5 6 |
Aksel Lassen og Ole Karup Pedersen: Slægtens
Spor, Gyldendal 1963
Frederiksborg Slots hjemmeside Jordebog over Kronborg Slot og Len fra påsken 1588 til påsken 1589 Niels Stenfelt: Asminderød og Grønholt
Sogne i gamle dage, manuskript 1925
|
Her kan du vælge den enkelte by:
| Asminderød | Baastrup | Dageløkke | Danstrup | Ebbekøb |
| Endrup | Fredensborg | Humlebæk | Højsager | Kirkeledshus |
| Knurrenborg | Krogerup | Asminderød Sogn | Langerød | Langstrup |
| Nybo | Rogaard | Roland | Sletten | Skære Mølle |
| Søholm | Toelt | Øverste Torp & Nederste Torp | Veksebo | Østrup |
To
håndværkeres skødesløshed i 1629 førte
til, at store dele af det andet af de nordsjællandske kongelige bygningsværker,
Kronborg Slot ved Helsingør, gik op i flammer. Kun Slotskirken blev
mirakuløst reddet af sine kraftige hvælvinger. Under Christian
IV blev alle kræfter sat ind på en genopbygning, bl.a. øgedes
de store kviste i højden, så deres tagrygge kom i niveau med
kippen på fløjenes tage, og i 1639 stod slottets ydre atter
flot. Interiøret blev dog aldrig erstattet i fuldt mål.
Med Christian IV havde riget nemlig fået mere moderne slotte som
Rosenborg og Frederiksborg. Derfor ophørte Kronborg i 1600-tallet
stort set med at være kongebolig og blev i stedet anvendt som bolig
og administration for lensmanden (amtmanden) for Kronborg frem til sammenlægningen
med Frederiksborg amt.