Asminderød
sogn
Fredensborg (Østrup, Rogaard & Kirkeledshus) 1660-1700 |
Det skete i "Fredensborg": | 1660 | 1670 | 1680 | 1690 | 1700 | KB |
1660
På det sted på det vidtstrakte Asminderød Overdrev,
hvor Fredensborg Slot blev opført i årene 1720-1721, lå
oprindeligt en beskeden enestegård
Østrup, der var
kommet i kronens besiddelse med Frederik II.s store mageskifter i 1560.
Under Frederik III var gården midlertidigt overladt til Carl Rytter,
slotsforvalter på Frederiksborg, der svarede ½ tønde
smør årligt i landgilde.
Omkring 1660 overgik Østrup til dronning Sophie Amalies kammertjener, den senere hollandske rigsbaron Jacob Pedersen, der lod gården ombygge til et hollænderi (landbrug baseret på havebrug, kvægdrift og mejeribrug), men han faldt dog i unåde allerede i 1664, hvorfor han i stor hast måtte forlade landet og tage ophold i Holland. Efter at være blevet rehabiliteret i 1670 solgte han gården til Christian V.s halvbroder, statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve. Den nye ejer mageskiftede dog allerede i 1678 med sin halvbroder, kongen, hvorefter Østrup blev benyttet som kgl. jagtgård og Østrups vænge udlagt til græsning for det kgl. stutteri på Hillerødsholm. 1670
1672 har Hs. Dronninglige Maj.s kammertjener Jacob
Peitersen, kronens tjener, Østrupgaard kvit og frit, den skylder
ellers ½ td. smør.
I 1699 arvede Frederik IV ved sin fader Christian V.s død gården, men allerede da var der i tilknytning til jagtgården opført 3 husmandsboliger, de såkaldte Rogaards Huse, samt et vangehus Kirkeleedshus med 2 vangemænd. 1680
Ved at omregne Østrupgaards opmålte jord
fra kvadratalen til tdr. opdyrket jord a 14.000 kvadratalen får vi
følgende:
1686 Hartkornsekstrakten (se Hartkornsekstrakten 1686 her):
Om disse første beboere i det, der senere skulle udvikle sig til Fredensborg slots- og stationsby, får vi nærmere kendskab til gennem kirkebogen for Asminderød sogn, der er overleveret fra 1685, således om de 2 af Rogaards-mændene: Bendt Svendsen gift med Karen Jensdatter og Søren Sørensen gift med Kirsten Larsdatter. I Kirckeleedshus boede 2 familier deriblandt Jens Larsen gift med Else. 1690
1696 dør den ene af vangemændene i Kirkeledshuset n. Svend Hansen, 66 år gl. I 1698 får Niels Svendsen fra Kirkeledshus et dødfødt barn begravet, muligvis har han afløst sal. Svend Hansen (søn af samme?).
1699 begraves en Ole Mouritsen i Kirkeledhus,
81 år gl., og året efter en Anne Bendtsdatter, 74 år.
Samme år trolover Maurits Olsen sig med Ellen Pedersdatter i Kirkeledhus.
Kirkebogens førelse på denne tid var endog særdeles mangelfuld. Ser vi et øjeblik bort fra dette finder vi for hele perioden:
|
Synsforretningen 1703 |
Gadehusfortegnelsen 1709 |
Synsforretningen 1717 |
På det sted, hvor Østrup jagtgård |
Kort over Esrum Sø, muligvis udført af Holger Rosenkrantz i 1728 (H.M. Dronningens Håndbibliotek) |
Udsnit af foregående kort udvisende landskabet øst for Esrum Sø med det nyopførte slot (bemærk den gamle kongevej fra Frederiksborg til Kronborg med afgrening til slottet |
Udsnit af foregående kort udvisende de 3 såkaldte Rogaards Huse med tilhørende sædejord, hvoraf en del måtte afgives til den nyopførte kgl. priv. kro (ses til højre for Rogaard) |
Ryttergodskort fra 1720 over Asminderød sogn, bemærk de 3 vange: Grønholt wang, Tulstrup wang og Knurrenborg wang ved Ebbekøbgård. Den gamle kongevej fra Frederiksborg til Kronborg samt afgreningen til Fredensborg Slot anes. |
Videnskabernes Selskabs kort over Nordsjælland 1768 |