Hvor det nuværende Fredensborg Slot blev opført 1720-1722, lå tidligere en uanselig gård Østrup, der af dronningen blev overladt hendes betroede kammertjener, den senere hollandske rigsbaron Jacob Petersen.  Denne lod bygningerne nedrive og opførte i stedet en "hollandsk gård" baseret på kvægdrift med tilhørende mejeri, lidt i stil med det "schæferi", som dronningen opførte ved landsbyen Toelt, hvis gårde ligeledes blev nedrevet.  Jacob Petersens ejerskab varede dog ikke længe, allerede i 1664 faldt han i unåde hos kongen og måtte i stor hast forlade landet.  Efter at være blevet rehabiliteret i 1670 solgte han Østrup til Christian V.s halvbroder, Ulrik Frederik Gyldenløve, statholder i Norge.  I 1678 vendte Østrup imidlertid tilbage til kronen, idet Christian V mageskiftede med sin halvbroder mod jord i Norge.  Efter at have været benyttet som kongelig jagt- og lystgård i nogle år, besluttede Frederik IV at nedrive gården og i stedet opføre et slot, der i forbindelse med afslutningen på Store Nordiske Krig fik navnet Fredensborg. 

Udsnit af H.C.Lønborgs kort over slottet 1728.  På kortet ses hovedslottet (endnu uden de 4 små hjørnepavilloner), syd derfor "Ottekanten, den indvendige slotsgård lukket af 7 lave fløje med adgangsport. Dernæst følger den ydre slotsgård med de lave Corps de Garde bygninger. Slottets enemærker afgrænses af et rødmalet træhegn, lidt sydligere end nutidens jernport. Bemærk også datidens vejføring

Hanne Raabymagle har begået en kortfattet, men grundig beskrivelse af slottets bygningshistorie i bogen: "Kongehusets boliger", Boghandlerforlaget 1987, der stærkt kan anbefales.  Jan Stenbergs værk: "Fredensborg Slot I-II" fra 1969-1979 er dog stadig hovedværket for den, der måtte ønske en grundigere gennemgang.

Men lad os nu gå en tur rundt om slottet, besøge den kongelige særhave og kigge os omkring i den store slotspark.  Vælg et af de viste temaer nedenfor og klik for at se større billeder med tilhørende tekst: