 |
| Asminderød
sogn
Toelt 1660-1800 |
|
| Toelt 1660-1700 | Toelt 1700-1733 | Toelt 1733-1770 | Toelt 1770-1800 | Toelt 1800-2000 |
|
 Toelt
blev i lighed med resten af Asminderød sogn i Kronborg amt og annekssognet
Grønholt i Frederiksborg amt efter den uheldige svenskekrig 1657-1660
af Frederik III (1609-1670) overdraget ved gavebrev til hans dronning Sophie
Amalie (1628-1685), der straks indlemmede sognene i sit personligt ejede
Hørsholm amt og birk. Her forblev begge sogne frem til enkedronningens
død i 1685, hvor Christian V (1646-1699) den 3. marts tilskrev amtmand
v. Bülow på Kronborg og Frederiksborg amter, at denne skulle
tage såvel Ebbekøbgård som schæferiet på
Toelt som de underliggende sogne Asminderød og Grønholt under
administration (Kgl. rescripter og resolutioner 1678-1699 RA). Sognene
blev herefter påny henlagt under henholdsvis Kronborg amt og Frederiksbog
amt "som tilforn".
Her kan du se gårdenes historie. |
| Men hvad var dette "schæferi på Toelt" for en tingest? Efter "Hirtzholm Amts jordebog fra Philippi Jacobi 1671 og til årsdagen igen 1672" bestod landsbyen Toelt af 5 gårde, der svarede i årlig landgilde 2½ pund rug, 2½ pund byg, 5 tdr. havre, 5 lam, 5 gæs, 10 par høns og 100 æg. I et forsøg på at forbedre økonomien for Hørsholm gods besluttede enkedronningen i 1668 at indrette et schæferi efter engelsk forbillede. Landsbyen Toelt blev fundet velegnet for schæferiets placering, hvorfor landsbyen nødvendigvis måtte nedrives. I godsets regnskaber for 1668 hedder det således: "På det sted, hvor forhen landsbyen Toelt lå, har Hendes Majestæt dette år ladet indrette et skæferi, landsbyen afbryde og andre bygninger opføre, navnlig en lade 20 fag lang og 24 alen bred, 6½ alen høj, en fårestald 20 fag lang, 21 alen bred og 6½ alen høj samt et våningshus, 10 fag langt". Til schæferiet blev i Skåne indkøbt 470 får formedels 300 rdl. Schæferen Claus Bennick skulle for egen regning indsætte 1/5 herimod. Hans årlige afgift blev sat til 350 rdl., men han måtte hvert efterfølgende år eftergives 100 rdl., som han ikke kunne udrede, frem til 1678, hvor afgiften definitivt blev nedsat til 260 rdl. Ved enkedronningens død i 1685, hvor Ebbekøb med underliggende Asminderød og Grønholt sogne blev udskilt fra Hørsholm Birk, blev schæferiet på Toelt nedlagt og landsbyen påny udlagt til bondebrug. |
| Efter Modelbogen 1684 står Claus Bennich som forpagter af Toeltgård, der ansættes til 21-2-0-2-2 hartkorns ager og eng i den nye matrikel mod tidligere 23-0-0-0. Landgildehuset Lille Toelt beboes af skovfogeden Hendrich Høyer og ligger udi skoven. Dette vangehus har et indelucke kaldet Høyers Vænge og ansættes til særskilt hartkorn 1-2-2-2-2. Efter Hartkornsekstrakten 1686 beboes Toeltgård af hartkorn 21-2-1-0 nu af 4 mænd n. Hans Pedersen, Morten Pedersen, Niels Jørgensen og Hans Jensen mod forhen forpagteren Claus Bennich. Hendrich Høyer står fortsat som beboer af Lille Toelt vangehus af hartkorn 1-2-3-0. |
|
Gadehusfortegnelsen 1709 |
| I 1717, hvor Synsforretningen vurderer de Toelt gårdes
og bønders tilstand, hedder det, at "Toelt gårdes agerjord
er skarp og udygtig jord og med gule urter besat og i sig selv sandagtig
og rødgrudet, har ingen græsning". De 4 gårde,
der alle er ens i hartkorn (4-6-0-0) og beboes af henh.1. Anders Pedersen,
2. Christen Nielsen, 3. Harrild Andersen og 4. Jens Christensen,
har fra 22 til 31 fag bygninger og er alle i god stand på nær
gården no. 3, der omtales som slet. Alle bønder har
fra 7-11 bæster (heste), få stude (0-2), 2-5 køer, 5-6
ungnød og mellem 11-15 får. Vangehuset "Lille Toelt"
med skovfogeden Mickel Hansen er på 14 fag, sat til hartkorn 1-2-3-0.
Synsforretningen 1717 |
|
Oeders Efterretninger 1771 Folketællingen 1787 |
|
Folketællingen 1801 |
| Toelt blev udskiftet i 1783, af byens 4 gårde måtte
een udflytte (Strikkergården med fæsteren Carl Strickersen).
Se udskiftningsforretningen for Toelt by 1783. |
Udskiftningskort 1783 Toelt udfærdiget af J.F.von Schilling |
 |
Topografisk kort over kystsognet 1906 nordøstlige del |
KRAK-kort over Toelt og omegn |
i