Degnelæsningen var på landet den bærende skolestruktur frem til begyndelsen af 1700-tallet.  Det hedder således i Kirkeordinansen fra 1539, at: ”Saa skal Sognedegne undervise det unge Bondefolk i Børnelærdommen, Chatechismo, én gang om Ugen paa en Tid og et Sted, som Sognepræsterne foreskriver dem”.  Degnelæsningen havde et religiøst formål, hvorom det i førnævnte Kirkeordinans hedder:  ”At Børnene maa optugtes og udi Sindene beredes til Evangelium, af hvilken Beredelse den første Barndom bliver skikket til sand christelig Gudfrygtighed.  Derved lærer de den Kunst, der kræves, enten for at udbrede Guds Ære i Kristendommen eller til at opholde og bevare et godt civilt og verdsligt Regimente”.  Et krav om, at børnene skulle lære at skrive endsige regne, blev der hverken stillet krav om eller praktiseret i.  Ved degnelæsningen, der almindeligvis fandt sted forud for søndagens gudstjeneste, fremsagde degnen tekster fra katekismus, som børnene dernæst gentog, indtil de kunne den udenad. Degnen og hans medhjælper (substitutten) var kirkelige tjenere, der først og fremmest forestod sangen ved gudstjenesten, bad ind- og gangsbønnen,  holdt kirken rent og forestod kirkeringningen, først i anden række kom ungdommens undervisning.  Degnen fik sit udkomme dels gennem degnelodden, dels indtægter fra offer og tiende (degnetraven, der beløb sig til 1/3 af præstetienden).  Datidens degn var kun i sjældne tilfælde studiosus, mere almindeligt benyttes bønderkarle eller husmænd, der kunne lidt mere end deres fadervor.  Den først kendte sognedegn i Asminderød (Oluf Jørgensen) var således også smed.

Christian V.s Danske Lov (udgivet 1681, trådt i kraft 1683) indeholdt ingen særskilte bestemelser om landsbyskoler, men gentog kun de gamle påbud om, at forældrene i hjemmene skulle lære børn og tyende, hvad de selv tilforn havde lært, indtil præst og degn kunne rette og supplere det (Danske Lov 2-6-2) det .  Degnen skulle fremdeles undervise i kirken om søndagen samt een dag om ugen i byerne, men degnelæsningen og kirkekatekisationen var og blev mangelfuld langt de fleste steder (Danske Lov 2-15-2).

En egentlig skole fik vi først i 1720.erne, hvor Frederik IV i sin regerings sidste 10-år udstedte en forordning af 28. marts 1721 om rytterskoler , hvorefter der mellem 1721 og 1726 blev opført 240 skoler på de 12 rytterdistrikter, de såkaldte rytterskoler.  Kongen havde under Store Nordiske Krig truffet beslutning om at indrette al den kronen tilhørende jord til 12 rytterdistrikter, hvert distrikt for 700 ryttere.  Over hvert rytterdistrikt (København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggevælde, Vordingborg, Coldinghus, Dronningborg, Skanderborg, Falster, Lolland og Fyn) blev i 1717 udarbejdet en Synsforretning af 12/3 angående bøndernes og husmændenes tilstand i Kronborg Amt i henhold til ordre af 23/1 1717 fra kommissionen for ryttergodsets inddeling, der i 1718 blev opfulgt af en Hovedkrigs- og Portionsjordebog over det Cronborgske Regiments Distrikts Ryttergods, således som det af 5600 tønder hartkorn = 700 rytterportioner er vorden inddelt fra 1ste oktober anno 1718. Den kommission, der i denne forbindelse blev nedsat i Frederiksborg og Kronborg amter, justitsråd C.C.Bircheroed og kancelliråd Ole Pedersen, foreslog i 1720 kongen at oprette et antal skoler i disse distrikter.  Kongen tog ideen til sig, ikke mindst tilskyndet af biskop Christen Worm og sine søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der begge på deres godser så tidligt som i 1719 med succes havde oprettet de såkaldte "prinsesseskoler".

Eftermælet af rytterskolerne er i dag langt bedre end deres ry var i samtiden, hvor skolerne var plaget dels af de forsømmelser, som følge af den ofte lange skolevej for de skolesøgende børn, dels kunne den ringe løn kun tiltrække mindre kvalificerede skoleholdere.   Skolerne blev således i starten langt fra, hvad kongen og hans rådgivere havde forestillet sig.

Grundplan over en rytterskole 1721

Rytterskolerne var grundmurede "købstadsbygninger" (i  modsætning til den mere almindelige "bondebygning" i bindingsværk), 21 alen lang (9 fag), 12 alen bred og 4½ alen høj fra gulv til bjælker.  Murene var 2 sten tykke og fugede udvendig. Gesimsen var ½ alen høj, og det høje tag med skrå gavle var dækket med røde Flensborg teglsten.  Der var norsk tømmer i tagværk og det øvrige indvendige træværk, hvorimod udvendige dørkarme og vinduer var af egetræ og loftet af brede fyrreplanker.Uden om hele huset brolægning, ligeså i stalden.  Der var 3 yder- og 5 inderdøre, nogle med lås, andre med krog og krampe. Der var 17 vinduer, hvert med 24 blyindfattede ruder. Indvendig er vinduerne malede røde, udvendig perlegraa ligesom de lemme, der lukkede for dem om natten. Ifølge grundplanen var rytterskolen indrettet med en bolig til skoleholderen og hans familie på 37 m², en skolestue med forstue på 33 m² og i gavlen en kostald og fåresti på 8 m².

Gennem den rundbuede dør, hvorover var indmuret en sandstenstavle med teksten:

kom man ind i en lille forstue, der førte direkte ind i skolestuen over hvis dør kunne læses:

Skolestuen var sparsomt møbleret:  2 lange borde med korsfødder og bordplade af lange brædder og bænke, hvis pælefødder var nedrammet i det lerstampede gulv.  Skoleholderen havde sin plads mellem de adskilte drenge og piger.  Skolestuen var forsynet med jernkakkelovn og et primitivt inventar: et bord og nogle bænke samt et skab, hvori skulle opbevares skolebøgerne, som i fundatsen fastsættes til: 1 Brochmanns postil, 2 bibler, 12 nye testamenter med tilhørende psalmebøger, 100 katekiser og 100 ABC bøger for hver skole. Derudover en forklaring til Luthers katekismus, den såkaldte lærebog og på væggen Instruktionen for skoleholderen ophængt. 

Fra skolestuen førte en dør ind til skoleholderens privatbeboelse.  Over døren var opsat endnu en tekst sålydende:

Skoleholderboligen bestod af dagligstue, hvorfra der var døre til et soveværelse og  et køkken med spisekammer.  Også over døren til soveværelse samt køkken var opsat opbyggelige sentenser, over sovekammerdøren denne:

og over køkkendøren:

Ved det åbne skorsten i køkkenet var ildstedet, hvor der blev fyret op i den murede flisebelagte bilæggerovn mellem skole- og dagligstue og i bagerovnen mellem skolestue og køkken.  Fra køkkenet var yderligere en dør til husets bagside.  Ved modsatte gavl var døren, der førte ind til den med skolestuen sammenbyggede stald. 

Skolemesteren skulle derhos iagttage, at børnene ikke bander, bruger skældsord eller utugtig tale eller støjer, kives eller slås.  Han må ikke med hug eller slag ilde mishandle børnene.  De kan straffes med formaninger, oversidden m.m., men med ris kun i forældrenes overværelse.  På prædikendage skal han møde med børnene ved kirken, følge med dem ind og overvære prædiken og katekisation.

Skoleholderen ved en rytterskole blev aflønnet med 24 rdl. i penge, som udredes af kirkens indkomster, fri bolig, 3 læs brænde, 1 læs tørv pr. 20 tdr. hartkorn, 1 lispund hø og 1 lispund halm af hver td. hartkorn , fri græsgang på byens fælled for 1 ko og 4 får, nogle gæs og et par ungsvin blandt bøndernes kreaturer, og af hver husmand 1 mark årligt, derhos frihed for alle skatter og afgifter.  Da der ikke hørte jord til embedet behøvedes intet udhus.  Brønd fantes ikke ved alle skoler.  Hvis skolemesteren var student og flittig, kunne han efter 3 års tjeneste forfremmes til degn, om han egnede sig dertil, ja endog til præst.

Forklaring om alle saavel kongelige og forhen funderede som nu efter kongelig allernaadigste befalinger af 23. januari 1739 og 29. aprilis 1740 nye oprettede skoler i Sjællands stift

I 1740 fremkom en "Forklaring om alle saavel kongelige og forhen funderede som nu efter kongelig allernaadigste befalinger af 23. januari 1739 og 29. aprilis 1740 nye oprettede skoler i Sjællands stift", hvor det om rytterskolerne i Asminderød og Grønholt sogne oplyses:

Forklaring om skolerne paa Cronborg Amts, Lynge-Cronborg Herred, side 1
Lynge-Cronborg Herred/Asminderød Sogn:

I Dagløkke en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Dagløkke, Langstrup, Søeholm, Nyeboe, Thoelt, Torpen, Sletten, Humlebæk og Krogerup, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1722, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er  Johan Walter, han er ustuderet.

I Vexeboe en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Asminderød, Wexeboe, Endrup, Danstrup, Langerød, Baastrup samt fra Tikøb sogn: Jonstrup, Sanne, Esbønderup, Halgistrup, Nyrup, Reerstrup og Munkegaard, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1724, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er  Key Topp, han er student.
Lynge-Cronborg Herred/Grønholt Sogn:

Forklaring om skolerne paa Cronborg Amts, Lynge-Cronborg Herred, side 2

I Grønholt en kongelig rytterskole, hvortil efternævnte byer ligger: Grønholt, Lønholt og fra Karleboe Sogn Karleboe, Heslerød, Nivaae og Niverød, skolen er grundmuret og påbegyndt i 1722, den stipulerede løn til skoleholderen er 24 rdl. aarligen etc. efter Instructionen, skoleholderens navn er Peter Gierild, han er ustuderet.
 

Om sognets skoler i 1743 skrev præsten:  I Asminderød (sogn) er der en kgl. rytterskole (Veksebo), grundmuret, som begyndte i 1724, skoleholder er Key Topp, hvis stipulerede løn er 24 rdl.  I Grønholt (sogn) er og en kgl. rytterskole (Grønholt), som er grundmuret og begyndte i 1722 og hvis skoleholder er Peiter Gierild, han er ustuderet og er meget opbyggelig.".  Også han modtog 24 rdl. i årlig løn.  Skoleholder Topp omtales af præsten som: "et godt stakkels faar, ikkun af maadelig capacitet, men af et ærligt gemyt og lader sig vise til rette". 

1746 døde degnen Børge Svendsen Schoulund, kirkebogen anfører:  "22. april begravet sognedegnen Børge Svendsen Schoulund i sin alders 71. og embedes 41. år.".  Hans degnebolig oplyses i 1744 at være på 12 fag stuehus i middelmådig stand, dertil et udhus på 13 fag, en liden frugthave og samt en kålhave på 3 fdk.  Degnejorden lå i nabosognet.  I en bønskrivelse til bispen året før (1743) betegnede han sig selv som: "en gammel mand, ikke langt fra mine 70 år, som sidder i et hus fyldt med 5 uforsørgede børn og er i en saare fattig og ynkværdig tilstand".  Udnævnelsen af hans efterfølger gav anledning til en vis diskussion, præsten hr. Jensen anbefalede "skoleholderen i Dageløkke Johan Walter har til dato baaren den priis med rette, at hans underhavende ungdom er bleven bedst underviist, saa har han gode gaver til at føre sangen.  Han er gift med en præstedatter, der blandt børnene er en anseelig læremoder, som under hans fraværelse i alle maader lige saa vel som han kunne besørge undervisningen".  Trods den gode anbefaling af skoleholder Walter blev sal. Børge degn alligevel efterfulgt i degneembedet  af sin substitut og hjælpedegn siden 1743, studenten Hans Jacobsen Brabrandt, der i 1744 var blevet gift med Børge degns datter Anna Maria Børgisdatter Schoulund.