Hun siger om sin barndom:
De arbejdede altid, stod op kl 4 om morgenen, malkede og rensede stald, inden de skulle i skole, der var 7 km. at gÕ.Dengang gik alle jo med trµsko, men Mor kunne ikke gÕ med dem, fordi hun havde store knyster pÕ f°dderne, og hun slog dem hele tiden , men hun havde jo ikke andet, sÕ hun var n°d til at have dem pÕ , det vil sige; sÕ lµnge der var nogen der sÕ det, for sÕ snart hun var ude af syne, tog hun trµskoene i hÕnden og l°b pÕ bare f°dder til skole, og det bÕde sommer og vinter. Mor gik i en god skole, og lµrte meget efter datidens mÕlestok. NÕr de kom hjem fra skole skulle de straks ud i marken, og der blev de ved med at arbejde til det blev m°rkt, sÕ derefter kunne der f°rst blive tid til lektierne. " f°rst arbejde siden lµsning", den lµresµtning lod Mor gÕ i arv til sine b°rn. Men trods de strenge arbejde, havde Mor
altid et sµrligt lys i °jnene , nÕr hun fortalte om sin barndom, og man sporede en glµde fra en dejlig tid, nÕr hun fortalte.Mor fortalte ogsÕ om hvordan de bryggede °l, slagtede og bagte br°d. Til Ïlbrygningen, som gerne begyndte i oktober, kom de 4 store °lkar i gang, de var sÕ store at Mor kravlede op i dem for at g°re dem rene, de blev skuret med sand og en halmvisk, og efter at de var skyllet med masser af vand, der var trukket op fra br°nden, var de klar til brug.SÕ skulle der byg i karret og derpÕ malt, og det blev sÕ overhµldt med varmt vand og tilsat gµr. Et par dage efter, var der et tykt lag gµr over hele karret , det blev sÕ skummet af, og gemt i stenkrukker, det brugte man til br°dbagningen, men man mÕtte huske at gemme, sa der var nok til nµste °lbrygning. NÕr de slagtede var det altid bÕde 1 ko og 2 grise, og de gµs de havde ca. 20-30 stykker. Og nu kom husmandskonerne og hjalp til, og l°nnen de fik for det var et stk, k°d eller en gÕs, de fik selvf°lgelig ogsÕ mad pÕ gÕrden mens de var der, der var mange mennesker at lave mad til , og Mor fortµller at
det var altid sjovt og festligt.Der blev saltet ned i de store sulekar, og der blev lavet Blodp°lser, Finker og Spegep°lser ,Rullep°lser og Medister. Senere blev en del af det r°get , de havde selv rygeovn. Til br°dbagningen , blev der fyret op i den store ovn, en muret ovn af kampesten, der blev fyret direkte i ovnen en hel dag, sÕ var ovnen varm nok, sÕ ,blev den fejet ren for gl°der og aske. Det var rugbr°det der f°rst kom i ovnen , og derefter hvedebr°det, formkager og de finere kager. De bagte c
a. 40 rugbr°d af gangen, og til jul bagte de ogsÕ smÕkager, men de kom til allersidst.
Mor fortalte ,at de havde ikke juletrµ da hun var barn, det kom f°rst til M°n senere.
Men julen var gildernes tid, de kom til julegilde rundt om hos familien, og den var stor, med en masse fµtre og kusiner.
Julegilderne foregik altid i den fine stue " Ïverstestuen" der var ingen kakkelovn og altid hundekoldt, men de havde jo mange lag sk°rter pÕ dengang, og var vant til det.Maden kom pÕ bordet, og man spiste sulemad , koldt k°d og masser af p°lser og rugbr°d, snapsen var der ogsÕ rigelig af og hjemmebrygget °l. SÕ spillede mµndene kort og konerne snakkede, og b°rnene legede, blindebuk , gemme og dansede, o
g det var en herlig tid.
Disse "Ïverstestuer", hvor man kun kom til jul eller nÕr der var gilde, findes skam endnu flere steder pÕ M°n.Nogle Õr efter at Mor var blevet konfirmeret, kom hun ud at tjene, til en gÕrd i Odsherred, og der fik hun sin f°rste cykel. Mor mÕtte aflevere sin sommerl°n hjemme hos sin Far, for , som han sagde; de mÕtte jo betale en anden pige i stedet
, nÕr Mor var rejst, sÕ det var da helt naturligt.
Hjemme pÕ M°n kom Mor en del pÕ R°dkilde h°jskole, og hun blev altid inviteret med nÕr der skulle vµre fest, og gik ogsÕ til gymnastik der.
I 1908 var der, pÕ M°n en und mand der hed Kristian, som Mor blev forelsket i, og de blev gift i 19 . November 1909 i Damsholte Kirke. SÕ dermed er vi fremme til min Far, og gÕr nu tilbage til Fars afstamning.