1661 døde Mads Jørgensens hustru Karen Larsdatter, 45 år gl.  Ved skiftet efter hende nævnes en datter Kirsten Madsdatter.
 

1661 udviser den af ridefogeden over Kronborg Len Hans Rostgaard efter kgl. befaling af 6. august 1660 om lenets tilstand (se Asminderød sogn 1660-1700) udarbejdede synsbeskrivelse, at i Søholm er alle gårde næsten ødelagt. 

1666 døde Oluf Hansen og der blev skiftet mellem hans efterlevende hustru Margrethe Pedersdatter og datteren Kirsten Olsdatter, gift med Søren Mickelsen i Niverød.

1670
1672 Fra den forholdsvis korte periode mellem 1660 og 1685, hvor Ebbekøb Ladegård med de underliggende sogne Asminderød og Grønholt var henlagt under dronning Sophie Amalies privatejede Hørsholm Amt (se nærmere under Asminderød sogn 1660-1700 her) foreligger en jordebog fra 1671-1672. 
 

Byen havde da  4 fæstere på 4 gårde (se Udskiftningskortet (udsnit) fra 1789 til venstre):

Det ældste kort, der er bevaret over Søholm, er Reckes kort over Langerød, Søholm og Højsager byer 1789, udført i forbindelse med byernes udskiftning af landsbyfællesskabet  (her vises kun et udsnit af original I-kortet).  Der er dog stor sandsynlighed for, at kortet også udviser de faktiske forhold i Søholm 100-125 år tidligere, idet udviklingen ikke fandt sted med stormskridt i 1700-tallets Danmark, især ikke på landet.

1679 0 Ole Hansen Ole Hansen Søholm Margrethe Jørgensdatter 

1682 medførte store omvæltninger i sognets landsbyer, ikke mindst i Søholm, hvor opmåling, registrering og vurdering af bymarkens mange uregelmæssige agerstykker tog sin begyndelse den 23. august.  Resultatet heraf blev nedfældet i en såkaldt markbog 1682, der efterfølgende dannede grundlag for modelbog 1684 og  hartkornsekstrakt 1686, hvilket alt resulterede i  Chr. V.s Danske Matrikel 1688. 

Markbogen den 23/8 1682 for Søholm by udviser for denne by på Hørsholm amt, Hørsholm birk, Asminderød sogn: 

Er 4 gaarde, som beboes af

Er hendes Dronninglige Majestæt EnkeDronningens bønder.  Liggende udi vildtbanen og haver megen skade af dyr i deres marker.

Markskellet strækker sig vester til Høysager Markeskel, vester til Dagelycke Markskel, sønden til Langstrups Markskel og norden til Langerøds Markskel.  Gierdsel haver de til fornødenhed udi Danstrup Skouf, mens staver maa de kiøbe hvor de dennem kan bekomme.  Skoven bliver dennem ved udslaeg udviist udi Danstrup og Holme Schoufve.  Intet overdrev.

Findes udi Houvre Wangen en liden tørremoese, som sidst udi forretningen wirder specificeret.

Findes ogsaa trende smaa søer tilhørende Hendes Dronninglige Majestæt Enkedronningen nemblig
1. Søeholms Søe, liggende vesten for byen.
2. Den anden Suder Søen liggende udi toffterne og den
3. tredie Agesøe liggende udi Houwe Wangen, forbemeldte søer er med adskillige slags fisk, nemligen Aborre, Geder og Schaller besatte.

Lader mahle udi Scherre Møelle og undertiden på Helsingøers Veirmølle.

Trende Wange, som hver aar een efter den anden til fellid udeligger som føelger:
1. Houe Wangen strækker sig øster til Daulycke Markskel, vester til Hylleleds Giærde, sønden til Langstrups Markskel og norden til Nyeboes Markskel og i dette aar ligger til fellid.
2. Ørnehøis Wangen strækker sig øster til Hylleleeds Giærde, vester til Høisagers Markskel, sønden til Langstrups Markskel, norden til byen og udi dette aar er rugmarck.
3. Steenbiers Wangen strækker sig øster til byen, vester til Høisagers Markskel, sønden til søen, norden til Langerøds Markskel og udi dette aar er biugmarck.

Efter markbogen af 19/8 1682 er der foretaget en beregning og totaloversigt  over den hele Søholm bymark, nærmere således (se om mål og vægt her): 

Søholm bymark anno 1682:

1683 udkommer Chr. V.s Danske Lov, der bla. fastsatte retningslinier for skifternes afholdelse.

Ved at omregne den enkelte gårds opmålte jord fra kvadratalen til tdr. opdyrket jord a 14.000 kvadratalen får vi følgende:
Jord omregnet til tdr. land pr. gård:

(se Hartkornsekstrakten 1686 her)
 

1686 blev Kirsten Laursdatter, gårdmand Mads Jørgensens anden hustru, begravet, hun blev 46 år gl. (hans første hustru Karen Laursdatter var død allerede i 1661).

1688 døde gårdmanden på gård no. 1 Mads Jørgensen og der blev skiftet mellem børnene:  4 sønner og 3 døtre.  Kort efter blev gården no. 1 opdelt i to ½-gårde:  fæste på den første ½-gård fik hans ældste søn Jens Madsen, den anden ½-gård gik til Peder Tørresen, søn af Tørre Pedersen, GM i Langstrup.

1689 trolovet Christen Olsen Søholm og Johanne Børgesdatter 

1690

1690 trolovet Peder Nielsen Søholm og Anne Olsdatter 
 
1693 blev Joen Pedersen fra Søholm, søn af Peder Jensen ibidem,  trolovet med gårdmand i Endrup Hans Bryde Andersens datter Sidse Hansdatter.
Samme år blev Peder Tørresen fra Langstrup trolovet med Maren Jensdatter fra .  Han var søn af gårdmanden Tørre Pedersen i Langstrup, hun datter af gårdmand i   

1699 trolovet Lars Andersen Søholm og Trune Jensdatter 

Kirkebogens førelse på denne tid var endog særdeles mangelfuld.  Ser vi et øjeblik bort fra dette finder vi for hele perioden: