1900 |
I fortsættelse af septemberforliget vedtages lov
om en permanent voldgift. De første grammofonplader kommer
til landet. Politiets centralbureau for identificering (CfI) oprettes.
Silkeborg, Løgstør og Nørre Sundby får købstadsrettigheder.
JJS ane 15 Anna Sophie Terp, GM Christen Svendsens
i Rådvad i Harte sogn i Vejle amt, dør. |
1901 |
Lov om hemmelig afstemning gennemføres.
Ved valget den 3. april vinder reformpartiet 13 mandater og har dermed
76 af 114 mandater. Højre går ned til 8 mandater og
opgiver kampen. Christian IX udnævner en venstreregering under
ledelse af J.C.Christensen. Systemskiftet vækker en bølge
af begejstring i hele landet.
Provinshandelsforeningerne dannes. Arbejds- og
Fabrikstilsynet oprettes tillige med Arbejdsrådet. Ny Carlsbergfondet
oprettes. |
1902 |
Husmændene, hvis økonomiske interesser ikke
falder sammen med godsejernes, begynder at skille sig ud fra den officielle
venstrepolitik.
De samvirkende sjællandske husmandsforeninger stiftes.
Første trådløse telegram modtages
12. maj i København. De fleste sporvogne er nu elektrificerede.
AFD ane 10 Hans Andersen, husmand i Skovhuse, dør
i Skibinge sogn i Præstø amt. |
1903 |
Regeringen gennemfører en skattereform:
hartkornsskatterne og tienden forsvnder, og der indføres ejendomsskyld,
formue- og indkomstskat.
Lov om oprettelse af menighedsråd vedtages.
I august dukker den første automobildroske op i København. |
1904 |
Under den japansk-russiske krig indkalder krigsminister,
oberst W.H.O.Madsen uden bemyndigelse 1.500 mand til søforterne.
På initiativ af chefen for Københavns opdagelsespoliti, inspektør
Henrik Madsen, indføres fingeraftryksmetoden, fra 1908 i brug over
hele landet.
Danmarks første biograf Cosmorama åbner
i København. De første støvsiugere kommer til
landet. Det vedtages at genopbygge Christiansborg og at byge en ny
personbanegård og et rigshospital. Ekstrabladet begynder at
udkomme.
AFD ane 8 vejmand i Saunte Ole Kristian Frederiksen
dør i Tikøb sogn, Frederiksborg amt. |
1905 |
J.C.Christensen danner sit første ministerium,
hvor han tillige selv er forsvarsminister. Det radikale Venstre stiftes.
med lrs. Carl Theodor Zahle som formand. Justitsminister Alberti
får mod protest indført pryglestraf for volds- og seksualforbrydelser.
Norge opløser unionen med Sverige, Frederik VIII.s
søn carl vælges til Norges konge som Håkon VII.
Skoleskibet Georg Stage sejles i sænk af et engelsk
dampskib i Hollænderdybet, 22 elever omkommer.
JJS ane 2 Jens Marius Jespersen fødes i Haurum
i Hammel sogn i Skanderborg amt. |
1906 |
Christian
IX dør 29. januar og efterfølges af sønnen Frederik
VIII.
Den første flyvning i Europa med en masine, der
er tungere end luft, foretages af Jacob Christian Ellehammer på Lindholm
nord for Lolland. I København ses de første bananvogne
på gaden. Lurmærket smør markedsføres.
1907 Lov om anerkendte arbejdsløshedskasser.
Lov om indførelse af metersystemet. Det forbydes at holde
køer i forbindelse med brændevinsbrænderi i København.
Frederiksværk bliver købstad.
1908 En ny kommunallov, hvorved kvinder og tyende
får valgret, vedtages. Justitsminister Alberti melder sig selv
tilpolitiet og tilstår bedragerier over for Den sjællandske
Bondestands Sparekasse og Smøreksportforening for henved 15 mill.
kr. Han idømmes 1910 8 års tugthus. Der oprettes
et ministerium for handel og søfart.
Den første tuberkulosestation oprettes.
Burmeister & Wain anlægger Danmarks første stålværk.
JJS ane 3 Alma Holst fødes i Stubdrup i Harte
sogn i Vejle amt.
AFD ane 2 Svend Aage Frederiksen fødes i Fredensborg
i Asminderød sogn i Frederiksborg amt.
AFD ane 13 Sidse Marie Hansdatter dør på
Veksebo Mark i Asminderød sogn, Frederiksborg amt. |
1909 |
C. Th. Zahle danner regering.
Sundhedsstyrelsen og Retslægerådet oprettes.
Industrirådet dannes. Spejderbevægelsen kommer til Danmark.
Danmarks første undervandsbåd går ind i Flådens
leje. |
1910 |
Den fynske friskolemand Klaus Berntsen danner ny venstreregering.
Venstregrupperne forenes til et samlet venstre.
De gamle milepæle på landevejene fra København
afløses af kilometersten. Kraks blå bog udkommer for
1.ste gang.
AFD ane 3 Emmy Magdalene Olsen fødes på
Veksebo Mark i Asminderød sogn i Frederiksborg amt. |
1911 |
Den nye hovedbanegård indvies. Den første
kvinde docerer i september ved Københavns Universitet. |
1912 |
Under et ophold i Hamborg afgår Frederik VIII pludselig
ved døden, og hans søn Christian X bliver konge.
Christian
10.
Christian Carl Frederik Albert Alexander Vilhelm.
Konge af Danmark 1912 - 1947 og af Island til 1944.
Valgsprog: "Min Gud, mit Land, min Ære".
Født 26. september 1870.
Søn af Frederik 8. og Dronning Lovisa.
Gift 26. april 1898 med Hertuginde Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin
(1879-1952).
Børn: Prinserne Frederik (9.) og Knud.
Som den første i den glücksborgske linie
var han født som tronarving og blev derfor grundigt forberedt til
kongegerningen. I 1889 tog han som den første tronarving nogensinde
studentereksamen. Hans efterfølgende uddannelse var imidlertid i
samklang med familietraditionen militært præget, hvilket satte
sig så dybe spor i hans personlighed, at han siden opfattede sig
selv som soldat med liv og sjæl. Ved faderens død i 1912 efterfulgte
han denne på tronen. Hans lange regeringstid indrammedes således
af de to verdenskrige.
Til at begynde med havde Kongen lidt vanskeligt ved at
finde sig til rette med den parlamentariske statsskik, som var blevet knæsat
ved Systemskiftet i 1901. Det førte til flere sammenstød
med de politiske ledere kulminerende med statsminister Zahles tilbagetræden
efter en ophedet ordveksling med Kongen og den efterfølgende Påskekrise
i 1920, der i nogle kritiske dage bragte monarkiets fortsatte eksistens
i fare. Derefter accepterede Kongen fuldt ud sin konstitutionelle rolle,
og han handlede aldrig siden uden fuld parlamentarisk rygdækning.
I 1930rnes urolige politiske klima stod han fast bag regering og rigsdag
i kampen mod de totalitaristiske bevægelser.
Grundlaget for Kongens senere position som nationalt samlingssymbol
blev lagt ved festlighederne i forbindelse med genforeningen med Nordslesvig
i 1920 og styrket ved kongeparrets mange rejser ud i landet. Da Danmark
den 9. april 1940 blev besat af tyske tropper vandt han stor folkelig hengivenhed
ved uden afbrydelse at fortsætte sine daglige rideture i Københavns
gader. Den høje, ranke kongeskikkelse til hest og Kongens værdige,
men afmålte optræden over for besættelsesmagtens repræsentanter
blev i besættelsesårene selve symbolet på ukuelighed
og på samhørighed mellem konge og folk. Kongens 70-års
fødselsdag få måneder efter besættelsens begyndelse
blev en stor folkelig manifestation af disse følelser.
I oktober 1942 styrtede Kongen imidlertid med hesten under
den daglige ridetur. Dette forårsagede en varig svækkelse af
hans helbred, og derefter viste han sig kun sjældent offentligt.
Rigsdagens genåbning den 9. maj 1945 overværede han bundet
til en kørestol, tydeligt svækket. Den 20. april 1947 sov
han stille ind. På Castrum Doloris var hans kiste smykket med et
frihedskæmperarmbind.
M/S
Selandia (Sjælland) var verdens første oceangående skib,
som ikke brugte dampkraft. Det blev bygget for Østasiatisk Kompagni
i 1912 af Burmeister & Wain i København, som siden 1897 havde
haft licens på udviklingen af dieselmotorer. Grev Zeppelin
lander med luftskibet Hansa på Kløvermarken ved København.
Politikens Hus på Rådhuspladsen indvies. Militæret
åbner en flyveskole.
1913 Socialdemokratiet bliver ved valget med 107.000
stemmer landets største, men da stemmerne er koncentreret om de
større byer, får prtiet færre mandater end venstre.
C.Th.Zahle danner sin 2.den regering.
Der gennemføres lov om enkeforsørgelse
og arbejderbeskyttelse. Herning bliver købstad. Jernbanekatastrofe
ved Bramminge, 15 mennesker omkommer, deriblandt socialdemokraten Peter
Sabroe. |
1914 |
Regeringen opløser landstinget. Ved krigsudbruddet
undlader Danmark at mobilisere og nøjes med indkaldelse af en sikringsstyrke,
hvilket gør et godt indtryk i Berlin. Der udsendes en neutralitetserklæring,
men på tysk opfordring mineres de danske farvande.
Statens filmcensur oprettes. Juletræet på
Københavns Rådhusplads tændes for første gang.
AFD ane 12 Hans Olsen, boelsmand på Veksebo
Mark dør i Asminderød sogn i Frederiksborg amt. |
1915 |
Den lige og almindelige valgret indføres.
Valgretsalderen til folketinget bliver 25 år, til landstintet 35.
Benævnelsen konsejlspræsient afløses af statsminister.
Højregrupperne sammensluttes til det konservative folkeparti.
Københavns sidste hestesporvogn Hønen kører
sin sidste tur den 13. juni gennem Nørrebrogade. Krydseren
Valkyrien sendes til Vestindien, hvor der frygtes opstande. |
1916 |
Salget af de vestndiske øer tages op påny.
Ved den første folkeafstemning, hvor kvinderne har valgret, afgives
der 284.000 stemmer for salget af kolonierne, 158.000 imod. Salgssummen
udgør 87 mill. kr.
Ved gennemførelsen af en retsplejereform (i kraft
1919) opfyldes et af løfterne fra junigrundloven, idet adskillelsen
mellem den udøvende og den dømmende magt bliver fuldstændig.
Offentlighed og mundtlighed i retsplejen indføres, nævningeinstitutionen
oprettes.
JJS ane 14 gårdmand Christen Svendsen fra Rådvad
i Harte sogn dør hos sin svigersøn i Stubdrup, ligeledes
Harte sogn i Vejle amt. |
1917 |
Tyskland erklærer den uindskrænkede ubådskrig
og blokaden forstærkes. Den danske forsyningssituation forværres
alvorligt. Den 5. april går Amerika ind i krigen. Landbrugets
situation forværres på grund af mangel på foder- og gødningsstoffer.
Skatter og afgifter forøges, en midlertidig tillægsafgift
lægges på øl, spiritus og tobak. Kort på
mel og brød indføres, brændsel og belysningsmidler
rationeres.
Den 31. marts overdrages Sct. Thomas, Sct. Crois og Sct.
Jan officielt til USA.
Struer får købstatsrettigheder.
JJS ane 8 gårdmand Jens Jespersen dør
i Bradstrup i Ravnkilde sogn i Ålborg amt. |
1918 |
Danmark anerkender Finlands selvstændighed.
Det kommunistiske parti stiftes. Under krigen har søfarten
lidt et tab på 667 omkomne søfolk og sibe på ialt 282.000
tons. 6.000 dansksindede slesvigere er faldet i krigen på tysk
side.
Island anerkendes som selvstændig stat, kun med
konge fælles med Danmark. En alvorlig influenza-epidemi (den
spanske syge) udbryder og kræver mange dødsofre. |
1919 |
Versailles-traktaten fastslår den slesvigske befolknings
ret til ved afstemning at afgøre sit nationale tilhørsforhold.
Der er stemning i danmark for en grænse ved Dannevirke. Navnlig
ønsker man Flensburg tilbage.
8-timers arbejdsdagen indføres ved overenskomst.
Ved lov overgår len og stamhuse til fri ejendom, størstedelen
af den derved indvundne jord udstykks til husmandsbrug. Danmarks
Retsforbund stiftes. Ved en jernbaneulykke ved Vigerslev omkommer
41 personer, medens 27 kvæstes alvorligt. |
1920 |
Afstemningen
i Sønderjylland finder sted 10. februar og 14. marts. Området
er delt i 2 zoner. I den nordlige zone afgives 75.431 stemmer for
Danmark og 25.319 for Tyskland. I den sydlige zone 2 stemmer 12.800
for Danmark, men 51.724 for Tyskland. Grænsen kommer herefter
til at følge linien mellem afstemningszonerne. I Flensburg
får tyskerne 27.081 stemmer, danskerne 8.944. Nordslesig overdrages
den 15. juni og den 10. juli rider kong Christian X over grænsen
på den nok så berømte hvide hest, ledsaget af sine sønner,
prinserne Frederik og Knud.
Venstre danner regering med Niels Neergaard som statsminister.
Danmarks Riges Grundlov af 5.juni 1915 vdtages.
Det danske Luftfartsselskab stiftes som det første
flyselskab i Europa. Postgirosystemet indføres. Den
første benzintank åbner i København. |
1921 |
Efter krigen følger stærkt faldende priser,
arbejdsløsheden stiger katastrofalt.
Der vedtages en sygekasselov, invaliderentelov og lærlingelov.
Arbejdsdirektoratet og arbejdsløshedsfonden oprettes.
Brønderslev får købstatsrettigheder. |
1922 |
|
1923 |
JJS ane 12 gårdmand Peter Christensen dør
i Stubdrup, Harte sogn i Vejle amt. |
1924 |
|
1925 |
|
1926 |
JJS ane 4 arbejdsmand Jesper Laurits Jespersen dør
i Brande |
1927 |
JJS ane Maren Laursen, salig gårdmand Jens Jespersens
fra Bradstrup, dør hos en søn i Dollerup. |
1928 |
|
1929 |
|
1930 |
|
1931 |
|
1932 |
|
1933 |
|
1934 |
AFD ane 15 Caroline Dorthea Nielsen dør
på Veksebo Mark i Asminderød sogn, Frederiksborg amt. |
1935 |
|
1936 |
|
1937 |
|
1938 |
JJS ane 1 Jørgen Jespersen fødes i Asminderød,
Asminderød sogn, Frederiksborg amt. |
1939 |
AFD ane 1 Anne Lise Frederiksen fødes i Asminderød,
Asminderød sogn, Frederiksborg amt. |
1940 |
Året begynder med en voldsom kuldeperiode, der
varer fra 15. januar til 21. februar. Den 9. april overskrider tyske
tropper den dansk-tyske grænse og Danmark besættes. På
dansk side var der efter mindre træfninger ved grænsen tale
om 13 faldne og 24 sårede. Besættelsen medfører
en række økonomiske besværligheder. Inflationen
fortsætter med øget kraft. Arbejdsløsheden stiger
og er for året som helhed 24 %. En række livsfornødenheder
underlægges rationering, således franskbrød, smør,
kaffe, brændsel og sæbe. Der indføres maksimalpriser
på bl.a. brød.
Grundtvigskirken indvies.
AFD ane 14 Niels Peter Olsen dør på Veksebo
Mark i Asminderød sogn, Frederiksborg amt. |