Anne Lise & Jørgen Jespersen.s Familiekrønike

1740-1780

Det skete Indledning
Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre Tipoldeforældre
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 Det skete i Europa:
 
1740-1750 1740 Een million indbyggere i Nordamerika.  1740-1786 Frederik 2. den Store af Preussen. 
1750-1760 1752  Lynaflederen opfindes af Newton.  England ca. 6½ million indbyggere.  1755 Lissabon ødelægges af jordskælv.  1756-63 følger den preussiske syvårskrig
1760-1770 1762 Katharina 2. den Store af Rusland.  1769 fødes den senere kejser Napoleon I 
1760.erne bringer dampmaskinen, elektricitetsmaskiner og spindemaskiner, Mozart optræder som vidunderbarn 
1770-1780 1770 James Cook finder Australien og den første dampvogn til landevejskørsel bygges.  1772  Gustav III.s statskup i Sverige, enevælden indføres.  Polen deles mellem Preussen, Østrig og Rusland.  1774 Goethes "Werther".  1775 Heks henrettes i Tyskland.  1776 Den amerikanske Uafhængighdserklæring.  1780 Frankrigs handelsflåde ca.. 5.500 skibe. 1780 vender Rusland, Sverige og Danmark-Norge sig mod den britiske blokade af de amerikanske stater og A.P.Bernstorff formulerer programmet:  Flaget dækker ladningen - en erklæret blokade skal være effektiv 

Det skete i Danmark:

Christian 6. (1699-1746)   Konge af Danmark og Norge 1730-46
1740 Kongeparret (Christian 6. og Sophie Magdalene) flytter ind på det endnu ikke færdigbyggede Christiansborg.
1741 Vitus Bering død af skørbug på en øde ø, hvor han var strandet efter opdagelsen af Alaska og Aleuterne.
1742 Det kongelige Videnskabernes Selskab stiftes.
1743 Sveriges ubesindige krig med Rusland resulterer i russisk besættelse af Finland.  Kronprins Frederik (5.) gifter sig med Georg 2.s datter, prinsesse Louise. 
1744 Den første frimurerloge stiftes.
1745 Dette år bliver bønderne ramt af en katastrofe. En kvægpest breder sig fra Sortehavsegnene, og kvæget dør som fluer og efterlader ejerne i miserabel fattigdom. Da pesten i 1748 har raset ud, er over 300.000 stk. kvæg døde og begravede under 3 alen jord.
Frederik 5. (1723-1766)    Konge af  Danmark og Norge 1746-66
1746 Christian 6. dør og sønnen, den 23-årige Frederik 5. bliver konge.
Frederik 5. blev født i 1723 og døde i 1766. Han var søn af Christian 6. og Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. I 1743 giftede han sig med Louise af Storbritannien.
Med dronningen fik han fem børn, hvoraf den ældste døde som toårig. De øvrige, herimellem den senere konge, Christian 7., blev alle voksne. Det samme antal børn fik kongen også med sin yndlingselskerinde, Madam Hansen, og ind imellem blev der også tid til besøg på byens værtshuse og bordeller.  Frederik 5.s letsindige omgang med kvinder og alkohol førte tidligt til, at hans far, den religiøse og afholdende Christian 6., overvejede at umyndiggøre ham.
Med årene tiltog kongens alkoholproblem i en sådan grad, at han næppe var i stand til at styre kongeriget uden hjælp fra loyale og dygtige embedsmænd. På overfladen havde man stadig det enevældige statsapparat – men den reelle magt lå i hænderne på den 11 år ældre gehejmeråd, Adam Gottlob Moltke, der allerede ved Frederik 5.s tronbestigelse var blevet udnævnt til overhofmarskal.
Molkte havde til tider travlt med at styre både riget og monarken. Gang på gang faldt kongen i. Han kunne i fuldskab og hidsighed finde på både at slå og sparke den formanende Molkte – bagefter bad den angrende Frederik 5. altid Moltke om forladelse og lovede bod og bedring.
Kongen skriver således i et brev til Moltke:
Min hjertenskære Moltke! Jeg beder ham af sjælens grund om tilgivelse - mit hidsige hovede har igen været på spil. Gud velsigne og bevare ham... Dette ønsker i oprigtighed hans altid trofaste ven og søn.
Frederik R
Gud velsigne og bevare dig, min hjertenskære ven. – Aldrig gøre det mere.
Jeg har fejlet, det erkender jeg. Vær ikke bedrøvet og tilgiv mig det.

Frederik 5.s regeringsperiode var præget af fremgang for handelen og en spirende industri. Det var på denne tid at Johan Frederik Classen skabte krudtværket og kanonstøberiet i Frederiksværk, som den første store danske industrivirksomhed.
Det var ligeledes i denne periode Frederikstaden med Amalienborg, Det Kgl. Opfostringshus, Frederiks Hospital og kunstakademiet i København opførtes.
Begyndende krav om landbrugsreformer sørgede den konservative Moltke for ikke blev til noget. Bønderne mærkede derfor ikke særlig meget til den økonomiske fremgang.
Drikkeriet og udskejelserne til trods, gav Frederik 5.s venlige og godmodige optræden ham en stor folkelig popularitet. I modsætning til den sky og indesluttede Christian 6., var sønnen både folkelig, livlig og talte desuden dansk.
Efterhånden kunne kongens levned dog mærkes på hans helbred. Kun 42 år gammel døde Frederik 5. i 1766. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Christian 7.
1747
1748
1749
1750
1751
1752
1753
1754 Ludvig Holberg dør i København, men begraves i Sorø
1755
1756
1757
1758
1759 Sjælland bliver ramt af et sjældent kraftigt jordskælv, der får biskoppen over Sjællands stift til at bede alle præsterne om at indberette deres oplevelser, hvilket medfører næsten 200 rapporter, f. eks.: "I Dellinge Mølle vognede Møller Svendsen ved at svingles og rystes i Sengen, og da han vognede, saae Hand Sæckene falde omkuld på Gulvet...". I dag vurderes skælvet til at være styrke 5 på Richter-skalaen.
1760
1761
1762
1763
1764 Stavnsbåndet udvides til at omfatte alle bønderdrenge fra 4 års alderen
1765
Christian 7. (1749-1808)   Konge af  Danmark og Norge 1766-1808
1766 Christian 7.  ·  Konge af Danmark · Norge fra 1766-1808.  Christian 7. blev født i 1749 og døde i 1808. Han var søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien. Kort tid efter sin kroning i 1766, indgik han i et traditionelt arrangeret pligtægteskab, med den kun 15-årige Caroline Mathilde af Storbritannien. Som sekstenårig fødte hun Christian 7. deres eneste barn, den senere Frederik 6. 
Christian 7. var knap nok blevet 17 år, da han efterfulgte Frederik 5. på den dansk-norske trone.
Ret tidligt stod det klart, at den unge konge ikke var helt normal. Han led af den alvorlige sindssygdom, skizofreni – en sygdom der gjorde ham mere og mere utilregnelig, og med årene satte ham helt ud af spillet som regent.
Kort tid efter overtagelsen af kronen, kunne man opleve den 17-årige konge på natlige drukture med den 21-årige prostituerede, Støvlet-Cathrine. De to og deres kumpaner yndede at hærge byens bordeller, tæve pigerne og rasere inventaret.
Med den største fornøjelse slog de ruder ind, slog løs på folk de mødte, slog løs på hinanden og pryglede de stakkels vægtere, der skulle sørge for nattero. Det hændte også, at det var kongen der havde fået så mange tæsk, at han måtte ligge brak dagen efter.
Til sidst blev det vægterne for meget. De klagede deres nød til hoffet, og enden på historien blev, at Støvlet-Cathrine blev forvist fra byen.
I 1768 skulle Christian 7. ud på en større udlandsrejse, og under et ophold i Slesvig, antog man den 31-årige Johan Friederich Struensee som rejselæge. Struensee havde tilsyneladende en god indflydelse på kongen og fik efter hjemkomsten ansættelse hos hoffet.
Struensee's hastige karriere ved hoffet gik gennem Caroline Mathildes seng. Han blev den kun 19-årige dronnings elsker og skaffede sig gennem forholdet til hende, og sin store indflydelse på kongen, en stadig større magt.
Struensee fik indsat sin gamle ven Enevold Brandt som kongens forlystelsesråd, og fik efterhånden isoleret kongen fra embedsmændene og hoffet.
I løbet af efteråret 1770 skaffede Struensee sig af med udenrigsminister JHE Bernstorff, og i december overtalte han Christian 7. til at opløse statsrådet og indføre et kabinetsstyre, med sig selv i rollen som kongens eneste minister.
Sommeren 1771 tilranede Struensee sig diktatoriske magtbeføjelser ved at udnævne sig selv til geheimekabinetsminister. Udnævnelsen betød at han kunne udstede kabinetsordrer på egen hånd, og da kongens sindssygdom forværredes, var Struensees magt reelt uindskrænket.
Struensee gennemførte hastigt en række reformer. Offentlige ansættelser skulle udelukkende ske efter kvalifikationer, statens bureaukrati skulle forenkles og godsejernes indflydelse mindskes. Helt i oplysningstidens ånd, afskaffede Struensee censuren – men liberaliseringen af trykkefriheden førte efterfølgende til en hetz mod regeringen og Struensee selv.
For at få befolkningen til at arbejde noget mere, afskaffede han en række hævdvundne helligdage.
Han skar ned på tildelingen af ordener og forbød anvendelse af tortur inden for retsvæsenet osv.
De mange hastigt gennemførte reformer mødte imidlertid modstand. Tiden var tilsyneladende ikke moden til så omfattende forandringer, og reformiveren skaffede Struensee mange fjender. 
Ved et paladskup i midten af januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret – natten efter et maskebal i hofteatret. I spidsen af kuppet stod enkedronning Juliane Marie, Frederik 5.s anden hustru, og hendes søn, arveprins Frederik.
Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug, og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse, og Christian 7. underskrev dødsdommen.
Tusinder af københavnere strømmede til Øster Fælled den 28. april for at overvære den makabre begivenhed, da dommen blev eksekveret. Struensee og Brandt fik begge først hugget højre hånd af, og kort tid efter kunne bødlen holde de afhuggede hoveder op for folkemængden. Kroppene blev herefter parteret og lagt på hjul og stejle, mens hoved og hånd blev sat på en stage.
Dronning Caroline Mathilde tilstod sit forhold til Struensee, ægteskabet med kongen blev ophævet, og dronningen deporteret til Celle i Hannover. Hun så aldrig siden sine børn – hverken kronarvingen Frederik eller datteren, Louisa Augusta, som Struensee var far til. Caroline Mathilde døde under en epidemi af skarlagensfeber i 1775. Kongens kommenterede dødsfaldet på denne måde: Det var synd – hun havde gode lægge.
Enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik fik plads i det indsatte statsråd – men den største indflydelse fik en af hovedmændene bag kuppet, teolog og professor i veltalenhed Ove Høegh-Guldberg. Han udnævntes til kabinetssekretær og blev efterhånden regeringens egentlige leder. Regeringen med Høegh-Guldberg afskaffede stort set de reformer, Struensee havde gennemført, og satte udviklingen mere eller mindre i stå. Høegh-Guldberg blev selv offer for et paladskup i 1784, da kronprins Frederik, den senere Frederik 6., overtog regeringsmagten. Formelt var den stadig mere sindsforvirrede Christian 7. stadig enevældig hersker – men hans rolle var reduceret til, at underskrive de beslutninger statsrådet vedtog.
Christian 7. døde af et slagtilfælde den 13. marts 1808 og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Frederik 6.
1767
1768
1769
1770
1771 1771 tager Struense magten, samme år udgives De Oederske Efterretninger for ægtepar, enker og enkemænd på Sjælland og tilliggende øer angående ægteparrenes, enkemændenes og enkernes antal i København, Sjælland, Møn og Bornholm (OEDER 1771), udarbejdet af finansråd G.C.Oeder efter en kabinetsordre af 20. februar 1771 med det formål at udarbejde en plan til indretning af en almindelig enkekasse.  I den anledning blev der fra sognepræsterne indhentet efterretninger om samtlige ægtepar, enkemænd og enker I Sjællands stift.  Så godt som alle de originale sognelister er bevaret.  Også denne "folketælling" har sine mangler, idet den kun oplyste mandens navn, stand, alder, erhverv og ægteskabelige stilling samt hustruens alder, men ikke hendes navn.  For enkers/enkemænds vedkommende gaves oplysninger om, hvor mange år enkestanden havde varet samt antallet af overlevende børn.  Oplysninger om børn eller andre personer i husstanden blev ikke meddelt.  Til trods herfor er de Oederske Efterretninger et særdeles værdifuldt befolkningsstatistisk kildemateriale og uundværlig til belysning af erhvervsaforhold på Sjælland omkring 1770.  Se De oederske Efterretninger 1771 for Asminderød, Grønholt og Fredensborg her.
1772 bliver Ove Høegh-Guldberg regeringens leder 
1773
1774
1775
1776 udstedes indfødsretsloven, der forbeholder statsembeder for danske, norske og holstenere - 
1777
1778
JJS ane 128 Mickel Jensen (1708-1778), gårdfæster i Kvols, dør.
1779
1780

Vi tager nu en tur ud på landet. I landsbyerne ligger de stråtækte, skævryggede gårde i bindingsværk, den ene op ad den anden. De er lavloftede, har små vinduer, tæt forbindelse mellem mennesker og kvæg, små rum og åbent ildsted, lerstampede gulve og små, dybe alkovesenge. De er små, den tids mennesker. En almindelig soldaterhøjde er 158 cm. Det er under disse barske vilkår, at vore tip-3-oldeforældre skal til at stifte familie. Måske gifter de sig af kærlighed, men mon ikke de fleste indgår fornuftsægteskaber? 

 
1700-1740 Home 1780-1820