Asminderød sogn
 1733-1770
Stavnsbånd og pietisme

 
Det skete i: Europa 1740-1780 Danmark 1740-1780

Den typiske danske landsby bestod i 1700-tallet af 10-20 gårde og lige så mange huse. Der kunne være stor forskel på landsbyernes størrelse, fra tre- fire gårde og op til 50. I Midt- og Vestjylland lå landsbyen ofte langs et vejforløb eller en ådal, mens gårdene i nogle nord- og vestjyske egne lå enkeltvis. På Bornholm var der udelukkende enkeltgårde. I Østjylland og på øerne lå landsbyens bygninger ofte tæt sammen omkring et gadekær.

Typisk østdansk landsby før udskiftning og udflytning, dvs. i fællesskabets tid.  Alle byens gårde klumper sig sammen omkring forten (gaden).  Bymarken er opdelt i 3-vangsbrug, hvor hver gård har en eller flere strimler agerjord i samtlige åse.  Byens husmænd var som hovedregel jordløse.  I 1700-tallet levede 80 % af den danske befolkning på landet. I Østjylland og på øerne boede landbefolkningen i landsbyer, mens bebyggelsen lå spredt i det øvrige Jylland og på Bornholm.

På landet var man selvforsynende med daglige fornødenheder undtagen varer som sukker, salt, tjære og jern, der kunne købes i købstaden. I hvor høj grad, man kunne forsyne sig selv, afhang af hvor meget jord, der hørte til gården eller huset.

For menigmand er det ofte strenge tider. Bønderne er meget følsomme overfor misvækstår, der kan ændre en families levevilkår fra det tålelige til regulær tiggerstav.

Det skete i sognet:

1731 udviser kirkeregnskabet for Asminderød kirke indtægter på 1295 rdl. 76 19/48 sk., men i året løb afholdes udgifter for 229 rdl. 89 2/3 sk., saldo ultimo 1014 rdl. 11 23/24 sk.  Grønholt kirke har tilsvarende indtægter på 75 rdl., men udgifter for 76 rdl. (alle tal er fra Niels Stenfeldts manuskript om Asminderød Sogn i Gamle Dage, 1925).  Indtægten virker vel drabelig i og med at Asminderød kun var et fattigt og ringe kald, formentlig er der tale om en balanceopgørelse og ikke et driftsregnskab.  Tilsvarende tal fra 1741 angiver således for Asminderød sogn indtægter på 470 rdl. mod udgifter på 204 rdl., hvilket lyder mere rimeligt  (for Grønholt henh. 200 rdl. mod 41 rdl.). 

Videnskabernes Selskabs kort fra 1768
1733-1735 anlægges "den nye vej fra Ussserød (Hørsholm) til Fredensborg" som forløber for den i 1774-1775 anlagte nuv. Kongevej Hørsholm-Fredensborg.  Den nye vej var forsynet med spærbom ved Usserød, men kunne mod betaling også benyttes af private.  Til vejarbejderne blev bønder fra Hørsholm og Asminderød sogne i stort tal udkommanderet til jordkørsel 

Fredensborg Slot på Christian VI.s tid (gauche 1735)
1733 udarbejdes en hartkornsekstrakt over krongodset på Cronborg Rytterdistrikt, herunder Asminderød sogn.  Desværre mangler flere byer, bla. Langerød og Humlebæk. 
1735 dør Frederik Rostgaard til Krogerup gods, han efterfølges som stamherre af dattersønnen, ritmester Friderick van der Maase
1738 meddeler kirkebogen:  "den 24. oktober blev hr. Peder Jacobi, som havde været sognepræst til Asminderød og Grønholts menigheder i 10 år og 3 måneder og slotspræst til Fredensborg Slot udi 11 år og 7 måneder begravet og lagt under alterfoden ud til skiftestolen ved den lille vaabenhuusdør, var 48 aar gammel" (se præste- og degnefortegnelsen her).  Han efterlod sig en ung enke, idet han i 1731 havde ægtet den kun 19-årige Elisabeth Charlotte Schæffer.  Sal. hr. Jacobi blev efterfulgt i embedet af hr. mag. Johannes Christophersen Friedenreich, forhen præst i Sorø.  Hr. Friedenreich overtog et ringe kald med beskedne indkomster.  Heraf skulle han tilmed betale til 2 præsteenker:  sal. hr. Sevels enke med 30 rdl. årligt, og sal. hr. Jacobis med 80 rdl. årligt.  Man kan ikke fortænke ham i at have søgt andre embeder og allerede i 1743 blev han udnævnt til provst på Møn og forlod dermed Asminderød sogn efter kun 5 år i embedet. 
1743 tiltrådte nu den stærkt pietistiske præst hr. Christian Jensen embedet. I hans tid havde Asminderød sogn 424 tdr., 7 skp.og 3 fdk. hartkorn og 84 gaardmænd mod annekssognet Grønholts 121 tdr., 5 skp. og 2 fdk. hartkorn og 51 gårdmænd.  Om sognets skoler i 1743 skrev præsten:  I Asminderød (sogn) er der en kgl. rytterskole (Veksebo), grundmuret, som begyndte i 1724, skoleholder er Key Topp, hvis stipulerede løn er 24 rdl.  I Grønholt (sogn) er og en kgl. rytterskole (Grønholt), som er grundmuret og begyndte i 1722 og hvis skoleholder er Peiter Gierild, han er ustuderet og er meget opbyggelig.".  Også han modtog 24 rdl. i årlig løn.  Skoleholder Topp omtales af præsten som: "et godt stakkels faar, ikkun af maadelig capacitet, men af et ærligt gemyt og lader sig vise til rette". 
1744 døde Børge degns hustru Anne Johansdatter Esbach, 59 år gl.  Skiftet efter hende viser et bo, hvis aktiver blev opgjort til 421 rdl., men da gælden samtidig udgjorde 424 rdl. blev der intet tilovers. 
1745 anmeldte hr. Jensen til sin biskop, at "en karl fra Sletten n. Jens Hansen for nyligen havde stået åbenbart skrifte i Asminderød kirke for begangen lejermål, men da havde han alt for ca. 20 uger siden besvangret en anden (Anne Alfsdatter), med hvem han havde holdt trolovelse.  Da siden vielsen nu var berammet sidste AskeOnsdag den 3.die Martii hændte det sig, at qvinden faar ondt og ej kan komme i kirken, men føder sit fuldbaarne foster, som jeg døbte dem som uægte".  Skulle disse to personer nu straffes?. 
1746 døde degnen Børge Svendsen Schoulund, kirkebogen anfører:  "22. april begravet sognedegnen Børge Svendsen Schoulund i sin alders 71. og embedes 41. år.".  Hans degnebolig oplyses i 1744 at være på 12 fag stuehus i middelmådig stand, dertil et udhus på 13 fag, en liden frugthave og samt en kålhave på 3 fdk.  Degnejorden lå i nabosognet.  I en bønskrivelse til bispen året før (1743) betegnede han sig selv som: "en gammel mand, ikke langt fra mine 70 år, som sidder i et hus fyldt med 5 uforsørgede børn og er i en saare fattig og ynkværdig tilstand".  Udnævnelsen af hans efterfølger gav anledning til en vis diskussion, præsten hr. Jensen anbefalede "skoleholderen i Dageløkke Johan Walter har til dato baaren den priis med rette, at hans underhavende ungdom er bleven bedst underviist, saa har han gode gaver til at føre sangen.  Han er gift med en præstedatter, der blandt børnene er en anseelig læremoder, som under hans fraværelse i alle maader lige saa vel som han kunne besørge undervisningen".  Trods den gode anbefaling af skoleholder Walter blev sal. Børge degn alligevel efterfulgt i degneembedet  af sin substitut og hjælpedegn siden 1743, studenten Hans Jacobsen Brabrandt, der i 1744 var blevet gift med Børge degns datter Anna Maria Børgisdatter Schoulund.
1746 degneboligen:  Børge Svendsen Schoulund degn nu Hans Jacobsen Brabrand degn

1747 anmeldte gårdmanden Jens Andersen i Højsager for retten i Esrum, formentlig med den bagvedliggende tanke derved at opnå nedsættelse i skatter og afgifter, at een af hans bedste vognbæster af en hjort var blevet spiddet.  Hesten var af værdi 10 rdl., og dets venstre baglår og lænden var blevet spiddet af hjortens takker, så den nu var ganske ubrugelig.  Som vidner fremførte han gårdmændene Rasmus Pedersen i Langstrup og Olle Rasmussen i Søholm.  Samme år var der brand i Asminderød by og igen 2 år efter (se nærmere om brandene i Asminderød her). 
1748  blev flere af sognens bønder indstævnet for retten i Esrum for tyveri, idet de havde hugget bøgetræer bl.a. på Asminderød overdrev.  En sådan forseelse var i datiden nok så alvorlig, idet alle træer såvel i skove som på overdrev tilhørte kongen.  Blandt de indstævnede var gårdmændene Svend Jensen, Anders Hansen, Ole Svendsen, Knud Andersen og Erich Hansen alle af Endrup, Ole Jensen og Jørgen Hansen af Veksebo samt samtlige Danstrups bymænd.
1750 var der i Asminderød også en gammel substitut Elias Hansen Stockholm, der på sine gamle dage tilskrev biskoppen i anledning af, at han efter 35 års tjeneste som substitut nu er blevet afskediget af provsten "for at studenten Kai Antonn Topp kunne blive substitut med en løn af 20 dalere om året, 16 af Asminderød og 4 af Grønholt.   Men da jeg nu er i min yderste armod og høje alderdom er mit eneste smule levebrød af Asminderød sogn aldeeles forgangen.".  Han beder bispen om hjælp, "at han ikke på sin skrøbelige alderdom maa lide smertelig nød, om ikke ynkeligen crepere eller sukkende gaa til skamme, thi jeg har som enkemand ingensteds tilhold uden hos min svigersøn, som har mange smaa børn og maa slå sig selv med megen møjeog kummer igennem verden" (se om Elias Hansen substitut og hans svigersøn skrædderen Niels Thorsen i Asminderød her).  Samme Niels Thorsen skrædder var tilsyneladende husmand i et af præstens lejehuse, idet hr. Jensen i 1748 havde indstævnet smeden i Asminderød Anders Ambjørnsen for birketinget i Esrum, idet smeden angiveligt "havde aflukket og forhindret husmanden hans sædvanlige og rette udgang til sin haveplads, ligesom han (smeden) havde bemægtiget sig et stykker jordsmon, præstens lejehus tilhørende". 
1752 dør AFD ane 456 Jens Svendsen, gårdmand i Søholm.
1753 dør AFD ane 458 Niels Pedersen, gårdmand i Danstrup.
1765 døde degnen Hans Jacobsen Brabrand.  Der havde i hans tjenestetid været klaget over ham adskillige gange, især fra hans foresatte hr. Jensen, såvel hvad hans kirketjeneste angik som hans undervisning af ungdommen.  "Forrige og denne vinter (1764) er han næsten dagligen gaaet han på kroen  og der meesten spist og opholdt sig ej alleene om dagen og lang tid om aftenen og natten.  Læsningsbogen har jeg ikke seet i 2 år".  Også hans slette forhold i sit eget hus med skælden, banden og klammeri med konen påtales.  I sin ligtale over den sal. degn udtalte sorgnepræsten hr. Jensen bl.a., at "han havde været syg et fjerdingaar, men syntes til slutningen at være kommet til nogen meere følelse end før.  Om saadant var en sand bodfærdig bøjelse eller en trældoms frygt for evigheden overlades til den alvidende".  Efter hans død holdes der auktion over hans efterladenskaber, men gælden er så stor, at hans enke Anne Marie Schoulund "aldeeles ikke ville binde sig til sin salig mands gæld, det var hende en umulig ting, hun saa sig ikke i stand nogen sinde at kunne udbetale noget deraf".  Degneboligen fandtes yderst brøstfældig og der blev ingen arv til enken.  Skolarkerne ved Frederiksborg latinske skole, der havde kaldsretten over degneembedet, udnævnte Nissenius Wedel som ny degn efter sal. Brabrand.  Nissenius degn løb dog straks ind i store økonomiske problemer, idet kaldet var så ringe aflagt, at han havde store vanskeligheder med at udrede den pension på 20 rdl. årligt at erlægge med 5 rdl. ved hver af kirkeårets 4 store højtider til degneenken, som han havde påtaget sig. 
1765 degneboligen:  Hans Jacobsen Brabrand degn nu Nissenius Wedel degn

1766 blev der holdt skifte efter den ærværdige og vellærde skoleholder i Veksebo sal. Søren Kolter.  Han efterlod sig sølvtøj for 105 rdl., og da hele boet var opgjort udviste det et overskud på ikke mindre end 290 rdl. 14½ sk. 
1766 Veksebo skole:  Søren Kolter skoleholder nu 

1768 har Anne Marie sal. Brabrands taget ophold i Fredensborg sammen med en yngre søster.  I en replik til biskoppen som svar på en klage fra hende over den udeblevne enkepension skriver præsten hr. Jensen: "hun har ingen billig aarsag til at klage over degnen, men hun regerer galt med pengene hun får.  Når hun og søsteren får lidt penge destilleres de gennem halsen (ej at melde om værre ting), hvorimellem følger slagsmaal imiellem dem, saa deres liv og levnet er forargeligt for alle".
1769 døde den gamle skoleholder i Dageløkke Johan Walter, han blev 87 år gl.  Han blev som skoleholder afløst af svigersønnen Svend Schoulund, som af sal. Børge Svendsen degn.  Samme år døde også sognepræsten hr. Christian Jensen, kun 59 år gl.  Han havde i årene forud for sin død, plaget af et dårligt helbred, fået tildelt en præstemedhjælper, studiosus theologicae Friderich Abelschow, foruden sin residerende capellan, hr. Flesborg, og arbejdede til sin død på at få nævnte Abelschow ordineret som sin efterfølger, ikke mindst da hr. Flesborg afgik ved en tidlig død i 1766.  Andre og stærkere kræfter fik dog udvirket, at sal. hr. Jensens efterfølger blev Prinsen af Sønderborgs protege, hr. Christian Schmidt, hr. Abelschow forblev i embedet som residerende kapellan og ventede på bedre tider.
1769 Dageløkke skole:  Johan Walter skoleholder nu Svend Schoulund skoleholder
1769 Præstegården:  hr. Christian Jensen nu hr. Christian Schmidt

Se andre byer 1733-1770:

Asminderød Baastrup Dageløkke Danstrup Ebbekøb
Endrup Fredensborg Humlebæk Højsager Kirkeledshus
Knurrenborg Krogerup Gl. Asminderød Sogn Langerød Langstrup
Nybo Rogaard Roland Sletten Skære Mølle
Søholm Toelt Ø. Torp & N. Torp Veksebo Østrup

 
1700-1733 Home 1770-1801