Asminderød
sogn
1733-1770 Stavnsbånd og pietisme |
Det skete i: | Europa 1740-1780 | Danmark 1740-1780 |
Den typiske danske landsby bestod i 1700-tallet af 10-20 gårde og lige så mange huse. Der kunne være stor forskel på landsbyernes størrelse, fra tre- fire gårde og op til 50. I Midt- og Vestjylland lå landsbyen ofte langs et vejforløb eller en ådal, mens gårdene i nogle nord- og vestjyske egne lå enkeltvis. På Bornholm var der udelukkende enkeltgårde. I Østjylland og på øerne lå landsbyens bygninger ofte tæt sammen omkring et gadekær.
Typisk østdansk landsby før udskiftning og udflytning, dvs. i fællesskabets tid. Alle byens gårde klumper sig sammen omkring forten (gaden). Bymarken er opdelt i 3-vangsbrug, hvor hver gård har en eller flere strimler agerjord i samtlige åse. Byens husmænd var som hovedregel jordløse. I 1700-tallet levede 80 % af den danske befolkning på landet. I Østjylland og på øerne boede landbefolkningen i landsbyer, mens bebyggelsen lå spredt i det øvrige Jylland og på Bornholm.
På landet var man selvforsynende med daglige fornødenheder undtagen varer som sukker, salt, tjære og jern, der kunne købes i købstaden. I hvor høj grad, man kunne forsyne sig selv, afhang af hvor meget jord, der hørte til gården eller huset.
For menigmand er det ofte strenge tider. Bønderne er meget følsomme overfor misvækstår, der kan ændre en families levevilkår fra det tålelige til regulær tiggerstav.
Det skete i sognet:
1731 udviser kirkeregnskabet for Asminderød
kirke indtægter på 1295 rdl. 76 19/48 sk., men i året
løb afholdes udgifter for 229 rdl. 89 2/3 sk., saldo ultimo 1014
rdl. 11 23/24 sk. Grønholt kirke har tilsvarende indtægter
på 75 rdl., men udgifter for 76 rdl. (alle tal er fra Niels Stenfeldts
manuskript om Asminderød Sogn i Gamle Dage, 1925). Indtægten
virker vel drabelig i og med at Asminderød kun var et fattigt og
ringe kald, formentlig er der tale om en balanceopgørelse og ikke
et driftsregnskab. Tilsvarende tal fra 1741 angiver således
for Asminderød sogn indtægter på 470 rdl. mod udgifter
på 204 rdl., hvilket lyder mere rimeligt (for Grønholt
henh. 200 rdl. mod 41 rdl.).
Videnskabernes
Selskabs kort fra 1768
Fredensborg Slot på Christian VI.s
tid (gauche 1735)
1733 udarbejdes en hartkornsekstrakt over krongodset
på Cronborg Rytterdistrikt, herunder Asminderød sogn.
Desværre mangler flere byer, bla. Langerød og Humlebæk.
1735 dør Frederik Rostgaard til Krogerup gods, han efterfølges som stamherre af dattersønnen, ritmester Friderick van der Maase 1738 meddeler kirkebogen: "den 24. oktober blev hr. Peder Jacobi, som havde været sognepræst til Asminderød og Grønholts menigheder i 10 år og 3 måneder og slotspræst til Fredensborg Slot udi 11 år og 7 måneder begravet og lagt under alterfoden ud til skiftestolen ved den lille vaabenhuusdør, var 48 aar gammel" (se præste- og degnefortegnelsen her). Han efterlod sig en ung enke, idet han i 1731 havde ægtet den kun 19-årige Elisabeth Charlotte Schæffer. Sal. hr. Jacobi blev efterfulgt i embedet af hr. mag. Johannes Christophersen Friedenreich, forhen præst i Sorø. Hr. Friedenreich overtog et ringe kald med beskedne indkomster. Heraf skulle han tilmed betale til 2 præsteenker: sal. hr. Sevels enke med 30 rdl. årligt, og sal. hr. Jacobis med 80 rdl. årligt. Man kan ikke fortænke ham i at have søgt andre embeder og allerede i 1743 blev han udnævnt til provst på Møn og forlod dermed Asminderød sogn efter kun 5 år i embedet. 1743 tiltrådte nu den stærkt pietistiske præst hr. Christian Jensen embedet. I hans tid havde Asminderød sogn 424 tdr., 7 skp.og 3 fdk. hartkorn og 84 gaardmænd mod annekssognet Grønholts 121 tdr., 5 skp. og 2 fdk. hartkorn og 51 gårdmænd. Om sognets skoler i 1743 skrev præsten: I Asminderød (sogn) er der en kgl. rytterskole (Veksebo), grundmuret, som begyndte i 1724, skoleholder er Key Topp, hvis stipulerede løn er 24 rdl. I Grønholt (sogn) er og en kgl. rytterskole (Grønholt), som er grundmuret og begyndte i 1722 og hvis skoleholder er Peiter Gierild, han er ustuderet og er meget opbyggelig.". Også han modtog 24 rdl. i årlig løn. Skoleholder Topp omtales af præsten som: "et godt stakkels faar, ikkun af maadelig capacitet, men af et ærligt gemyt og lader sig vise til rette". 1744 døde Børge degns hustru Anne Johansdatter Esbach, 59 år gl. Skiftet efter hende viser et bo, hvis aktiver blev opgjort til 421 rdl., men da gælden samtidig udgjorde 424 rdl. blev der intet tilovers. 1745 anmeldte hr. Jensen til sin biskop, at "en karl fra Sletten n. Jens Hansen for nyligen havde stået åbenbart skrifte i Asminderød kirke for begangen lejermål, men da havde han alt for ca. 20 uger siden besvangret en anden (Anne Alfsdatter), med hvem han havde holdt trolovelse. Da siden vielsen nu var berammet sidste AskeOnsdag den 3.die Martii hændte det sig, at qvinden faar ondt og ej kan komme i kirken, men føder sit fuldbaarne foster, som jeg døbte dem som uægte". Skulle disse to personer nu straffes?. 1746 døde degnen Børge Svendsen Schoulund, kirkebogen anfører: "22. april begravet sognedegnen Børge Svendsen Schoulund i sin alders 71. og embedes 41. år.". Hans degnebolig oplyses i 1744 at være på 12 fag stuehus i middelmådig stand, dertil et udhus på 13 fag, en liden frugthave og samt en kålhave på 3 fdk. Degnejorden lå i nabosognet. I en bønskrivelse til bispen året før (1743) betegnede han sig selv som: "en gammel mand, ikke langt fra mine 70 år, som sidder i et hus fyldt med 5 uforsørgede børn og er i en saare fattig og ynkværdig tilstand". Udnævnelsen af hans efterfølger gav anledning til en vis diskussion, præsten hr. Jensen anbefalede "skoleholderen i Dageløkke Johan Walter har til dato baaren den priis med rette, at hans underhavende ungdom er bleven bedst underviist, saa har han gode gaver til at føre sangen. Han er gift med en præstedatter, der blandt børnene er en anseelig læremoder, som under hans fraværelse i alle maader lige saa vel som han kunne besørge undervisningen". Trods den gode anbefaling af skoleholder Walter blev sal. Børge degn alligevel efterfulgt i degneembedet af sin substitut og hjælpedegn siden 1743, studenten Hans Jacobsen Brabrandt, der i 1744 var blevet gift med Børge degns datter Anna Maria Børgisdatter Schoulund.
1747 anmeldte gårdmanden Jens Andersen
i Højsager for retten i Esrum, formentlig med den bagvedliggende
tanke derved at opnå nedsættelse i skatter og afgifter, at
een af hans bedste vognbæster af en hjort var blevet spiddet.
Hesten var af værdi 10 rdl., og dets venstre baglår og lænden
var blevet spiddet af hjortens takker, så den nu var ganske ubrugelig.
Som vidner fremførte han gårdmændene Rasmus Pedersen
i Langstrup og Olle Rasmussen i Søholm. Samme år var
der brand i Asminderød by og igen 2 år efter (se nærmere
om brandene i
Asminderød her).
1766 blev der holdt skifte efter den ærværdige og vellærde skoleholder i Veksebo sal. Søren Kolter. Han efterlod sig sølvtøj for 105 rdl., og da hele boet var opgjort udviste det et overskud på ikke mindre end 290 rdl. 14½ sk.
1768 har Anne Marie sal. Brabrands taget ophold
i Fredensborg sammen med en yngre søster. I en replik til
biskoppen som svar på en klage fra hende over den udeblevne enkepension
skriver præsten hr. Jensen: "hun har ingen billig aarsag til at klage
over degnen, men hun regerer galt med pengene hun får. Når
hun og søsteren får lidt penge destilleres de gennem halsen
(ej at melde om værre ting), hvorimellem følger slagsmaal
imiellem dem, saa deres liv og levnet er forargeligt for alle".
|
Se andre byer 1733-1770:
Asminderød | Baastrup | Dageløkke | Danstrup | Ebbekøb |
Endrup | Fredensborg | Humlebæk | Højsager | Kirkeledshus |
Knurrenborg | Krogerup | Gl. Asminderød Sogn | Langerød | Langstrup |
Nybo | Rogaard | Roland | Sletten | Skære Mølle |
Søholm | Toelt | Ø. Torp & N. Torp | Veksebo | Østrup |
1700-1733 | Home | 1770-1801 |