Asminderød 1660-1801

Asminderød sogn
Asminderød
1660-1800

Asminderød
1660-1700

Asminderød
1700-1733

Asminderød
1733-1770

Asminderød
1770-1800

Asminderød 1800-2000

Asminderød, der som kirkeby gav navn til hele det vidtstrakte sogn, er - jf. det viste udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort over Asminderød og omegn 1:50.000 - beliggende i naturskønne omgivelser tæt ved Esrum Sø, Danmarks næststørste. Byen, der i dag er opslugt af slots- og stationsbyen Fredensborg, hvis tilblivelse og efterfølgende vækst alene kan tilskrives opførelsen af Fredensborg Slot 1720-1722,

grænsede dengang mod jagtgården Østrup og Endrup og Veksebo byer i nord, til Sørup by i Grønholt sogn mod vest, mod Grønholt by i Grønholt sogn og ladegården Ebbekøb i syd og mod Baastrup Gårde i øst. Dert vidtstrakte Asminderød overdrev, der i Kronborg Amt kun blev overgået i størrelse af Tikøb overdrev, strakte sig i vest helt ned til Esrum Sø og inkluderede derfor det areal, som Fredensborg by senere blev bygget på.

Vor viden om Asminderød i 1600-tallet har vi helt overvejende fra Chr. V.s Danske Matrikel 1688 (se matriklens enkelte bestanddele: 1. markbogen af 18. august 1682, 2. modelbogen fra 1684 og 3. hartkornsekstrakten fra 1686), der blev udarbejdet i årene 1682-1686. Efter denne havde byen, der ved Enevældens indførelse i 1660, var sognets eneste kirkeby (Fredensborg Slot og slotskirke blev først opført 1720-1725, Humlebæk kirke i 1868), foruden præstegården 6 fæstegårde (se De Asminderød Gårdes historie her), degnebolig, kro samt 7 huse, hvoraf 3 tilhørte præsteembedet. Resten incl. byen tilhørte - som resten af Kronborg Amt, hvorunder Asminderød sogn henhørte - kongen som krongods (kun det lille Krogerup Gods var privatejet) bortset fra en kortere periode (1660-1685), hvor ladegården Ebbekøb med underliggende Asminderød sogn i Kronborg Amt og annekssognet Grønholt i Frederiksborg Amt var indlemmet i dronning Sophie Amalies privatejede Hørsholm Amt (se Gl. Asminderød sogn).

Byen havde 3 vange: Kratebierg (Kratbjerg), Hullehøj og Rauffnsbierg (Ravnsbjerg), hvorom det hedder: "bemeldte vange haver de årlig udi brug, formedels de haver ikkun ringe engbund så og formedels jordens ringheds skyld, at deraf udiblandt findes ikkun en ringe del, som kan være tjenlig til god sædejord.". Til byen hørte græsning og overdrev i Asminderød Skov (området umiddelbart nord for Asminderød og ned til Esrum Sø). Tørv til brændsel kunne til husbehov findes i Ravnsbjerg vang.

Sognekort 1820

1717 hedder det i den netop foretagne synsforrretning over bøndernes og husmændenes tilstand, der gik forud for Hovedkrigs- og Portions Jordebogen i 1718, hvorefter Kronborg Amt blev udlagt som rytterdistrikt, om de Asminderød bønders sædejord, at denne "er mådelig jord og beløbne med gule onde urter på sandjord og giver ikkun mådelig sæd udi tørre åringer". Af byens 6 fæstegårde er kun een i god stand, de øvrige findes mådelige, ingen dog slette. Alt i alt skønnedes bygningerne uden påkrævet reparation. Bønderne i Asminderød by er dog ikke de ringeste stillede i sognet, næsten alle havde jernkakkelovn og kobberkedel, hvilket bestemt ikke var en selvfølge dengang. Samtlige gårde havde 9-12 bæster (heste), 0-4 stude (der brugtes som trækkraft), 4-6 køer, 6-14 ungnød (ungkreaturer) samt 9-15 får foruden svin, gæs, høns mm. Gårdene var rimelig store i størrelse, idet de ialt havde mellem 34-39 fag (se Synsforretningen her).

I tiden før tilblivelsen af Fredensborg Slot (opført 1720-1722) og etableringen af Fredensborg by (fra 1730) forblev antallet af gårde og huse i Asminderød næsten uændrede (se Jordebogen 1703 og Husfortegnelsen 1709 her). Men de store byggearbejder i forbindelse med slottets opførelse skabte et stort indkvarteringsbehov, det være sig soldater, håndværkere og andre personer med større eller mindre tilknytning til slotsbyggeriet, derom vidner bla. kirkebogens dåbs- og begravelsesregistre. Med Frederik IV.s død i 1730 blev der åbnet op for opførelsen af huse i det, der i samtiden omtaltes som "Ved Fredensborg" og byggeaktiviteten der smittede også af på Asminderød by, hvor flere og flere, især håndværkere, tog ophold. Asminderød by fik i lighed med Fredensborg vokseværk.

Asminderød by blev udskiftet af landsbyfællesskabet i årene 1786-1787 (se Udskiftningsforretningen her).

1787 udviser folketællingen, at byen havde 328 indbyggere fordelt på 161 mænd og 167 kvinder (se Folketællingen 1787 for denne by og befolkningens sammensætning iflg. samme her).

1801, hvor den næste folketælling fandt sted, var indbyggerantallet kun steget til 329 personer fordelt på 153 mænd og 176 kvinder (se Folketællingen 1801 for denne by og befolkningsammensætningen iflg. samme her).

Befolkningsudviklingen i Asminderød by 1660-1801
Ud fra tilgængelige oplysninger i jordebøgerne om familiernes antal (F) er befolkningstallet i byen 1660-1801 forsøgt beregnet ved multiplikation med det anslåede gennemsnitlige antal personer i familien. Multiplikationsfaktoren (*) fremkommer ved studier i mandtal, kirkebøgernes dåbs- og begravelses registre (se kirkebogsstatistikken her) mm., men faktoren er selvsagt belagt med stor usikkerhed, en enkelt decimal kan forrykke det enkelte resultat betydeligt, men vi gør forsøget og giver et bud på, hvor mange personer (P), der kan have boet i byen i henh. 1660, 1672, 1717, 1771, 1787 og 1801:

Befolkningsudviklingen
i Asminderød 1660-1801

1660