Fotoarkiv
Fredensborg
1. Slotsgade

HOVEDSIDE

PROJEKTET

PROFIL

INTERESSER

FOTOARKIV

LINKS

Klik på billedet for at se samme i stor størrelse
 

På Marmillods situationsplan (nord til venstre) af Fredensborg Slot og Slotsgade 1775, udført i forbindelse med den endelige regulering bemærker vi straks uden for sydporten den over slugten ved Skipperalle anlagte dæmning.  Vi genkender næst Villa Gallina, Den kgl. priviligerede kro med tilhørende rejsestald, Bars Gård (nu Prinsen), Bournonville og Havremagasinet samt Kildehøj og Dorothealyst.

Tegningen, der er udført af den lokale kunstner A.G.Gielstrup, viser Slotsgade anno 1804 "fra midten af gaden, når man står ved bakkens fald" dvs omtrent ud for Prinsens stald. 

Vi starter vor første byrundtur på Slotsgade, hvor vi fra slotsporten bevæger os mod syd (til højre på øverste tegning).


 
Det første hus på højre side af Slotsgade, som vi støder på, når vi fra Slottet går mod syd er den statelige Villa Gallina, matr.nr. 66a mfl. af Fredensborg by, Slotsgade 2A, opført 1751-1752 af slotsmurermester Schønning til slotsforvalter Døllner (EJ/GV: 1.500.000/750.300, nuv. ejer: Bjarne Valentin Nielsen).  Næst følger ejendommen Slotsgade 4, "Østruphus", hvor tidligere skuespiller Olaf Poulsen i nogle år boede.  Ved hans død i 19xx købte hans ven grosserer Francis Zachariae fra "Villa Paradiso" ejendommen, som han lod indrette som Olaf Poulsens Mindestuer. Ejendommen er siden overgået til privateje (EJ/GV: 2.550.000/535.600, nuv. ejer: Niels Bach). Vi når dernæst frem til Slotsgade 6, den velkendte "Hotel Store Kro", matr.nr. 8a mfl., opført 1936 af arkitekt Svend Risom fra Veksebo (EJ/GV: 26.000.000/4.289.700, nu ejet af et konsortium under Lærernes Pensionskasse). På dette sted lod Frederik IV i 1725 opføre et dobbeltkompleks med en Kgl. priviligeret Kro vest for gaden og en tilhørende rejsestald øst for gaden. Slotsgade 8 E-H, matr.nr. 64a, er ligeledes et tidligere hotel "Prinsen" kaldet, oprindeligt opført i 1728 af tømrermester Johann Bars, der som den første fik lov til at bygge en privat "købstadslignende" ejendom på overdrevet i slottets nærhed. Ejendommen er nu udstykket i ejerlejligheder.