1705 døde Jens Pedersen (1626-1705), gårdmand på gård no. 1 i Nybo.

1706 JJS ane 1804 Børge Alfsen, gårdfæster i Asminderød, og hans hustru JJS ane 1805 Mette Børre Alfsens, dør, henh. 85 og 81 år gamle.

1707 blev sognepræsten mag. Laurits Larsen Grønnegaard afæsket en opgørelse over præstekaldets indtægter og udgifter.  Af denne fremgår, at Asminderød Sogns hele tiende-hartkorn var 57-2-0-0 (opgivet i tønder, skæpper, fjerdingkar og album), præstegårdens hartkorn var på 6-3-3-1.  Af hø kunne der i gode år høstes 16-18 læs a 27 rdl., kvægtiende var på 40 lam a 3 mk., 2 føl a 6 rdl. og 20 gæs a 1 rdl.  I stedet for grise blev givet flæsk "når stor og god olden er, som sjældent sker" a 4 rdl., samt 40 snese æg a 8 sk. snesen.  Ofre på de 3 store højtider (jul, påsle og pinse) udgjorde 150 rdl.  Trolovelser kunne indbringe 12 rdl., copulationer (vielser) 20 rdl., barnedåb 24 rdl. og kirkegangskoner (efter dåben) ligeledes 24 rld. og lig (begravelser) 15 rdl.  De samlede indkomster af Asminderød sogn opgjorde præsten til 507 rdl. mod Grønholt sogns mere beskedne 91 rdl., alt i alt en samlet indtægt på 598 rdl.

Men ud af denne indtægt havde præsten også store udgifter i sin husholdning:  der medgik således til brød 87 rdl., til små livvarer (levnedsmidler) 120 rdl., til bæsterne for 40 rdl. hø, til hør 67 rdl., til 40 lam a 3 mk. er 30 rdl., til 40 gæs a 1 mk. er 10 rdl., til oldenflæsk 5 rdl., til 50 snese æg a 8 sk. er 6 rdl. og til folkeløn 150 rld., ialt udgifter for 515 rdl., til rest herefter 83 rdl., hvoraf skulle svares skatter, købmand, håndværkere, præstegårdsvedligeholdelse mm.  "så skal præsterne her på stedet kunne leve, og Gud og hvermand lige og ret tilsvare, vil her meget sparsomt og tarveligt leves".  Trods denne klagesang viser skiftet efter ham i 1722 (se nedenfor), at præsten ikke havde været dårligt stillet. 

Året før (1706) var Niels Hellesen degn død, han blev kun 50 år gl.  Han blev efterfulgt i embedet af Børge Svendsen (Schoulund) degn (se præste- og degnefortegnelsen her).  Ved sin tiltræden gjorde han naturligt krav på at få overladt degneboligen som hørende til embedet, men degneenken Karen Olufsdatter protesterede herimod, idet hun hævdede, at boligen retteligen tilhørte hende og hun fik juridisk medhold.  I stedet overlod gårdmanden Søren Rasmussen på gård no. 1 den nye degn et jordstykke, hvorpå en ny degnebolig blev rejst i 1709.

1707 nedsatte kongen en kommission med det formål at undersøge bøndernes tilstand på Kronborg amt.  I kommissionens indberetning i 1708 hedder det om Asminderød sogns bønder, at bønderne der have fået nedslag i deres afgifter som følge af forr. års ringe høst, ligesom kornet var blevet beskadiget af horte.  Jorden led af onde urter, hvoraf den blev begroet, desuden havde de haft tab af en del kvæg og bæster.  De solgte deres stude til en slagter og andre, feks. ridefogeden Lorents Pedersen, som betalte dem 30 dalere parret.  Af gærdestaver havde de intet fået til fornødenhed, ejheller ved udvisning, ligesom intet iøvrigt havde været til købs.

Bønderne svarede deres afgifter til vd hoveriarbejde til Ebbekøb med såning, pløjning og høstning.  De husmænd, der lå til Østrup, forrettede pløjning og såning for urtegårdsmanden der, hvorimod de var forskånede for ugedagsarbejde i haven.  De drager fiskedræt på Esrum Sø, Burre Sø og Søholm Sø og kører fisken derfra til og fra dammene til Frederiksborg.  Kommisionen foreslår, at vil bønderne ikke, så skal husmændene køre fisken (der var da 5 huse under Ebbekøb og 19 ved Østrup.  Bønderne klagede også over deres ideligen kørsel for forpagteren ved Ebbekøb af mælk til Helsingør, ligesom de skulle skove hans brændsel, age møg mm.  Udover landgilde og andre skatter skulle de svare fiskepenge og rejsepenge (6½ skilling pr. tønde hartkorn), bropenge (2 sk.), penge til hegnsmændene (8 sk.), soldatermarcherpenge (6 sk.) og tingmandspenge (4 sk.). 

1711 blev Asminderød sogn i lighed med amtets øvrige sogne ramt af pesten i 1710-1711.  I hele Asminderød sogn døde i 1709 af store og små 18 personer, men i 1710 steg tallet til 66 og dødstallet toppede i 1711 med 110.  I 1712 faldt antallet af døde i sognet til kun 14 og i 1713 34, heraf:

1713 døde såvel unge Peder Larsen (1655-1713) som gl. Peder Larsen (1646-1713), begge gårdmænd i Dageløkke.  Begge efterlod sig skifter.  Samme år dør også Thomas Nielsen (1642-1713), gårdmand på gård no. 3 i Asminderød.
1715 dør gårdmand Mads Nielsen (1661-1715) på gård no. 3 i Ø. Torp.
1717 En synsforretning for Kronborg amt 1717, der blev udarbejdet på initiativ af den af kongen nedsatte Sjællandske kommission for indretning af rytterdistrikterne, tjente som forarbejde for Hovedkrigs- og Portionsjordebogen, og er blandt vore bedste kilder til forståelse af de forhold, hvorunder landbefolkningen levede på fælleskabets tid.  I Synsforretningen 1717, der omfatter det daværende Kronborg amt, indledes med en beskrivelse over forholdene i Asminderød sogn (hvorunder - som det vil erindres -også det nuværende Humlebæk sogn henhørte), bringes nedenfor et uddrag.  Det angives bl.a., om fæsteren er gårdmand eller husmand, hans navn, gårdens eller husets hartkorn i tønder, skæpper, fjerdingkar og album, bygningernes størrelse i antal fag samt ikke mindst, hvorvidt gården eller huset er i god, middel eller temmelig=slet stand.  Du kan på Fredensborg biblioteks Lokalhistoriske arkiv se hele Synsforretningen 1717. 
Samme år dør gårdmand Bjørn Bendtsen (1625-1717), gård no. 5 i Asminderød.

1718  Året efter kom så den såkaldte Hovedkrigs- og Portionsjordebog over det Cronborgske Regiments Distrikts Ryttergods således som det af 5600 tønder hartkorn = 700 rytterportioner er vorden inddelt fra 1ste oktober anno 1718 er den officielle og imponerende titel. 

1721 døde præsten mag. Laurits Larsen Grønnegaard, 58 år gl. (se præste- og degnefortegnelsen).  Som det vil erindres havde han i 1695 afløst sal. hr. Wind i præstegården.  Han har ikke efterladt sig meget skriftligt materiale, udover hans skifte fra 1722.  Af dette fremgår, at præsten havde været en velhavende mand.  I boet var der således værdier for 4.234 rdl., der efter fradrag af gælden gav et overskud på 2.053 til enken, 1.368 rdl. til sønnen og 684 rdl. til datteren.  I staldene stod mange dyr, således 9 stude, hvoraf den dyreste blev vurderet til 13 rdl.  Der var 28 køer (vurderet mellem 4 og 11 rdl. pr. stk.) og flere bæster, hvoraf den dyreste var 20 rdl. værd.  Kromanden Ole Madsen købte på den efterfølgende auktion en sortbrun hest på 6 år for 18 rdl. 6 sk.  Som ny præst for Asminderød og Grønholt sogne blev ordineret den kun 28-årige Hans Just Sørensen Sevel. 

hr. mag. Lars Grønnegaard nu hr. Hans Just Sevel

1720-1722 opføres Fredensborg Slot for at fejre afslutningen af Store Nordiske Krig, slottet indvies officielt den 11. oktober 1722, bønderne pålægges store arbejdskørsler i forbindelse med anlægsarbejderne
1721 opretter Frederik IV 241 rytterskoler på krongodset, heriblandt i Dageløkke, Veksebo og Sletten
1723 bygges Frederik IV.s Store Kro (det kongelige priviligerede værtshus ved Fredensborg) med tilhørende rejsestald
1724 dør Nicolaj Børgesen (1654-1724), gårdmand på gård no. 4 i Nybo.
1725 tages Fredensborg Slotskirke i brug, samme år opføres chaluphuset ved Esrum Sø
Fredensborg Slot på Fr. IV.s tid (akvarel af H.C.Lønborg 1728)  1728 skulle menigheden i Asminderød også have ordineret en ny sognepræst, idet præsten, professor Sevel, døde dette år kun 33 år gl. (se præste- og degnefortegnelsen her).  Hr. Sevel, havde siden 1726 tillige været slotspræst ved Fredensborg Slotskirke, blev efterfulgt i embeder af hr. Peder Jacobi. 

hr. Hans Just Sevel nu hr. Peder Jacobi

1729 AFD ane 902 Alf Børgesen, gårdfæster i Nybo, dør, 70 år gammel.
1731 dør gårdmand Jens Pedersen (1657-1731), gård no. 1 i Dageløkke.
1733 AFD ane 914 Jens Madsen, gårdfæster i Søholm, dør, 76 år gammel.