Anne Lise & Jørgen Jespersen.s Familiekrønike

1700-1740

Det skete Indledning
Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre Tipoldeforældre
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 Det skete i Europa:
 
1700-1710 1700 begynder Store Nordiske Krig.  1701 bliver Brandenburg til kongeriget Preussen. 1702-1714 føres den spanske arvefølgekrig. 1703 Sct. Petersborg grundlægges af Peter den Store. 1706 I den spanske arvefølgekrig 1701-1713 fører Marlborough den engelske hær.  1707 forenes England og Skotland til Storbrittanien.  1708 rykker Karl 12 ind i Rusland. 1709 hærger kulde, hunger og sygdom store dele af Europa, russerne besejrer Karl 12 ved Poltava.
1710-1720 1711 Shore opfinder stemmegaflen.  England får monopol på slavehandelen på spansk Amerika.  1714 Fahrenheits kviksølvtermometer.  1715 Louis 14. dør, sønnesøns søn Louis 15, kun 5 år.  England, Preussen og Hannover i krig med Sverige.  1718 dør Karl 12. 1719 skriver Daniel Defoe romanen "Robinson Crusoe".
1720-1730 1720 Kina erobrer Tibet.  Jesuitterne fordrives fra Rusland.  Peter den Store kalder sig alrussisk kejser.  1722 Joh. Seb. Bachs "Wohltemperiertes Klavier".  Hernhutterne grundlægger deres menighed.  1726 udgives Swifts "Gullivers rejse".  1727 Newton dør. 
1730-1740 1733 Staten Georgia koloniseres af englænderne.1735 Svenskeren Linné inddeler planter og dyr i slægt og art.  1740 Frederik 2. den Store af Preusen.

Det skete i Danmark:

Frederik 4. (1671-1730)    Konge af Danmark og Norge 1699-1730
1700 Danmark indfører den gregorianske tidsregning.  I marts går hertug Ferdinand Wilhelm af  Württemberg med 18.000 danske soldater mod Gottorp og belejrer den stærke fæstning Tønning. Frederik IV indleder ny krig med Sverige.  Det lykkes en svensk flåde at forene sig med en fælles engelsk-hollandsk konvoj i Øresund, den svenske flåde er herefter overlegen i Øresund.  Den danske flåde, under kommando af  Christian V.s uægte søn Ulrik Christian Gyldenløve, der er ankret op ved København, bombarderes af den svensk-engelsk-hollandske flåde. Carl XII landsætter den 4/8 om eftermiddagen en svensk hær på henved 3000 mand på stranden fra Humlebæk til Tibberup Mølle, hvor de kun møder modstand fra et dårligt udstyret dansk landeværn under ledelse af amtsforvalter Jens Rostgaard på Krogerup.  Svenskerne besætter Sjælland og Karl 12 belejrer København som led i en plan om at angribe København fra landsiden, understøttet af en svensk flåde i Øresund, men en engelsk-hollandsk flåde får Karl 12 til at trække sig tilbage.  Fredsaftale indgåes ved Traventhal i Holsten, den gottorpske hertug får sine suveræne rettigheder stadfæstet.
1701 Den spanske arvefølgekrig bryder ud. Frederik IV indgår forsvarsforbund med den tyske kejser og låner ham 8.000 mand fra Danmarks hvervede hær.  Senere låner han på samme måde 12.000 mand til England-Nederlandene.  En landmilits bestående af indrullerede bønderkarle oprettes, derved skabes et nationalt værn på 15.000 mand.  Senere forstærkes landmilitsen med 2.000 dragoner fra krongodset (ryttergodset).  Tjenesten er upopulær hos de hvervede bønderkarle..
1702 Hertug Frederik af Gotorp falder som svensk general i slaget ved Klissow i Polen.Vornedskabet på Sjælland og Lolland-Falster ophæves ved en kongelig forordning. 
1703 Frederik 4. lader sig vie til venstre hånd til en datter af den preussiske gesandt i København, uagtet bigami iflg. Danske Lov straffes med døden.  Bruden dør dog året efter. 
1704 Frederik 4. foretager en rejse til Norge, hvor han sætter en regeringskommission i spidsen for det lokale styre. 
1705 Bispen af Lübeck dør og efterfølges efter pres fra Sverige og den hannoveranske hertug med en gottorpsk kandidat.
1706 Karl 12.har tvunget Polen-Sachsen i knæ og dikteret August 2. en ydmygende fred.  Præsterne Frans Thstrup og Christian Worm begynder deres arbejde for at organisere en skoleundervisning for almuens børn.  JJS ane 1804 Børge Alfsen, gårdfæster i Asminderød, og hans hustru JJS ane 1805 Mette Børre Alfsens, dør, henh. 85 og 81 år gamle.
1707 Karl 12. indleder sit store russiske feltog til stor lettelse i København, der havde ventet et svensk angreb på Holsten.
1708 Czar Peter af Rusland tilbyder Danmark at forstærke den danske hær med 12.000 russiske infanterister, men kongen er bortrejst på en fornøjelsestur til Italien og kan ikke finde tid til forhandlinger desangående. 
1709 Russerne stopper den svenske fremmarch vd Poltava, hvilket foranlediger Frederik 4. til at starte den store nordiske krig, som skal give os Skåne, Halland og Blekinge tilbage, samme år går danske tropper på 15.000 mand i land i Skåne og besætter Skåne og Blekinge. 
1710 sejrer svenskerne ved Helsingborg.  I november kommer byldepesten til landet, først til Helsingør, som jo er toldby for den livlige samhandel med andre lande. Man prøver at stoppe udbredelsen af sygdommen ved karantæne, afspærringer og andre foranstaltninger, men uden held, og selve sygdommen kan man ikke helbrede. 
1711 I oktober har pesten raset ud, men hele 40% af Helsingørs indbyggere er bukket under. København har på denne tid ca. 70.000 indbyggere. Af dem bliver ca. 23.000 pestens ofre.  I Asminderød sogn døde dette år 110 "af store og smaa" svarende til henimod 10% af sognets beboere.
1712 går Steenbock ind i Jylland med 16-17.000 mand, men bliver standset året efter.
1713 Frederik 4. besætter Gottorp og indeslutter fæstningen Tønning, hvor resterne af den svenske hær har søgt tilflugt. Svenskerne overgiver fæstningen og forlader Danmark,  Gottorp forbliver besat. 
1714 Karl 12. må trække sig tlbage til Stralsund.  Der indføres jordemodereksamen i Danmark.
1715 Der afsluttes et engelsk-dansk forbund, der garanterer Danmark evig besiddelse af det gottorpske Slesvig.  En dansk-preussisk hær samler sig i Pommern for at angribe Stralsund, hvis forsvar ledes personligt af Karl 12.  Karl 12. forlader Stralsund og fæstningen kapitulerer.
1716 Karl 12. går over grænsen til Norge og besætter Christiania, men må kort efter opgive besættelsen igen.  Tordenskjold vinder slaget i Dynekilden.  I september samles en invasionsstyrke på 53.000 mand ved København (heraf er 30.000 russere), men russerne sendes i stedet til Tyskland og Sverige bliver reddet.
1717 Ludvig Holberg ansættes som professor ved Københavns Universitet.
1718 Sverige angriber påny Norge, nu md en hær på 14.000 mand mod Tronhjem og en anden hær på 30.000 mand under Karl 12.s ledelse mod Sydnorge.  Karl 12 falder imidlertid for en kugle affyret fra kort hold og de svenske generaler trækker hæren tilbage til Sverige.
1719 Sverige har mistet Karl 12 og enhver lyst til at fortsætte krigen.  Fra Norge trænhger Frrederik 4. ned gennem Sverige med en hær på 34.000 mand, Tordenskjold erobrer byen Marstrand og tvinger dens fæstning Karlstad til kapitulation.
1720 Store Nordiske Krig slutter.  Samme år påbegyndes opførelsen af Fredensborg Slot for at fejre afslutningen af Store Nordiske Krig, bønderne pålægges store arbejdskørsler i forbindelse med anlægsarbejderne.
1721 opretter Frederik IV 241 rytterskoler på krongodset, heriblandt i Grønholt, Dageløkke, Veksebo og Sletten.  1722 opføres for første gang Ludvig Holbergs komedie "Jeppe på Bjerget" på Theatret i Lille Grønnegade i København.   Fredensborg slot indvies officielt den 11. oktober 1722.
1723 Frederik IV.s Store Kro (det kongelige priviligerede værtshus ved Fredensborg) opføres med tilhørende rejsestald.
1724 Frederik 4. nedsætter en kommission til at undersøge forholdene inden for administrationens ledelse.  Der går rygter om store bestikkelsesaffærer, og selv dronning Anna Sofies navn er indblandet.  Kommissionene ledere, biskop Deichmann og etatsråd Mønnichen, går hensynsløst frem, men resultaterne svarer langtfra til indsatsen.  Det lykkes dog biskoppen at få ram på sin private uven, oversekretæren i Danske Kancelli Frederik Rostgård, der bliver afskediget og hvis embede prompte overtages af etatsråd Mønniche.
To grønlændere kommer til København, hvor de vækker uhyre opsigt.  De inviteres af kongen til besøg på Fredensborg Slot.
1725 tages Fredensborg Slotskirke i brug, samme år opføres chaluphuset ved Esrum Sø.  Budskabet om czar Peter den Store af Ruslands død vækker begejstring i Danmark.  Czarens enke Katarina 1. er imidlertid lige så stor danskhader som gemalen.  Hendes datter Anna holder bryllup med den gottorpske hertug Karl Frederik.  Rusland opruster.
1726 England og Frankrig støtter Danmark-Norge og englænderne sender en flåde til Danmark.
1727 I april undertegnes en alliancetraktat med England og Frankrig, der tilsikrer Danmark hjælp i tilfde af russisk angreb.  Katarina 1. dør og faren driver over. 
1728 Der udbryder storbrand i København. 74 gader og 1670 af i alt 4087 huse bliver totalt ødelagt. Det giver stødet til oprettelse af Københavns Brandforsikringsselskab i 1731.
1729 Voksende underskud og stadige uheld får direktionen for Det ostindiske Selskab til at opgive ævred og overlade selskabets aktiver til kongen.
JJS ane 902 Alf Børgesen, gårdfæster i Nybo, dør, 70 år gammel.
Christian 6. (1699-1746)   Konge af Danmark og Norge 1730-46
1730 Christian VI efterfølger sin afdøde fader Frederik IV på tronen.  Christian 6. blev født i 1699 og døde i 1746. Han var søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow. I 1721 giftede han sig med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. 

I modsætning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religiøse Christian 6. sig stort set hjemme. Bortset fra et enkelt besøg i Norge og hertugdømmerne holdt han sig for det meste til sit arbejdsbord. Han var en sky og indesluttet natur, der holdt sig på afstand af offentligheden, og med tiden stivnede hoflivet da også i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religiøs, man dansede ikke, og Christian 6. deltog, af både helbredsmæssige og religiøse grunde, kun sjældent i de traditionelle kongelige jagter.

Christian 6.s forargelse over over Frederik 4.s kvindeglade og bigamistiske levned førte til, at han, som en af sine første regeringshandlinger, omstødte faderens testamente. Kongen fratog enkedronning Anna Sofie, Frederik 4.s anden hustru, en stor del af den formue hun arvede og forviste hende til Clausholm, hvorfra Frederik 4. i sin tid lod hende bortføre.

Kongen blev aldrig særlig populær, på grund af den pietistiske fromhed han havde fået gennem sin stærkt religiøse opdragelse. En fromhed der bl.a. gav sig udslag i forbud mod enhver form for forlystelse om søndagen.

For at hævde enevældens værdighed holdt Christian 6. et dyrt hof og gennemførte kostbare slotsbyggerier, som det første Christiansborg, Hirchholm Slot og Eremitagen.  Disse kostbare slotsbyggerier financieredes af partikulærkassen, hvis midler hovedsageligt stammede fra Øresundstolden. De store prestigebyggerier, der fandt sted i en tid med økonomisk krise, vakte en del forargelse i befolkningen, og bragte kongehuset ud i økonomiske vanskeligheder.

Christian 6.s regeringstid var præget af økonomisk tilbagegang. Landbruget led under misvækst og kvægpest, og de dårlige økonomiske tider medvirkede i 1730 til landmilitsens ophævelse. Så længe bønderne stod opført i lægdsrullen til militsen, måtte de ikke forlade deres gods, så nu benyttede masser af bønder den ny frihed til at flygte til byerne eller andre landsdele for, at slippe for det umenneskelige hoveriarbejde under tyranniske herremænd.

Christian 6. var kun 46 år gammel, da han døde den 6. august 1746. Han blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 5.
1731 Der opretes et brandforsikringselskab i København.  Københavns Slot beordres nedrevet.
1732 Sognepræsten i Tønder Hans Adolph Brorson udsender et hæfte julesalmer.  Det kongelige octroyerede Danske Asiatiske Compagnie oprettes med eneret på handelen på Kina.
1733 Under hårdt pres fra godsejerne, der mistede arbejdskraft, blev stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forhindrede bøndernes flugt fra det kriseramte landbrug ved at forbyde bønder mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de var født på. Det forhadte og undertrykkende stavsbånd slap bønderne først af med 55 år senere.
1734 Der undertegnes et 15-årigt forsvarsforbund med Sverige, rettet mod Ruslands voksende Østersømagt.
1735 Christian 6. udsteder den berygtede helligdagsforordning om tvungen kirkegang og i 
1736 indførte han obligatorisk konfirmation.  Den juridiske embedseksamen blev også indført i 1736, da Christian 6. ønskede at oprette en dansk embedsmandsstand. Samme år oprettedes Kurantbanken – en seddeludstedende bank, der var forløber for den nuværende Nationalbank.
1737
1738 Det forbydes skuespillere og markedsgøglere at rejse ind i Danmark og Norge, da de efter kongens opfattelse er ukristelige personer og hverken må optræde privat eller offentligt.
1739 Der indføres danskundervisning i de lærde soler.
1740 Kongeparret flytter ind på det endnu ikke færdigbyggede Christiansborg.

I 1700-tallet levede 80 % af den danske befolkning på landet. I Østjylland og på øerne boede landbefolkningen i landsbyer, mens bebyggelsen lå spredt i det øvrige Jylland og på Bornholm. 
Typisk østdansk landsby før udskiftning og udflytning, dvs. i fællesskabets tid.  Alle byens gårde klumper sig sammen omkring forten (gaden).  Bymarken er opdelt i 3-vangsbrug, hvor hver gård har en eller flere strimler agerjord i samtlige åse.  Byens husmænd var som hovedregel jordløse.

Den typiske landsby bestod af 10-20 gårde og lige så mange huse. Der kunne være stor forskel på landsbyernes størrelse, fra tre- fire gårde og op til 50. I Midt- og Vestjylland lå landsbyen ofte langs et vejforløb eller en ådal, mens gårdene i nogle nord- og vestjyske egne lå enkeltvis. På Bornholm var der udelukkende enkeltgårde. I Østjylland og på øerne lå landsbyens bygninger ofte tæt sammen omkring et gadekær. 

På landet var man selvforsynende med daglige fornødenheder undtagen varer som sukker, salt, tjære og jern, der kunne købes i købstaden. I hvor høj grad, man kunne forsyne sig selv, afhang af hvor meget jord, der hørte til gården eller huset.

For menigmand er det ofte strenge tider. Bønderne er meget følsomme overfor misvækstår, der kan ændre en families levevilkår fra det tålelige til regulær tiggerstav. 

 
1660-1700 Home 1740-1780