Anne Lise & Jørgen Jespersen.s Familiekrønike

1860-1900

Det skete Indledning
Proband Forældre Bedsteforældre Oldeforældre Tipoldeforældre
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

 Det skete i Europa:
 
1860-1870 1860 Garibaldis frihedskamp, Frihandelen sejrer i England, 1861 Livegenskabet ophæves i Rusland, 1863 Oprør i Polen nedkæmpes af russiske tropper, 1865 Slaveriet ophæves i Nordamerika, Præsident Lincoln myrdes.  1866 Krig mellem Preusen og Østrig. 1867 Det nordtyske forbund oprettes.
1870-1880 1871 Pariserkommunen.  Det tyske Kejserrige oprettes med kejser Wilhelm I.  1873 Trekejserforbundet Tyskland-Rusland-Østrig.  Jules Verne "Jorden rundt i 80 dage".  Verdenspostforeningen oprettes.  1877 Første fjernsynsforsøg.  1878 Berlinerkongressen efter russisk-tyrkiske krig.  Verdensudstilling i Paris. 1879 Totalafholdsbevægelsen i Sverige.  Edison opfinder glødelampen.
1880-1890 1881 Tunis fransk protektorat.  Første elektriske sporvogn i Berlin.  1882 Ægypten engelsk.  1883 Nietzsche "Således talte Zarathustra".  1889 Eiffeltåret bygges.  1. maj international demonstrationsdag for arbejderne.  Bismarck afskediges efter uoverensstemmelse med kejser Wilhelm 2.
1890-1900 1892 Storsvindel i forbindelse med bygning af Panamakanalen.  1893.  Første dieselmotor.  1895 Japan erobrer Formosa.  1896 Italiensk nederlag under angreb på Abessinien (Etiopien).  1899-1902 Boerkrigen.  1899 Første fredskonference i Haag.  1900 Bokseropstand i Kina.  Første Nobelpris uddeles.

Det skete i Danmark:

1860 Fregatten Jylland, Danmarks første skruefregat, den 20. november søsattes (forbliver i tjeneste frem til 1908). Fregatten havde et deplacement på 2.450 tons, var 71 m langt og 13,5 m bredt og havde en besætning på 405-437 mand.
I tidsrummet 1855-1860 har der været en befolkningstilvækst på 13 o/oo årligt.  Overgås først i 1900-tallet.
Koks bliver almindeligt som brændsel, og man anvender nu petroleum til belysning.
Der oprettes direkte telegrafforbindelse med England (afbrudt 1864-1869).
1861 Det tyske forbund truer med væbnet indgriben for at få løst det dansk-tyske spørgsmål (om lempelser i sprogpolitikken i Slesvig).  Den nationale stemning i Danmark er for krig og presser regeringen til en fastere politik.
Sø-og handelsretten oprettes, Indre Mission stiftes.
Ane 12 Peter Christensen (1835-1923) og ane 13 Hansine Abelline Holst (1836-1897) indgår ægteskab i Hejls kirke, Hejls sogn, Tyrstrup herred, Haderslev amt.
Ane 22 Søren Pedersen Mogensen (1793-1861) dør i Neder Hornbæk, Hornbæk sogn.
1862 Preussiske og engelske diplomater optager tanken om Slesvigs deling, men i Danmark er både regering og folkestemningen afgjort imod.
Flåden får sine 2 første panserskibe bygget i England.  Danmark har nu 43 dampskibe og handelsflåden er på 2.762 skibe.
Christian 9. (1818-1906)    Konge af Danmark 1863-1906
1863 Frederik VII (Frederik Folkekær) dør pludseligt på Glücksborg Slot og efterfølges af Christian 9. (Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg). 
Konge af Danmark 1863 - 1906. 
Valgsprog: "Med Gud for Ære og Ret". 
Født 8. april 1818. 
Søn af Hertug Wilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glyksborg og Prinsesse Louise Caroline af Hessen-Kassel. 
Gift 26. maj 1842 med Prinsesse Louise af Hessen-Kassel (1817-98). 
Børn: Prinserne Frederik (8.), Vilhelm (Georg 1.), Valdemar og Prinsesserne Alexandra, Dagmar og Thyra. 
Da det stod klart, at Frederik 7. ikke ville efterlade sig arvinger, anerkendte stormagterne ved Londontraktaten 1852 hans slægtning Prins Christian, der tilhørte kongeslægtens glücksborgske linie, som hans efterfølger. Ved tronfølgeloven af 1853 udpegedes han formelt som tronfølger. Fra 1831 havde han haft fast ophold i København, hvor han havde skabt sig en karriere som officer i Hestgarden. 
Som den første Glücksborger tiltrådte Christian 9. i november 1863 sin regering i en yderst vanskelig situation. Den afdøde konge havde ikke nået at underskrive den netop vedtagne Novemberforfatning, dvs. en særlig grundlov for Danmarks og Slesvigs fællesanliggender, hvorved Slesvig i strid med stormagtsaftalerne knyttedes tæt til Danmark. Da den nye konge som følge deraf vægrede sig ved at sætte sit navn under den nye forfatning, blev hans danske sindelag især fra nationalliberal side højlydt draget i tvivl, og under dette pres valgte han da at skrive under. Kongens betænkeligheder viste sig imidlertid hurtigt alt for velbegrundede; resultatet blev krigen i 1864 og tabet af hertugdømmerne. Første del af hans regeringstid prægedes stærkt af denne nationale katastrofe. 
Kongens støtte til Højre og konsejlspræsident Estrup i de følgende årtiers forbitrede forfatningskampe gjorde ham til at begynde med upopulær i brede kredse af befolkningen; men gradvis voksede konge og folk alligevel sammen i en fælles bestræbelse på at få det bedste ud af den vanskelige situation efter 1864. Og da kongen i 1901 omsider bøjede sig for kravet om parlamentarisme og udnævnte en venstreregering, voksede hans popularitet stærkt. I de få tilbageværende regeringsår nød kongen således bred folkelig sympati for sin altid noble og stilfærdige optræden, og hans død i 1906 udløste almindelig landesorg. 
Denne udvikling skyldtes også dronning Louise, født prinsesse af Hessen-Kassel (1817-98, g. 1842). Fremsynet tilrettelagde hun døtrenes giftermål på en sådan måde, at det danske kongehus fik dynastisk forbindelse med de betydeligste europæiske fyrstehuse. Datteren Alexandra blev således gift med Edward 7. af England, Dagmar blev gennem sit ægteskab med zar Alexander III kejserinde af Rusland, og den tredje datter, Thyra, ægtede hertug Ernst August af Cumberland, der gjorde arvekrav på Hannover. Dertil kom, at kongens næstældste søn, Vilhelm, i 1863 overtog den græske trone under navn af Georg 1., mens kongens sønnesøn, Prins Carl, i 1905 blev norsk konge under navn af Håkon VII. Selv om disse mange forbindelser næppe fik bredere politisk betydning, kunne man især i 1880erne opleve det særsyn at se Europas betydeligste regerende fyrster sommer efter sommer samlet til hyggeligt familiekomsammen under de såkaldte Fredensborgdage hos ”Europas svigerforældre”, det danske kongepar.

Diakonissestiftelsen oprettes.  Mellemfortet og Prøvesten opføres.  Den første sporvognslinje på det europæiske fastland oprettes gennem Frederiksberg alle.
En opgørelse fastslår, at der i Københavns indre by er opstaldet mere end 3.000 kreaturer.
Ane 21 Karen Sørensdatter (1803-1863), husmand Niels Andreasens i Kollerup i Hadbjerg sogn, dør.
1864 Novemberforfatningen træder i kraft 1. januar og den 16. sender Preussen og Østrig et ultimatum:  Forfatningen må ophæves inden 48 timer.  Natten til 1. februar går østrigske og preussiske ropper i et antal af 57.000 over Ejderen.  Dannevirke rømmes den 5. februar og Dybbøl må opgives den 18. april efter tab på 4.700 mand, hraf 1.700 faldne og sårede.  En dansk flådesejr den 9. maj ved Helgoland, hvori bl.a. deltog fregatten Jylland, får ingen større betydning.
Ved freden i Wien den 30. oktober afstår Danmark de tre hertugdømmer.  Landets areal reduceres fra 58.000 km2 til 39.000 km2, og landets befolkning går ned fra 2,5 mill. til 1,7 mill.
Jernbanen København-Hilerød-Helsingør åbnes.
1865 Rødding højskole nedlægges, lærerne fortsætter arbejdet i et bondehus i Askov.
1866 Danmarks Riges gennemsete grundlov af 5. juni 1849 stadfæstes.
Slesvig indlemmes i Preussen.
Hedeselskabet oprettes på Dalgas.s initiativ.  C.F.Tietgen grundlægger Det forenede Dampskibsselskab.  Den første brugsforening  (i Thisted) oprettes af præsten Christian Sonne.  Hestgarden opløses.
1867 En ny hærlov fastsætter en krigsstyrke på 60.000 mand. 
Der vedtages en landkommunallov, sogneråd indføres.
Ane 18 Laurs Pedersen (1800-1867), gårdmand i Brøndbjerg i Rostrup sogn, dør.
1868 Det første panserskib bygges på Holmen.
1869 Kronprins Frederik (8.) fejrer sit bryllup med den svenske prinsesse Louise, Karl 15.s eneste datter.
1870 Danmark forbliver neutral under den fransk-tyske krig.  Borgervæbningen og Livjægerkorpset ophæves.
1871 Fra 1864 har befolkningen i Sønderjylland kunnet vælge mellem dansk eller tysk statsborgerskab.  Fristen udløb 1870, og der begynder nu en udvandring af unge fra landsdelen.  Tysk bliver skolefag. 
Det industrielle gennembrud, der fnder std i disse år, skaber et byproletariat.  Elendige boligforhold og prisstigninger, der ikke modsvares af lønforhøjelser, forværrer situationen. Georg Brandes vækker furore med sine forelæsninger på universitetet.  Dansk Kvindesamfund stiftes.
1872 Politiet forbyder et arbejdermøse på fælleden.  Arbejderlederne Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff nægter at efterkomme ordren og arresteres.  Da mødet alligevel afholdes, kommer det til sammenstød med politi og husarer (Slaget på Fælleden).  Burmeister & Wain omdannes til et aktieselskab.  Der oprettes jernbanefærgefart over Lillebælt.  Grundtvig dør.
1873 Tuborgs fabrikker stiftes. 
Ane 8 Jens Jespersen og ane 9 Maren Laursen indgår ægteskab i Rostrup kirke og bosætter sig som gårdfolk i Bradstrup i Ravnkilde sogn.
1874 Godsejer C.A.Fonnesbech danner regering.  Første nummer af Social-Demokraten udkommer.
Ane 16 Jesper Mikkelsen (1809-1874), gårdmand i Bradstrup i Ravnkilde sogn, dør.
1875 Godsejer Estrup danner sin højre-regering.  Det latinske alfabet indføres.  Ved møntloven overgår Danmark til guldmøntfod, dalere og skillinger erstattes af kroner og ører, H.C.Andersen dør. Den sidste fattigskole nedlægges.  Carlsberglaboratoriet oprettes.
1876 Estrup opløser folketinget.  Carlsbergfondet grundlægges af brygger J.C.Jacobsen.
Ane 4 Jesper Laurits Jespersen 1876-1926) fødes i Bradstrup, Ravnkilde sogn.
1877 Regeringen bestikker gennem politiet socialistlederne Pio og Geleff til at udvandre til Amerika, deres partiorganisation bryder herefter sammen.  Stavnsbåndet ophæves, bønderkarle fra 14 til 36 år kan nu flytte frit.
1878
1879
1880
1881
1882
1883
Ane 10 Andreas Nielsen (1831-1883), husmand i Kollerup, Hadbjerg sogn, dør.
1884 Christiansborg brænder.
1885 Maleren Niels Simonsen (1807-1885) dør.  Konseilspræsident Estrup opretter sit lyseblå gendarmerikorps (opløses igen 1894).
 

 
1896 Levende billeder vises for første gang i København.
1899 En husmandslov resulterer i oprettelse af statshusmandsbrug.
1900
 

 
Forrige FORSIDEN Næste