| 1660 |
Frederik III.s uægte søn Ulrik Frederik
Gyldenløve indgår ægteskab med den 17-årige Marie
Grubbe fra Tjele.
Der udskrives en hovedskat i Danmark, men resultatet
skuffer, idet indbyggertallet er dalet stærkt siden 1645.
Freden i København ratificerer Roskilde-freden,
Sverige må dog afgive Trondhjem len. Frederik III gennemfører
med de borgerlige stænders hjælp enevælden.
Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina falder i unåde
og indespærres på den bornholmske fæstning Hammershus. |
| 1661 |
Forordning om Høyeste Rettis administration i
Danmarck udstedes, dermed er Højesteretten oprettet. Der indføres
skat på giftermål (copulationspenge). For at nedbringen den
tyngende statsgæld begynder Hannibal Sehested at sælge ud af
krongodset. En rangforordning sætter de høje kongelige embedsmænd
i rang over almindelige adelsmænd. For halvdelen af deres formue
køber Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina sig fri fra fængslet
på Hammershus. |
| 1662 |
Lensvæsenet ophæves og lenene ændrer
navn til amter, lensmænd afløses af fastlønnede amtmænd
med stærkt indskrænket myndighed. Skatteopkrævningerne
unddrages dem og overtages i stedet af særlige amtsskrivere (senere
amtsforvaltere). |
| 1663 |
Danmark tiltræder det mellem Frankrig, Sverige
og en del nordtyske fyrster indgåede Rhinforbund imod Østrig
og Spanien. Leonora Christina indespærres på Blåtårn,
Corfitz Ulfeldt dør i en båd på Rhinen. Den 28-årige
købmandssøn Peder Schumacher udnævnes til kongelig
bibliotekar og arkivar. |
| 1664 |
Christopher Gabel udnævnes til geheimeråd
og statsholder i København (i realiteten kongens førsteminister).Der
indføres et matrikelvæsen med henblik på at skabe et
ensartet grundlag for skatteansættelsen. Landbrugsjorden inddeles
i tønder hartkorn baseret på jordens ydeevne og det gamle
landgilde afløses af jordskatter. |
| 1665 |
Kongens nyudnævnte kammersekretær Peter Schumacher
udarbejder kongeloven, som Frederik 3. underskriver den 14. november.
Den stiller kongens person over loven. Nordmanden Cort Sivertsen
Adeler udnævnes til generaladmiral. |
| 1666 |
Danmark slutter forbund med Nederlandene og kommr dermed
i krig med England. Egentlige krigshandlinger finder dog ikke sted.
St. Thomas i Vestindien erklæres for dansk besiddelse. Anders
Bording påbegynder udgivelsen af en månedlig avis Danske Mercurius. |
| 1667 |
England og Danmark-Nederlandene slutter fred i Breda.
Danske og gottorpske tropper besætter i fællesskab fyrstedømmerne
Oldenburg og Delmenhorst. |
| 1668 |
Kolosinationen af St. Thomas må opgives. |
| 1669 |
Peder Schumacher får sæde i statskollegiet
og bliver medlem af højesteret. |
|
Christian 5.
(1646-1699) 
Konge af Danmark og Norge 1670-1699 |
| 1670 |
 1670
efterfølges Frederik III af sin søn Christian V (1646-1699),
konge af Danmark · Norge fra 1670-99. Christian V blev født
i 1646 som ældste søn af Frederik III og dronning Sophie Amalie.
Da Frederik III døde i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for
første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian V
kunne bestige tronen som Danmarks anden enevældige konge og sætte
kronen på eget hoved. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte
Amalie af Hessen-Kassel og fire år senere installerede han sin 16
årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth, kun
et stenkast fra Københavns Slot. Dronning Charlotte Amalie fødte
kong Christian syv børn og med maitressen fik han fem børn,
som han offentligt vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie senere udnævnt
til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede efter
at være blevet styrtet. Han var et udpræget friluftsmenneske
der rejste meget rundt i landet, og med årene blev han også
optaget af parforcejagten, som han havde lært at kende i Frankrig.
En efterårsdag i Dyrehaven blev kongen såret af en anskudt
hjort. Den i forvejen noget sygdomsplagede konge, holdt sig gående
et årstid endnu - indtil hans liv rindede ud i august 1699.
Christian V blev begravet i Roskilde domkirke og efterfulgtes
af sin søn, Frederik IV.
Den egentlige magt ligger nu i hænderne på
et triumvirat bestående af Norges statsholder, Frederik 3.s uægte
søn Ulrik Frederik Gyldenløve, statholderen i hertugdømmerne
Frederik Ahlefeldt og Peder Schumacher, der får adelig frihed for
sine godser og tager navnet Griffenfeld. |
| 1671 |
Til underhold for en rytterhær med 4 nationale
rytterregimenter udlægges en del af krongodset til ryttergods. |
| 1672 |
I juni går franske hære til angreb på
Nederlandene. Der indgås forbundstraktater mellem Frankrig,
Sverige og England. Danmark holder sig foreløbig neutral.
Griffenfeld udnævnes til rigskansler og hans gods ophøjes
til grevskab. |
| 1673 |
En dansk-nederlandsk forbundstraktat underskrives i maj.
Flåden gøres klar og der begyndes hvervninger til hæren. |
| 1674 |
En svensk hær under rigsmarsken Carl Gustaf Wrangel
marcherer ind i Brandenburg. |
| 1675 |
begynder Danmark Den skånske Krig trods Griffenfeldts
modstand, han styrtes kort efter. Danske tropper landsætts
i Raa. |
| 1676 |
En dansk flåde under Niels Juel erobrer Gotland.
Efter søslaget ved Øland kontrollerer den danske flåde
Østersøen. I slaget ved Lund mister Danmark 6000 mand
mod Sveriges 3000. |
| 1677 |
 I
slaget ved Køge Bugt besejrer Niels Juel en overlegen svensk flåde.
Slaget i Køge Bugt 1. juli 1677. Niels Juel havde lagt sig
i en linie mellem Stevns og Falsterbo med 24 orlogsskibe. Her havde han
størst manøvrefrihed og kunne også udnytte kendskabet
til det trange farvand. Han havde underretninger om, at generaladmiral
Tromp nærmede sig danske farvande med en hollandsk flåde nordfra.
I hele juni lå man og kompletterede udrustningen, samtidig med at
krydsere var udsendt for at følge de svenske flådebevægelser.
Den 24. juni lå svenskerne til ankers ved Møen og danskerne
ved Stevns. Den 30. juni fik flåderne føling med hinanden,
og dagen efter stod så slaget i Køge Bugt, hvor på den
ene side, svenskerne havde 18 orlogsskibe, 12 fregatter, 6 brandere
og 11 mindre skibe og på den anden side danskerne 16 orlogsskibe,
9 fregatter, 2 brandere og 7 mindre skibe. Sammenlagt kunne svenskerne
mønstre 1624 kanoner og 9200 mand mod danskernes 1422 kanoner og
6700 mand. Slaget i Køge Bugt blev kulminationen til søs
i den Skånske Krig. Fra halvseks om morgenen den 1. juli og
ti timer frem var de to flåder i løbende fægtning
med hinanden. Resultatet blev en overlegen dansk sejr, hvor svenskerne
om eftermiddagen blev tvunget til retræte ind i Østersøen
efter at have mistet 8 orlogsskibe.
Hollænderne nåede aldrig frem til kamppladsen,
og med sejren vandt Niels Juel international berømmelse. Den
betød også, at afhægigheden af hollænderne blev
brudt. Flåden havde genvundet selvtilliden, der havde fået
et alvorligt knæk ved svenskernes store sejr i slaget ved Femern
i oktober 1644.
I de sidste år af Skånske Krig var den danske
flåde enerådende i Østersøen, men dens fremgange
kunne ikke opveje de tab landhæren var blevet udsat for i Skåne.
Den danske Skånehær trækker sig tilbage til Landskrona
efter store tab. |
| 1678 |
Landkrigen i Skåne må anses for tabt. |
| 1679 |
Med freden i Lund ophører den skånske krig.
Alle erobringer må rømmes. |
| 1680 |
nedsættes en revisionskommission, som skal gennemgå
udlæggene i krongodset. På 5 år finder kommissionen
regnskabsfejl for 420.000 rigsdaler. |
| 1681 |
får København gadebelysning. Ole Rømer
udnævnes til Københavns første politimester. |
| 1682 |
dør Lorentz Tuxen i Asminderød. |
| 1683 |
indføres ensartede måle- og vægtsystemer
i Danmark. Chr. V.s Danske Lov udstedes som danmarkshistoriens første
samlede lovbog. DL er dog i højere grad en samling af eksisterende
love end et decideret nyt lovværk. |
| 1684 |
fødes Ludvig Holberg (1684-1754) i Bergen,
søn af oberstløjtnant Christian Nielsen Holberg og hustru
Karen Lem |
| 1685 |
 Enkedronning
Sophia Amalia dør på lystslottet Sofie-Amalienborg og gravsættes
i Roskilde Domkirke. Leonora Christina løslades fra Blåtårn
efter 22 års fangenskab og bosætter sig i Maribo Kloster, hvor
hun skriver "Jammersminde". |
| 1687 |
|
| 1688 |
Christian IV indfører matrikelsystemet i Danmark,
al jord opmåles og vurderes efter bonitet og værdi af græsningsarealerne.
Chr. V.s Danske Matrikel 1682-1688 danner et ensartet grundlag for skatteudskrivningen
de næste par århundreder. |
| 1689 |
Ved et forlig genindsættes hertug Christian Albrecht
af Gottorp i sine suveræne rettigheder. |
| 1690 |
Peder Wessel, den senere Tordenskjold, fødes i
Bergen. |
| 1691 |
Ulrik Frederik Gyldenløves tidligere hustru Marie
Grubbe bliver skilt fra sin anden mandPalle Dyre. Hun har været
ham utro med sin kusk Søren Møller. |
| 1692 |
von Plessen overtager ledelsen af statsfinanserne og
får efterhånden orden i de kaotiske finanser, ligesom skattetrykket
kan lettes. |
| 1693 |
finder den sidste hekseafbrænding i Danmark sted. |
| 1694 |
Englænderen Robert Molesworth udsender værket
"En beskrivelse af Danmark, som det var i året 1692", der indeholder
en sønderlemmende kritik af den danske enevælde og befolkningens
trælbundne stilling.
Frederik IV (1671-1730) 1699-1730 |
| 1695 |
Tronfølgeren prins Frederik gifter sig prinsesse
Louise af Mecklenburg. |
| 1696 |
Danmark afslutter en venskabstraktat med England og Nederlandene. |
| 1697 |
Karl 11. af Sverige er død og en formynderregering
har taget magten i hans 14-årige søn Karl 12.s navn. |
| 1698 |
Der sluttes forsvarsforbund med August af Polen.
Christian 5. kommer alvorligt til skade under en jagt i Dyrehaven. |
|
Frederik 4.
(1671-1730) 
Konge af Danmark og Norge 1699-1730 |
| 1699 |
1699 Kingos salmebog autoriseres. Christian V dør
på Københavns slot og efterfølges af sønnen  Frederik
IV (1671-1730). Konge af Danmark · Norge 1699-1730.
Frederik IV blev født i 1671 som søn af
Christian V og dronning Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.
Efter Christian V's død i 1699 arvede Frederik
IV tronen, som rigets tredje enevældige konge.
Frederik indgik i 1695 det sædvanlige royale pligtægteskab
med Louise af Mecklenburg, og lod sig yderligere vie til venstre hånd
med Elisabeth Helene von Vieregg i 1703. Elisabeth døde i barselsseng
året efter.
På flugt fra pesten i København, opholdt
kongen og hele hoffet sig i 1711 på Koldinghus. Her mødte
han den 18-årige Anna Sofie Reventlow, som han forelskede sig i.
Moderen anede uråd, og spærrede Anna Sofie inde på slægtsgården
Clausholm - men året efter bortførte kongen Anna Sofie, som
han ægtede samme dag til sin ledige venste hånd. Den højre
var stadig optaget af dronning Louise, og først dagen efter hendes
begravelse i 1721, kunne han ved en offentlig vielse gøre Anna Sofie
til dronning. Frederik IV der, trods sin store interesse for kvinder,
var pietist, arbejdede ivrigt for mission og folkeoplysning. Han fik gennemført
en del reformer - bl.a. indførelsen af den gregorianske kalender
og i 1701 afskaffelsen af vornedskabet, der forpligtede bønderne
til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Til
gengæld oprettede kongen en landmilits i 1701.
Han stod ligeledes for opførelsen af 240 almueskoler,
Det Kongelige Vajsenhus i København, Fredensborg slot og støttede
den hedningemission, der under Hans Egedes ledelse førte til Grønlands
kolonisering.
Den 22 år yngre dronning Anna Sofie blev efter
kongens død forvist til Clausholm i Jylland, hvorfra gemalen i sin
tid havde ladet hende bortføre. Frederik IV's søn, Christian
VI, fik yderligere omstødt testamentet efter faderen, og fratog
enkedronningen en stor del af den formue hun skulle have arvet.
Frederik IV døde den 12. oktober 1730 på
Odense slot og ligger begravet i Roskilde domkirke. |
| 1700 |
Danmark indfører den gregorianske tidsregning.
I marts går hertug Ferdinand Wilhelm af Württemberg med
18.000 danske soldater mod Gottorp og belejrer den stærke fæstning
Tønning. Frederik IV indleder ny krig med Sverige. Det lykkes
en svensk flåde at forene sig med en fælles engelsk-hollandsk
konvoj i Øresund, den svenske flåde er herefter overlegen
i Øresund. Den danske flåde, under kommando af
Christian V.s uægte søn Ulrik Christian Gyldenløve,
der er ankret op ved København, bombarderes af den svensk-engelsk-hollandske
flåde. Carl XII landsætter den 4/8 om eftermiddagen en svensk
hær på henved 3000 mand på stranden fra Humlebæk
til Tibberup Mølle, hvor de kun møder modstand fra et dårligt
udstyret dansk landeværn under ledelse af amtsforvalter Jens Rostgaard
på Krogerup. Svenskerne besætter Sjælland og Karl
12 belejrer København som led i en plan om at angribe København
fra landsiden, understøttet af en svensk flåde i Øresund,
men en engelsk-hollandsk flåde får Karl 12 til at trække
sig tilbage. Fredsaftale indgåes ved Traventhal i Holsten,
den gottorpske hertug får sine suveræne rettigheder stadfæstet. |
Konge af Danmark og Norge 1648-70
