På det sted på det vidtstrakte Asminderød Overdrev, hvor Fredensborg Slot blev opført i årene 1720-1722, lå oprindeligt en beskeden enestegård Østrup, der var kommet i kronens besiddelse med Frederik II.s store mageskifter i 1560.  Under Frederik III var gården midlertidigt overladt til Carl Rytter, slotsforvalter på Frederiksborg, der svarede ½ tønde smør årligt i landgilde 

De første kort vi har over Østrup og omegn er et kort over Esrum Sø, muligvis udført af Holger Rosenkrantz i 1728 (H.M. Dronningens Håndbibliotek). 

1660 overdrog Frederik III (1609-1670) ved gavebrev ladegården Ebbekøb med underliggende Asminderød sogn i Kronborg amt og annekssognet Grønholt i Frederiksborg amt til sin dronning Sophie Amalie (1628-1685), der straks indlemmede sognene i sit personligt ejede Hørsholm amt og birk.  Her forblev begge sogne frem til enkedronningens død i 1685, hvor Christian V (1646-1699) den 3. marts tilskrev amtmand v. Bülow på Kronborg og Frederiksborg amter, at denne skulle tage såvel Ebbekøbgård som schæferiet på Toelt som de underliggende sogne Asminderød og Grønholt under administration (Kgl. rescripter og resolutioner 1678-1699 RA).  Sognene blev herefter påny henlagt under henholdsvis Kronborg amt og Frederiksbog amt "som tilforn". 

1661 var den lille gård Østrup med tilhørende jordgods, deriblandt den nærliggende landsby Sørups 4 gårde, af dronning Sophie Amalie overdraget til hendes betroede og højtelskede kammertjener, den senere hollandske rigsbaron Jacob Pedersen, der lod gården ombygge til et hollænderi (landbrug baseret på havebrug, kvægdrift og mejeribrug).  Kammertjeneren faldt dog i unåde allerede i 1664, hvorfor han i stor hast måtte forlade landet og tage ophold i Holland. 

Udsnit af foregående kort med landskabet øst for Esrum Sø med slottet (bemærk den gamle kongevej fra Frederiksborg til Kronborg med afgrening til slottet) 

1670, hvor den uheldige kammeretjener blev rehabiliteret, solgte han ved skøde dateret Amsterdam den 25. oktober 1670 Østrupgaards "gods af ejendomme med ager, eng, fægang, fiskedamme og alt andet, som det nu med sine huuse og bygninger samme sted forefindes" til Christian V.s halvbroder, statholder i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve. Ejendommen benævnes her for første gang Østrupgaard.  Det medfølgende jordegods omfattede i Sørup 4 gårde og 1 gadehus samt 1 gård i den nu nedlagte landsby Skallerød.  Desuden en ejendom, der benævnes Rogaardshuus og form. var identisk med det gamle Østrup (i Jacob Peitersens tid lod han således opføre et nyt Østrup, et såkaldt hollandsk hus, beliggende lidt nordligere).  Til gården hørte desuden 2 vange, en sydligt beliggende kovang og en nordligere beliggende horsevang.

1678 mageskiftede den nye ejer Ulrik Frederik Gyldenløve med sin halvbroder, kongen.  Den nære beliggenhed til landets hovedstad havde gjort Nordsjælland til det foretrukne jagt- og udflugtsmål for de danske konger.  Det gælder i udpræget grad Chr. V, der gerne - og ofte - brugte Frederiksborg Slot og Kronborg Slot som udgangspunkt for sine jagter, ligesom hans store kærlighed til hesteopdræt gav ham rig lejlighed til at besigtige staldene på Sparepenge ved Frederiksborg Slot og de kgl. stalde ved Esrum.  Østrupgaard blev med sin smukke beliggenhed tæt på Esrum Sø et naturligt bedested for kongen og hans følge. 

Ved kgl. befaling af 29. april 1678 blev det pålagt ridefogeden på Kronborg Amt Hans Rostgaard til Krogerup at overtage Østrupgaard med tilliggende huse og inventarium samt de gården tilligggende bønder i Sørup, Skallerød samt 2 gårde i Saande i Tikøb sogn. Gården beskrives på denne tid af samme Hans Rostgaard således:  "Østrupgaard er en ganske ringe sædegård, så jorden er skovjord og mesten begroet med birk, hassel, el og tjørn.  Gårdens dyd og sæd er icke så at en fattig ærlig bonde kunne ernære sig derpå formedels de mange gærder, som der falder at lukke, tilmed at dyrene (hjortene), som er mangfoldig, vil have det bedste af, hvad som sås.  Men for kongen og de store herrer, da er det et løstigt sted og plazier af skov og Esse Sø, samt mangfoldige dyr, som før er meldt.".

Udsnit af foregående kort med de 3 Rogaards Huse med tilhørende sædejord, hvoraf en del måtte afgives til den nyopførte kgl. priv. kro( til højre for Rogaard)

1680 bestemte kongen, at Østrupgaard skulle ndlægges som landbrugsejendom og i stedet alene tjene kongen som jagtgård.  De gården tilliggende vange skulle fremover tjene som græsning for det kgl. stutteri på Hillerødsholm.  Herom hedder det i en kgl. ordre af 12. juli 1680 til førnævnte Hans Rostgaard, at der på gården skulle ansættes en gartner til at føre tilsyn med den store urtehave.  Som løn skulle samme gartner nyde de 2 små kornvænger ved gården, dertil fri græsning for 2 køer i den store Østrup Folevang samt fri græsning til sine bæster og øvrigt qvæg på Asminderød overdrev.  Han skulle nyde fri bolig i Østrups huse, brændsel skulle udvises ham af vindfælderne og desuden skulle han have indtægterne af havens produkter, men selv skaffe sig frø og fornødne materialer.  Af samme ordre fremgår videre, at de Østrup bønder skal henlægges hver til sit amt igen.  De 4 bønder i Sørup (Laurs Nielsen, Peder Rasmussen, Per Nielsen og Ole Nielsen, hver skyldsat til 1 td. rug, 7½ skp. byg, 1½ lam, 1 gås, 2 par høns, 20 æg og i rede penge 2 mark) blev herefter påny henlagt under Frederiksborg amt. 

Den manglende arbejdskraft skulle fremover i stedet ydes af andre, hvorfor det bestemtes, at Rogården skulle indrettes til bolig for trende husmænd, der kunne få den kornvang, som er indgrøftet, samt en ny vang, som af kohaven skal indgærdes.  Enghaven skulle deles, således at gartneren fik den ene halde, de trende husmand den anden.  Der behøvedes imidlertid til tjeneste på Østrup endnu tvende husmænd med bæster og køer.  "Hvis de folk, som bor i Kirckeleedshuset, der skal være de to husmænds bolig, selv vil skaffe sig bæster og køer, må de blive boende, ellers må mons. Rostgaard skaffe to andre mænd".  Til Kirckeleedshuset, der tidl. havde været jordløst, skulle til husmændenes brug indtages et stykke jord af overdrevet.  Endelig skulle seks husmænd i den nærliggende Asminderød by gøre tjeneste ved Østrups have, hver efter sin skyld.

1699, hvor Frederik IV ved sin fader Christian V.s død arvede jagtgården Østrup, lå der således på det sted, hvor Fredensborg Slot 20 år senere ville blive bygget (og dermed danne grundlag for Fredensborg slots- og stationsbys etablering), foruden jagtgården 3 husmandsboliger, de såkaldte Rogaards Huse samt 2 husmandsboliger, de såkaldte Kirkeleedshuse.

Du kan se mere om Østrup, Rogaards Huse og Kirkeleedshus, deres beboere og sædejord i Christian V.s Matrikel 1688, på de næstfølgende sider.  Om Fredensborg slot og Fredensborg Slots- og stationsbys tilblivelse kan du læse her.

Benyttet litteratur:
Valdemar Seeger:  Østrup et historisk topografisk studie, 1926
Samme: Fredensborg fra oprindelsen til vore dage, 1937
Kaj Strandberg:  Store Kro gennem 250 år, 1973
Samme: Da Fredensborg så dagens lys for 300 år siden, Folk og Minder fra Nordsjælland, 1978
Bevaringsforeningen Fredensborg, Fredensborgs 275-års jubilæum, 1997