Billedet viser byer og steder 1688 i Gl. Asminderød sogn, dvs. før Fredensborg Slot og By opstod på jagtgården Østrups grund. Du kan bruge kortet til at navigere mellem sognets byer og steder ved at klikke på byens cirkulære markering.

Det gamle Asminderød sogn (dvs nuværende Asminderød + Humlebæk sogne), hvis gårde i middelalderen og senmiddelalderen var ejet dels af kirken (især Esrum Kloster havde før 1536 været en stor ejendomsbesidder), dels stormænd som Herluf Trolle og Gerd Ulfstand og dennes hustru Gørvel Abrahamsdatter Gyldenstjerne, blev ved et storstilet mageskifte tilligemed hovedparten af Nordsjælland iøvrigt samlet af den unge Frederik II i 1560.erne, alt i den hensigt at oprette store vildtbaner, hvor han alene havde jagtretten, hvor vildtet kunne fredes og jages efter hans behag, og hvor al anden jagt såvel af adelige som af bønder var ganske udelukket.  De nordsjællandske sogne indgik herefter i Kronborg Len (bl.a. Asminderød sogn), henholdsvis Frederiksborg Len (bl.a. Grønholt sogn).  Nævnte 2 amter omfattede dengang noget mindre end det nuværende Frederiksbog Amt. Det daværende Frederiksborg amt omfattede således Lynge-Frederiksborg og Strø herreder samt Snostrup, Ølstykke, Stenløse og Veksø sogne af Ølstykke herred (af Strø herred hørte dog Kregme, Vinderød, Melby og Torup sogne under det private Frederiksværk gods).  Kronborg amt bestod af Holbo og Lynge-Kronborg herreder (hvoraf Karlebo, Blovstrød, Birkerød og Hørsholm sogne dog udgjorde det daværende Hørsholm amt). Bortset fra Frederiksværk gods i Frederiksborg amt og Krogerup gods i Kronborg amt tilhørte alt kronen. 

1660 indf'ørtes et enevældigt styre i Danmark og Frederik II blev udråbt som enevældig arvekonge (se kongerækken her).  Enevælden er først og fremmest karakteriseret ved centralisering, især inden for centraladministrationen og lovgivningen, men der fandt også ændringer sted inden for det lokale styre.  Fra 1662 blev lenene omdøbt til amter, og Nordsjælland omfattede herefter Kronborg Amt og Frederiksborg Amt.  Amterne blev på kongens vegne styret af amtmanden på Frederiksborg med en amtsskriver (fra 1700 benævnt amtsforvalter) som ansvarlig for den økonomiske styrelse på krongodset, derunder opkrævning af skatter og krongodsindtægter samt tilsyn med fæstebøndernes tilstand, skove, veje og broer mm.  Den daglige ledelse på ryttergodset var overladt ridefogeden (regimenstskriveren), der havde sæde på Esrum og dermed blev den, der havde den nærmeste kontakt med ryttergodsets fæstebønder (se fortegnelsen over amtslige embedsmænd her).

Asminderød sogn i Kronborg amt og annekssognet Grønholt i Frederiksborg amt blev efter den uheldige svenskekrig 1657-1660 af Frederik III (1609-1670) overdraget ved gavebrev til hans dronning Sophie Amalie (1628-1685), der straks indlemmede sognene i sit personligt ejede Hørsholm amt og birk.  Her forblev begge sogne frem til enkedronningens død i 1685, hvor Christian V (1646-1699) den 3. marts tilskrev amtmand v. Bülow på Kronborg og Frederiksborg amter, at denne skulle tage såvel Ebbekøbgård som schæferiet på Toelt som de underliggende sogne Asminderød og Grønholt under administration (Kgl. rescripter og resolutioner 1678-1699 RA).  Sognene blev herefter påny henlagt under henholdsvis Kronborg amt og Frederiksbog amt "som tilforn". 

Kronborg amt omfattede i 1700-tallet 101 landsbyer med 694 gårdmænd md et gennemsnitligt hartkorn pr. gård på 5 tønder ager og engs hartkorn (5 tønder 0 skæpper 0 fjerdingkar og 0 album, se Mål og vægt).  Byerne var for hovedpartens vedkommende af beskeden størrrelse dvs under 9 gårde (flertallet af byerne nemlig 43 ud af de 101  havde kun mellem 2-4 gårde).

Asminderød sogn omfattede ved 1700-tallets begyndelse efternævnte byer, landsbyer, fiskerlejer og gårdsteder:

Kort over fordelingen af henh. ældre og yngre bebyggelsesnavnetyper i Frederiksborg amt (efter Danmarks Stdnavne 2, København 1929).
Bebyggelsen i Nordsjælland (Frederiksborg amt) er sent og spredt bebygget.  Ud fra landsbyernes navne har man groft forsøgt at datere byens oprindelse, idet det er almindeligt anerkendt, at bebyggelserne i amtets vestlige side med stednavneendelserne -by, -lev, -løse, -inge og -um er ældre end byerne længere mod øst med endelserne -torp, -rød, -holt og -køb, der alle knytter sig til rydning af tidligere skovjord.  Også de østlige meget store sogne (Esbønderup, Tikøb og Asminderød) antyder, at bebyggelsen her er sket senere end i vest.  Flertallet af byerne i Asminderød sogn anses således for anlagt ved udflytninger fra vikingebyerne i 1000-tallet.

Gårde og de få huse lå tæt sammen i små landsbyer og mellem de enkelte landsbyer strakte sig milevide ubebyggede og uopdyrkede overdrev med en naturlig plantevækst alt efter jordbundens beskaffenhed, kun rundt om landsbyerne lå opdyrket jord. Denne bymark var almindeligvis opdelt i 3 såkaldte vange, overstrøet med enkeltstående træer, buske, lyngtuer og de såkaldte "onde urter", moradser, moser, enghuller ja selv små søer.  Hver vang var igen inddelt i et antal åse, der igen var inddelt i mange, lange og smalle, agre.  I hver af disse åse havde hver af landsbyens gårde een eller flere agerstrimler og gårdens agre lå nødvendigvis ikke side om side, men kunne være flere forskellige steder i åsen.  Enhver kan forestille sig, hvor besværligt det måtte være at opdyrke og udnytte sådanne marker på rationel måde.  Datidens dyrkningsmåde er af eftertiden efter vangeopdelingen benævnt trevangsbruget. Chr. V.s matrikel fra 1688 er i dag en af vore bedste kilder til datidens landbrug. 

På tegningen til venstre ses landsbyen Aarslev nord for Slagelse i 1768, dvs. før udskiftningen.  Byen havde 13 gårde og de sædvanlige 3 vange.De agre, der hørte til gården no. 5, er afmærket med sort (her kan du se Aarslev efter udskiftningen i 1795). Hver vang blev opdyrket i 2 år, hvorpå den hvilede i eet år (lå til fellid eller fælled dvs. brak).  Omdriften var det første år vintersæd (næsten udelukkende rug), det andet år vårsæd (mere byg end havre) og det tredie år lå den så brak og tjente som græsning for landsbyens kreaturer.  Nogen decideret form for såning af græs var ukendt, ligesom den eneste kendte form for jordforbedring var gødskning med kreaturernes egen gødning.  Kunststoffer, mergling, afdræning mm. var ukendte begreber for datidens landbefolkning.  De vidtstrakte overdrev blev ikke opdyrket, men tjenete alene som græsningsarealer for landsbyernes kreaturer og oldensvin, alt nøje reguleret.

Hele dette landbrugssystem er af eftertiden benævnt landsbyfællesskabet eller kortere blot fællesskabet.  Beslutninger af fælles betydning for hele landsbyen måtte træffes af bymændene dvs. gårdmændene (husmændene havde som hovedregel ingen jord og derfor ingen stemme), det være sig hvornår såning, høst og andre vigtige arbejder i årets løb skulle iværksættes eller "ævred opgives" dvs. vangehegnenes fjernelse efter høst.  Hver enkelt bonde pløjede, såede eller høstede dog selv sine agre med egne folk og dyr, men de smalle agre (hvis bredde kunne være ned til 7-9 alen (1 alen var 0,6277 m) tilsagde dog på den anden side, at sådanne arbejder måtte finde sted samtidigt, ikke mindst datidens landbrugsredskaber og trækkraft (bæster eller stude) taget i betragtning.  Dette såkaldte landsbyfællesskab med dets mangler og ulemper var i brug overalt i Danmark frem til udskiftningstiden i sidste halvdel af 1700-tallet. 

Sognets befolkning:

Der var i 1916 i det hele sogn 921 gårde og huse.

Hartkornet udgjorde i 1905 643 tdr., fordelt på 143 gårde med 552 tdr., 581 huse med 91 tdr. htk. samt 70 jordløse huse.

Arealet udgjorde i 1912 5491 ha, hvoraf var 31 ha besået med hvede, 393 ha med rug, 480 ha med byg, 544 ha med havre, 214 ha med blandsæd til modenhed, 121 ha med kartofler, 310 ha med foderroer, 389 ha henlå til brak, 1201 ha var udlagt med grønfoder og til græsning, haver o.l. udgjorde 303 ha, tørvemoser 58 ha, skov 741 ha, vandarealerne udgjorde 424 ha og 68 ha henlå ubenyttet.

Kreaturholdet omfattede i (1914 878 heste, 3438 stk. hornkvæg (heraf 2097 køer), der var 67 geder, 228 får og 3356 svin.

Senest udkomne Trap Danmark xx oplyser om Gl. Asminderød sogn: