Asminderød sogn
 1559-1660
Kongernes Nordsjælland

 
Det skete i Europa:
1560 dør Philip Melanchton, der som Luthers udsending havde bidraget til den danske kirkes reformation 
1563 begyndre en stærk stigning i kornpriserne i Holland, jarlen af Bothwell kommer i dansk fangenskab på Dragsholm
1572 rejser Nederlandene sig mod Spanien, og Bartholomæusnatten samme år udrydder i Paris 30.000 huguenotter
1580 vender Francis Drake hjem fra sin jordomsejling
1584 kommer tobak og kartofler til Europa fra Amerika
1588 ødelægges den spanske armada under togt mod England
1592 opfinder Galilei et termometer
1593 erklærer Henrik IV af Frankrig, at Paris er vel en messe værd
1600 brændes Giorgiano Bruno i Rom
1603 forenes England med Skotland
1611 bliver Gustav II Adolf konge i Sverige
1614 køber hollænderne for 60 gylden Manhattan af indianere, og de franske stænder holder deres sidste møde før 1789
1618 begynder 30-års krigen
1623 går katolikerne frem
1624 kommer Richelieu til magten i Frankrig
1626 fuldføres Peterskirken i Rom
1633 Galilei afsværger sin påstand om, at jorden bevæger sig
1635 sætter svenskerne i Brandenburg ind med et plyndringstogt, der huskes som "Schwedengreuel"
1645 tager Oliver Cromwell magten i England
1648 afsluttes 30-års krigen med den westfalske fred
1656 rejser polakkerne sig til kamp mod Karl X Gustav, pendeluret opfindes
1659 griber England, Frankrig og Holland (Haagkoncerten) "mæglende" ind i den dansk-svenske krig

 
Det skete i Danmark:
Frederik II (1534-1588) 1559-1588
1559 efterfølges Christian III af sønnen Frederik II, der kort efter lader Ditmarsken erobre
1560 opstilles der fyr på Kullen, Anholt og Skagen
1563 begynder den nordiske syvårskrig. 
1566 reduceres dansk hær i Vester Gøtland til en fjerdedel som følge af pest
1571 besluttes det at betale krigsgælden med en syvårig skat
1584 opføre Tycho Brahe Ursanienborg på Hven
 
 

Christian IV (1577-1648) 1588-1648
1588 dør Frederik II, en formynderregering indsættes for den umyndige søn Christian IV
1591 udsender Anders Sørensen Vedel sin folkevisesamling
1597 falder Tycho Brahe i unåde
1603 giver rigsrådet afslag på kongens ønske om at skride til krig mod Sverige
1611 erklæres kalmarkrigen
1613 underskrives freden i Knærød, Danmark beholder de tre kroner i sit rigsvåben og får skatteret til Lapmarken
1616 oprettes Dansk-Ostindisk Kompagni
1623 bevilger rigsrådet penge til oprustning
1624 indvies Rosenborg
1625 fører Christian IV Danmark ind i 30-års krigen
1627 rykker Wallensteins hære ind i Jylland
1629 sluttes der fred
1636 bestemmes, at alle prædikener i Holsten og Slesvig skal holdes på tysk
1644 står svenskerne i Jylland under Torstensson
1645 må Danmark slutte fred

Frederik III (1609-1670) 1648-1670
1648 dør Christian IV og efterfølgeren, sønnen Frederik III må undertegne en hård håndfæstning
1657 rykker danske styrker frem mod svenskerne i Nordtyskland
1658 går Karl Gustav over bælterne
1659 stormer svenskerne København
1660 sluttes fred og enevælden indføres

Tid og sted:

Det oprindelige Frederiksborg ca. 1585
Efter reformationen i 1536 blev kongen den største jordbesidder i Nordsjælland, ikke mindst i kraft af det Esrum Kloster tilhørende bøndergods, der for størstepartens vedkommende overgik i kronens eje.  De følgende konger bestræbte sig på, ved køb eller mageskifte med andre jordbesiddere, at udbygge og reorganisere deres jordegods, det såkaldte krongods, i større sammenhængende enheder.

Den 1. juli 1560 kom Frederik II således ved mageskifte i besiddelse af herregården Hillerødsholm i Nordsjælland og gav den navnet Frederiksborg. De tidligere ejere Herluf Trolle og Birgitte Gøye fik i stedet godset Skovkloster ved Næstved, det senere Herlufsholm.  Hensigten med dette mageskifte var at sammenlægge spredte jordejendomme og for kongens vedkommende at få adgang til jagtområder (såkaldte vildtbaner) i de nordsjællandske skove.

Det Hillerødholm, som Frederik II overtog i 1560, var en statelig herregård på den yderste af tre holme i Hillerødsøen.  Gården var et dobbelthus (som Egeskov på Fyn), men med to slanke firkantede tårne på facaden.  Frederik II havde store planer med gården, men den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 levnede hverken tid eller råd til at føre sådanne ud i livet.  Herluf Trolles store gård fik lov til at stå i det store uændret, men Frederik II lod forholmene ryde og opførte der en del økonomibygninger og en kirke.

Først efter krigens afslutning kunne Frederik II realisere sin lyst til at bygge for alle pengene.  Ved Helsingør, hvor alverdens søfart skulle stryge sejl, standse og betale told for at sejle gennem Hans kongelige Majestæts strøm (Øresund) for at komme til de rige byer ved Østersøen, ville kongen sætte magt bag devisen om, at "Rigernes magt og anseelse er mest udi søen anliggendes". 

Krogen 1585
Her ved indsejlingen til Øresund havde allerede Erik af Pommern i 1420'erne opført en stærkt befæstet borg "Krogen", hvorfra kongens mænd kunne kontrollere skibsfarten i Øresund og indkasserede den upopulære Øresundstold.   Borgen var i Christian III.s tid blevet forsynet med nye bastioner til sværere skyts, men Frederik II havde noget mere storslået i tankerne.

Ovenpå den forældede borg byggede Frederik II i årene 1574-84 for indtægterne fra den forhøjede Øresundstold nu et prægtigt renæssanceslot med tårne og spir og udsmykkede det med søjler og skulpturer, påvirket, som han var, af de europæiske fyrster, for hvem rigdom snarere end militær styrke var blevet symbolet på magt - og ikke mindst af sin unge kone og kusine, Sofie af Mecklenburg. De første af bastionerne, de særlige trekantede volde, der er så karakteristiske for Kronborg, kom også til i disse år. Selv navnet blev ændret: Kronborg skulle være det nye navn og kom nogen til at kalde det for "Krogen", som det ellers havde været skik, da skulle vedkommende "bøde en god oxe"! 


 
Med fuld ret kan årene 1588-1648 betegnes som Christian IV.s tidsalder og kongen opfattes i den alm. bevidsthed som den klassiske danske konge.  Mange faktorer bidrager hertil:  hans mange og ikke altid lige vellykkede krige (Kalmarkrigen 1611-1613, Kejserkrigen 1625-1629 og Torstenssonkrigen 1643-1645), hans mange storslåede bygningsværker (Frederiksborg, Rosenborg, Børsen, Trinitatis Kirke, Rundetårn, Kastellet, Nyboder mm.) samt hans forhold til bønderne.

Luftfto af Frederiksborg Slot

Blandt hans mest kendte bygningsværker regnes Frederiksborg Slot ved Hillerød, der som tidl. nævnt ved mageskifte i 1561 blev erhvervet af hans forgænger i embedet, faderen Frederik II.  Størstedelen af det nuværende slot er opført mellem 1600 - 1620, men af Frederik II's oprindelige Frederiksborg findes stadig anlægget på den sydligste af slottets slotsholme med de to lave runde tårne ved S-broen, der forbinder den første og mellemste holm. Desuden findes stadig det lille Badstueslot mellem Indelukket og Lille Dyrehave. 

Bygningsplan over Frederiksborg Slot
Hele anlægget blev komponeret over en gennemgående akse, der strakte sig fra porttårnet og Mellemholmen, gennem det trefløjede slotskompleks og videre over søen til lysthuset Sparepenge, der opførtes som bygningens 1. etape.  Som det fremgår af bygningsplanen blev hovedslottet på Storeholmen anlagt som et trefløjet slotskompleks, inspireret af franske forbilleder.  Som ofte påpeget var slottet på mange måder gammeldags, bla. ved at bestå af tre sammenbyggede huse, hvilket i det ydre blev sløret ved store prydgavle på søsiden af den centrale kongefløj.

Frederiksborg Slots hovedbygnings vestfløj og tværsnit i kongefløjen

På Mellemholmen anlagdes fra 1612 slottets forgård med to ens, parallelle bygninger med vælske gavle og ottekantet trappetårn med spir.  Den vestre fløj, Slotsherrens hus, blev senere bolig og administration for lensmanden for Frederiksborg len, senere Frederiksborg og Kronborg amter. 
 

To håndværkeres skødesløshed i 1629 førte til, at store dele af det andet af de nordsjællandske kongelige bygningsværker, Kronborg Slot ved Helsingør, gik op i flammer. Kun Slotskirken blev mirakuløst reddet af sine kraftige hvælvinger. Under Christian IV blev alle kræfter sat ind på en genopbygning, bl.a. øgedes de store kviste i højden, så deres tagrygge kom i niveau med kippen på fløjenes tage, og i 1639 stod slottets ydre atter flot. Interiøret blev dog aldrig erstattet i fuldt mål.  Med Christian IV havde riget nemlig fået mere moderne slotte som Rosenborg og Frederiksborg. Derfor ophørte Kronborg i 1600-tallet stort set med at være kongebolig og blev i stedet anvendt som bolig og administration for lensmanden (amtmanden) for Kronborg frem til sammenlægningen med Frederiksborg amt.

Christian IV.s valgsprog "Regna firmat pietas" (= Gudsfrygt styrker rigerne) er kendt af ethvert barn.  Mindre kendt er vendingen "Remmendis Vort Gafn i alle Maader ... Dog at Bønderne jo ved Macht blifver", men sætningen gengiver præcist det dilemma, som Christian IV konstant befandt sig i, nemlig ønsket om at forøge kronens indtægter uden at bønderne blev så forarmede, at de ikke længere kunne drive deres gårde.  Krongodset blev dengang stort set drevet med en hovedgård (på krongodset benævnt Ladegård) som det administrative og økonomiske centrum for det enkelte gods bestående af en større eller mindre mængde fæstegårde og -huse (Ladegården Ebbekøb havde således såvel hele Asminderød sogn som annekssognet Grønholt underliggende).  Hvert gods var ikke nødvendigvis et afgrænset geografisk område, men bestod ofte af spredt beliggende gårde over store afstande.  I almindelighed var der dog omkring ladegården en koncentration af gårde, hvis fæstebønder havde den specielle opgave at dyrke ladegårdens marker og øvrige landbrugsarbejde ved hoveri enten selv eller ved deres karle og piger.  Bønderne på det fjernere liggende strøgods kunne vanskeligt forrette hoveri, men de kunne så til gengæld udføre transportopgaver, de såkaldte ægter, hvilket ikke nødvendigvis var mindre belastende. 

Krongodsets indtægter bestod således dels i overskuddet fra ladegårdenes drift, dels fra bøndernes afgifter for brug af fæstegården:  landgilde, indfæstningsafgifter, idømte retsbøder mm.  Landgilden var principielt fast og skulle betales med samme mængde naturalier og penge hvert år, men fra tid til anden opstod selvsagt situationer (ildsvåde, kvægsyge, dårlig høst o.l.), hvor bønderne ikke var i stand til at udrede landgilden helt eller delvist.  Ladegårdsdriften var derimod afhængig af de alm. markedsforhold og konjukturer samt den måde, hvorpå landbrugsdriften blev udført. Endelig spillede det en rolle, at kongen iflg. sin håndfæstning var forpligtet til at lade størstedelen af krongodset bestyre af adelige lensmænd, der som vederlag for deres arbejde havde del i lenenes overskud.

Datidens bønder var vornede, hvilket bl.a.  indebar en pligt for alle voksne mænd til at modtage en hvilken som helst fæstegård uanset gårdens stand, som det behagede jorddrotten at give ham samt pligten til at forblive på fødegodset, medmindre godsejeren tillod noget andet, jf. Danske Lov 3-14-1.  Vornedskabet, der i teorien gjaldt det hele land, virkede i praksis dog kun på Sjælland. 

En kgl. forordning af 27/11 1623, hvorefter bønderne på København, Frederiksborg og Kronborg len fik ejendomsret til deres bygninger, men ikke til jorden, der fortsat skulle fæstes med årlig landgilde til følge, fik ingen praktisk betydning for bøndernes dagligdag. 


 
Det skete i sognet:
Danmark på Christian IV.s tid

1559 tiltrådte hr. Anders Caspersen embedet som sognepræst for Asminderød sogn og annekssognet Grønholt. 
1560 udlægger væbner Gert Ulfstand til kronen "hele Grønholt by, degnebolet undtaget, som er 13 gårde og 4 øde jorder, som bønderne haver at bruge" og dagen efter "Jens Ibsen og hustru Anne Pedersdatter livsfæstebrev på en gård i Roland i Asminerød sogn uden afgift og besværing".  En slægtning til ham, fru Thale Ulfstand, gav samme år kongen brev på "Steenholt hovedgård, 9 gårde i Langstrup, 2 gårde i Højsager, 2 gårde i Baastrup, 2 gårde i Langerød, 2 gårde i Toelt, 11 gårde i Dageløkke og 1 gård og 1 mølle i Tulstrup, 1 gård i gl. Grønholt, 1 bolig (hus) i Ll. Grønholt". 
På et tidspunkt mellem 1559 og 1572 blev præsten hr. Anders efterfulgt af hr. Jens Andersen og denne igen af hr. Anders Laursen, der i 
1572 iflg. tingbogen for Helsingør den 15. december kommer overens med "ærlig og velbyrdige mand" Jørgen Munk, høvedsmand på Frederiksborg og Krogen, om en gård udi Helsingør, hvilken gård for nogle år siden var blevet pantsat til hr. Jens Andersen, fordum sognepræst udi Asminderød sogn.  Hr. Anders havde helt efter tidens skik sammen med embedet "overtaget" såvel formandens enke som hans gård i Helsingør.  Også hr. Anders beklæder embedet i få år for allerede i
1586 omtales hr. Anders Povelsen som præst her i sognet.  Fra hr. Anders har vi i 1587 et brev stilet til Jochum Leist, lensmand på Frederiksborg, om Asminderød kirkes ringe stand.
1589 angiver en jordebog over Kronborg Slot og Len fra påsken 1588 til påsken 1589, hvad hver enkelt gårdfæster skal svare i årlig landgilde i naturalier og penge.  Jørgen Lauridtsen i Asminderød skal eksempelvis give x skæpper rug, x skæpper byg, x tønde havre, 1 lam, 1 gås, x høns og 20 æg, 
1593 nævnes som ny præst hr. Hans Andersen Mesler, forhen hører i Helsingør. 
1605 får Ejler Hendriksen på Krogerup stadfæstelsesbrev på livstid på kirkens part af korntiendet i Asminderød sogn, ligesom det fastslås, at der årlig af bønderne i sognet til kirken skal svares 9 pund rug og 9 pund byg (svarende til 36 tdr. af hver kornsort). 
1608 dør sognepræsten hr. Hans og om hans efterfølger ved vi kun, at han hed hr. Niels.. 
1614 udsteder Christian IV et åbent brev, hvorefter "Ejler Hendriksen i Ebbekøb, der er herredsfoged i Holbo herred, men bor her i et andet herred (Lynge-Kronborg), må nyde sin gård fri for landgilde, ægt og arbejde, så længe han er herredsfoged".
1616 er hr. Niels tilsyneladende død, idet han efterfølges af hr. Frederik Jørgensen Quist.  Om han ved vi ejheller ret meget (evt. breve fra hans hånd gik tabt i 1728, hvor bispearkivet under Københavns brand brændte). 
1622 pålagdes en studieskat til støtte for Københavns Universitet, skatten var for det hele Asminderød sogn kun 2 rdl. og det halve for annekssognet Grønholt. 
1646 døde hr. Frederik, og han blev efterfulgt i embedet af sin svigersøn, kapellanen  Rasmus Jørgensen Munck, gift med forgængerens datter, Margrethe Frederiksdatter Quist. 


 
 
 
 
Noter:
1
2
3
4
5
6
Aksel Lassen og Ole Karup Pedersen: Slægtens Spor, Gyldendal 1963

Danske konger

Frederiksborg Slots hjemmeside

Jordebog over Kronborg Slot og Len fra påsken 1588 til påsken 1589

Kronborg Slots hjemmeside

Niels Stenfelt:  Asminderød og Grønholt Sogne i gamle dage, manuskript 1925 
Palle Lauring:  Dansk Renæssance, Gyldendal 1976
Svend Ellehøj (red.): Christian IVs Verden, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1988

Her kan du vælge den enkelte by:

Asminderød Baastrup Dageløkke Danstrup Ebbekøb
Endrup Fredensborg Humlebæk Højsager Kirkeledshus
Knurrenborg Krogerup Asminderød Sogn Langerød Langstrup
Nybo Rogaard Roland Sletten Skære Mølle
Søholm Toelt Øverste Torp & Nederste Torp Veksebo Østrup